udflugt udidetblå 2005...

Ud i det blå - 15 juni 2005


En af beboernes beretning fra turen:

Alle var klar til afgang, da bussen dukkede op klokken halvelleve. Kasserne med mad, sodavand, kaffe og kager blev stuvet ind. Sønderskovhjemmets egen transporter kunne rumme nogle beboeres kørestole. Og så af sted...

For det er jo en tradition. En gang om året arrangeres en fælles ”Ud i det blå” tur for beboere og personale på Sønderskovhjemmet. Den formiddagsfriske buschauffør var en guldgrube af viden om det, vi kom forbi – lige fra det fritstående middelalder klokketårn ved Birket Kirke til den flotte stråtækte gartnerbolig i St Musse, som desværre nu er til salg. Og lollikkerne i bussen kommenterede med minder og viden om egnen. Vi kom forbi tre af de kunststykker, der er sat op ved landevejene. Jeg gad vidst, hvor meget kunst egnens landmænd synes der er i at placere et antal høballer i en rundkreds på marken?

Vejen gik forbi de smukke Maribosøer, og vi nød turen i Ravnsby Bakker og forbi Lollands højeste punkt. Baunehøj. Hele svimlende 32 meter over dagligt vande. Ruinen af middelalderborgen Ravnsborg og den storslåede udsigt ud over Smålandsfarvandet blev rammen om frokosten i det grønne. Det giver nu en særlig følelse at sidde og hygge sig for foden af en borg, der blev brugt som base for undertrykkelsen af de oprørske lollikker.

Vi kørte videre ”Ud i det blå”. Ingen vidste, hvad der så skulle ske. Dvs. forstander Flemming Jantzens 4-årige purk Søren gav et lille vink, da han kom til at spørge ”Er det nu, vi skal ud at sejle, mor?”. Og ganske rigtigt. Snart holdt vi med udsigt til mindet om den kolde krig, den sovjettiske u-båd 359.

Det var nu ikke den, vi skulle sejle med, i stedet steg vi på Postbåden fra Nakskov, som førte os ud til Slotø i det for en gangs skyld spejlblanke og solbeskinnede vand i Nakskov Fjord. Tænk, vi måtte træde varsomt for ikke at komme til at jokke på en af de hundredvis af små frøer, der ledte os op til ruinerne af Engelsborg, som kong Hans lod bygge i starten af 1500-tallet. Den undergår bevarende foranstaltninger i øjeblikket. Jeg selv var næsten lige så optaget af at se store stimer af haletudser svømme rundt. Det har jeg ikke oplevet, siden jeg var dreng for MANGE år siden.

På den videre sejlads til øen Enehøje blev vi passeret af nogle de mest forbryderiske dyr i landet – Skarve. Det siger fiskerne i hvert fald. Øen blev rigtigt kendt, da polarforskeren Peter Freuchen, selv lollik fra Nykøbing F., købte den i 1926.

Efter kaffen og de lækre muffins, som pigerne i køkkenet havde bagt om morgenen, gik vi (nogle af os) den ”anstrengende” tur op til øens højeste punkt (4 m o/havets overflade, er det ikke?), hvor vi beskuede ”Portalen”, lavet af to kæmpemæssige hvalkæber, som Freuchen havde bragt med sig tilbage fra en af sine polarekspeditioner. Postbåden fortsatte til yderste spids af krum-odden Albuen. Her mødte naturvejleder Klaus Bek os med et interessant indlæg om områdets opståen og historie. Og vi var inde at se lodshuset, som nu er en slags museum med indretning som i 1930-erne.

Og så: En frisk vandretur rundt om krum-odden de 6 kilometer hen til Albuen Strand Camping. De dårligt gående (og de to-tre andre, der snød) fortsatte og endte op i en lige så spændende køretur rundt på Fejø. Og så mødtes vi alle sammen igen til dejlig wienerschnitzel og hjemmelavet is med flydende chokolade og friske jordbær. En værdig afslutning på en dejlig dag i ”Den gamle Digegaard”.

Postbåden fra Nakskov klar til afgang



Hvalkæberne på enehøje



En af de få marker hvor bønderne ikke har været med deres sprøjte...



på vej ud af albuen ved nalskov fjord