case stories fra Sønderskovhjemmet...

EN BERETNING OM DEN SVÆRE KAMP MOD ALKOHOLEN...


Mit liv som alkoholiker har været meget turbulent. Jeg burde vist have været død af druk nogle gange. Jeg er altid kommet på fode igen, takket være min gode fysik og en tro på det gode i livet trods alt.

Jeg har været i behandling for mit alkoholmisbrug mange gange, men der var ikke rigtig noget, der hjalp på længere sigt. Det var først, da jeg fandt min nuværende kæreste, at det begyndte at gå fremad. Jeg besluttede at arbejde seriøst med de ting som gjorde, at jeg gang på gang vendte tilbage til drikkeriet.

Det har bestemt ikke været problemfrit at stoppe med alkoholen. Jeg har da også haft nogle tilbagefald. Men de sidste år, er jeg begyndt at lære meget af mine tilbagefald. Hvordan jeg undgår at havne i samme situation igen.

Undervejs har jeg modtaget god og professionel hjælp. Jeg har været meget glad for, at samtalerne har fundet sted i min egen lejlighed. Det har gjort det lettere for mig at åbne op for de ting, som gør ondt og besværliggør et ædru liv for mig.

Det har også været betryggende for mig at vide, at der altid var en dør åben på Sønderskovhjemmet, hvis det hele blev for meget for mig. Jeg synes, jeg har fået et godt liv nu.

Jeg har min kæreste, egen lejlighed og bil. Så det kan bestemt betale sig at arbejde med sit alkoholmisbrug, selvom det ikke er nogen nem proces. Det sværeste for mig har nok været at erkende, at jeg er alkoholiker.

Jeg har altid ladet en dør stå på klem til alkoholen, og det dur ikke i mit tilfælde. Når jeg tænker tilbage, er det uhyggeligt at tænke på, hvor hurtigt den sociale nedtur gik for mig.

Jeg havde en god tjenestemandsstilling indtil mit drikkeri tog overhånd og jeg måtte forlade min stilling. Herefter gik det stærkt ned ad bakke. Til sidst havnede jeg på forsorgshjem som et opgivende menneske. Jeg havde mere eller mindre opgivet at leve et såkaldt "normalt" liv.

Men heldigvis fik jeg gnisten igen. Jeg har lært at acceptere mig selv på godt og ondt, og at andre må acceptere mig som jeg er. Det har givet selvtillid og kræfter til at leve et godt liv. Jeg er holdt op med at bebrejde mig selv for de ting, som jeg har gjort forkert. Nu gælder det om, at komme videre i livet.

I det daglige bruger jeg nogle få rutiner til at holde mig ædru. Især i begyndelsen var det vigtigt for mig, at min dagligdag var i faste og trygge rammer. Selvfølgelig skal der være plads til at improvisere i hverdagen, men jeg har også brug for faste rammer i min hverdag. Det kan være ganske banale ting såsom at få en god nats søvn og at spise nogenlunde på samme tidspunkt hver dag.

Fysisk aktivitet er også meget vigtig for mig. Jeg holder meget af at bruge min krop. Det kan være til regulært arbejde, men også til at løbe, cykle og gå lange ture.

Da jeg stoppede med at drikke, var jeg bange for at komme til at kede mig, men det har absolut ikke været tilfældet. Jeg har hele tiden nogle nye projekter som venter.

Jeg har lige måtte benytte mig af tilbuddet om ophold på Sønderskovhjemmet. Jeg fik et voldsomt tilbagefald og måtte til afrusning på hospitalet. Derefter besluttede jeg i samråd med min rådgiver at tage en tur på Sønderskovhjemmet, for at blive helt klar til at vende tilbage til min lejlighed.

Det har jeg ikke fortrudt. Opholdet gav mig rig lejlighed til at bearbejde tingene. Lange gåture i de flotte skove omkring Sønderskovhjemmet, gav mig ro til at tænke min situation igennem og komme til hægterne igen. Jeg havde løbende kontakt med min rådgiver via sms og telefon. Jeg fik også meget støtte fra de ansatte på Sønderskovhjemmet. Så det var en rigtig god proces, jeg var igennem.

Jeg er nu tilbage med fuld styrke igen. Sønderskovhjemmet er ikke bare et sted, hvor man kan bo, men også et sted, hvor man kan komme videre i sit liv under rolige og stabile forhold. Så alt i alt synes jeg, at mit liv er blevet værd at leve igen. Det er aldrig for sent, at forbedre sit liv.

Svend Erik

Fortalt til NN og redigeret af SWR i foråret 2011