høstfest 2006...

Høstfest 2006


Traditionen tro blev også den vellykkede høst i år fejret på Sønderskovhjemmet med høstfest for hjemmet personale, beboere og venner. Den eneste, der var knapt så fornøjet, var grisen, der leverede maden. Claus havde tilbragt det meste af dagen med at grilstege den - og resultatet var til 6 kokkehuer - mindst.


Flemming bød velkommen og Kirsten samlede kræfter til den traditionelle forbolddyst mod et hold sammensat af hjemmets beboere. (ser hun lidt bekymret ud?)

Det viste sig senere, at der ikke helt var samlet kræfter nok. Beboerne havde smugtrænet og var i formidabel kampform.

Læs den udførlige reportage nedenfor.

Eftersommervejret var usædvanlig smukt, som det ses på et par billeder allernederst på siden.

Så det var - som sædvanlig - en vellykket og hyggelig eftermiddag og aften på Sønderskovhjemmet.










Så er der serveret...



Grisen er klar til udskæring efter mange timer på grillen...



Og tøserne stak hovederne sammen...



smuk buket af rønnebær og hvede pyntede det ene af bordene...



og omsider var alle mætte og grisen spist...



...Og vi kunne starte på det opgør, som alle havde set frem til, nemlig den årlige forboldkamp
mellem personalet og beboerne...


Stor reportage fra fodboldkampen mellem beboere og personale

De sidste tre år har beboerne lidt forsmædelige nederlag i den årlige forboldkamp mod personalet, så alle var spændte på, om beboerne i år skulle opleve endnu en fiasko på grønsværen.

Det viste sig imidlertid, at den forudgående hårde træning blev belønnet. Beboerne lagde stærkt ud og kampen var kun få minutter gammel, da personalets målmand, Ivar, måtte fiske bolden ud af nettet. Og det skulle ikke blive sidste gang i denne kamp. Hele 6 gange måtte en slukøret målmand på personalets hold hente bolden i nettet.

Nogle sekunders uopmærksomhed i beboernes forsvarskæde resulterede i tre, lidt heldige, scoringer af personalets angrebsspillere. Men kampen taget som helhed var beboernes. Personalet rendte forvirret rundt helt ude af stand til at stille noget mod beboernes elegante og opfindssomme spil.

Personalets lidt ufine forsøg på at forvirre beboerne ved at opsende røgsignaler forvirrede tilsyneladende personalet mere end beboerne.

Det vil fremgå af billederne nedenunder, at der blev spillet hårdt, men fair, så dommeren på intet tidspunkt fandt det nødvendigt at gribe ind. På indeværende tidspunkt ved vi
ikke, om der var udenlandske opkøbere blandt publikum, men det skulle undre
Deres referent meget, om ikke adskillige af beboerne kan se frem til at blive
kontaktet af udenlandske klubber i den nærmeste fremtid.

Så nu er der omsider nye tider på vej, idet beboerne nu med god samvittighed
kan håne personalet - et helt år...

Se forskellige glimt fra den spændende kamp nedenfor...

 Kampens kompetente dommer

 Udspark...!

 ...og en gang til...

 ...og målmanden måtte fiske bolden ud
 af nettet...

 ...og det blev ved. Her ses en af beboernes stjerne-
 spillere i en elegant dribling...

 Lokale hooligans leverede højlydt support til deres favorithold...

 ...kampgejsten var væk på personale-
 holdet og spillerne gik søvngængeragtigt
 rundt...

 ...men kort efter voksede presset
 fra beboerholdet...

 Sejren var hjemme - og dermed også
 retten til at håne personalet i et helt år...
 Nu venter vi spændt på at se, hvormange
 af disse stjernespillere vi får lov til at
 beholde i Danmark...
 ...mismodet bredte sig på personale-
 holdet... Her leder Claus efter et fir-
 kløver i håb om, at det kan vende
 kamplykken...
 Personalets målmand mens der
 endnu var lidt optismisme på holdet


Stemningsbilleder fra Sønderskovhjemmet...
24. august 2006, swr