case stories fra Sønderskovhjemmet...

jeg kunne ikke se, at Der var andre muligheder


Efter en skilsmisse var mit liv væltet. Jeg havde mistet mit job, mit kørekort og lysten til livet. Kunne ikke længere se nogen muligheder i mit liv, følte ligeså godt, at det hele kunne stoppe, sådan indleder Finn samtalen.

Heldigvis havde jeg en god søster, som i første omgang tog hånd om mig, og inviterede mig hjem og bo hos sig. Det var tydeligvis en uholdbar situation. Mens jeg sad der hos min søster og blev stadig mere trist, kom jeg til at tænke på, at jeg engang havde kørt med grøntsager til Sønderskovhjemmet og tænkte, det måtte være en mulighed for mig.

Min søster kontaktede Sønderskovhjemmet og kort tid efter viste det sig, at der var en plads. Da jeg kom til Sønderskovhjemmet, blev jeg først og fremmest mødt af hænder, som var parate til at hjælpe mig, men også men en klar melding om, at hvis der skulle ske forandring var den første forudsætning, at jeg selv skulle ville det.

Dette satte tanker i gang, for selvfølgelig ville jeg gerne noget andet i mit liv, men hvorfor gjorde jeg det så ikke?

I dag har jeg boet på Sønderskovhjemmet i 6 måneder og har ikke drukket i hele den periode. I dag er jeg der, hvor jeg ikke har lysten og faktisk ikke kan forstå, hvorfor jeg valgte misbruget som løsning i første omgang. Jeg troede, at jeg havde mistet alt hvad der betød noget og kunne ikke se lys for enden af gangen.

I dag har jeg opdaget, at det var mig selv, der med mit misbrug slukkede for kontakterne til lyset. Efter jeg er blevet mødt med omsorg og hjælpsomhed på Sønderskovhjemmet, er jeg langsomt men sikkert begyndt at finde tilbage til livet og har opdaget, at der heldigvis stadig ligger store skatte gemt til mig.

Min kontakt til mine børn og børnebørn er blevet genoprettet og det var en fantastisk oplevelse, at deltage i mit barnebarns fødselsdag og være arkitekten bag den skønneste kagemand.

Det betyder ikke, at verden pludselig er blevet en helt anden. Jeg har stadig store udfordringer med en gæld, som er bygget op i forbindelse med mit misbrug. Jeg har stadig ikke generhvervet mit kørekort og føler mig endnu ikke parat til, at komme i ordinær beskæftigelse.

Men for hver dag der går, føler jeg et lille fremskridt. Nyder min hverdag her på Sønderskovhjemmet, hvor jeg er mørbanket efter en god arbejdsdag i brændeproduktionen. Skønt at gå træt i seng om aftenen og kunne glæde sig, til en ny dag.

Jeg kan ikke sætte præcise ord på, hvordan Sønderskovhjemmet har hjulpet mig og måske er det vigtigste, at jeg selv har besluttet mig for, at tingene skal forandres. Jeg mærker, at det gør mig rigtig godt, at jeg har noget at stå op til hver dag, at der er nogle mennesker omkring mig at snakke med og at nogle hjælper mig med at få overblik over min situation.

Nu er jeg i hvert tilfælde der, hvor jeg ser muligheder frem for begrænsninger.

Finn