case stories fra Sønderskovhjemmet...

Jeg er volontør...


I min tilfælde betyder det: frivillige socialarbejde med mænd, der befinder sig i en krise, en vanskelig periode, er ude at stand til at klare sig selv; desuden baseret på et kristent fundament, og som foregår i et land, som er ikke mit hjemland - Danmark.

Så der er mange faktorer, der gør disse ni måneder til en berigende og udviklende oplevelse, hvis man åbner sig for det nye og ukendte, er villig til at arbejde med alt hvad man har og får - og på denne måde aktiverer en indre lære- og udviklingsproces, som har sine rødder i den praktiske realitet.

Denne proces havde jeg ikke i tankerne, da jeg besluttede mig for at være volontør. Det jeg ville, var: komme ud af den kendte lille hjemmeverden, væk fra den livløse skoleteori, gøre noget meningsfuldt for og med andre mennesker, og - måske - få ideer om, hvordan jeg vil udforme min videre fremtid.

I den henseende blev jeg ikke skuffet - Sønderskovhjemmet var lige dét sted hvor jeg fik chancen for at integrere mig i et dynamisk arbejds- og levesamfund. Dens forskelle fra de samfundsmæssige strukturer, jeg var fortrolig med hjemmefra, overraskede, fascinerede og udfordrede mig hver dag. Næsten ufattelig er, hvad jeg fik udover det forventede.

For det første var der muligheden for at prøve at opleve og bevare mig selv blandt en stor gruppe af de forskelligste mennesker. Jeg lærte dem i deres mangfoldighed at kende, og fik gennem og fra dem en masse at vide om mig selv. Det gav mig et dybere indblik i menneskenes betydning og det menneskelige samfunds grundstrukturer.

Desuden opdagede jeg nye veje for kommunikation og behandlingsbeskrivelse, trænerede min indfølingsevne, blev mere bevist om mellemmenneskelige relationer og blev inspireret og udfordret af nye tanker, ideer, holdninger, meninger, spørgsmål og problemstillinger.

Også på den praktiske side gjorde jeg, gennem min beskæftigelse i de forskellige arbejdsområder, spændende og nyttige erfaringer for livet.

Slutelig: min tid som volontør var intensiv, uforglemmelig, og værdifuld fra start til slut.

Læs også Elisabeths beretning om den første tid på Sønderskovhjemmet.