NB! hjemmeside for perioden: sommer 2004 til 31. august 2013...
et forsorgshjem på Lolland for vanskeligt stillede mænd - i samarbejde med Kirkens Korshær...
Salg til private
Vi dyrker og forarbejder også pil til fremstilling af blandt andet havehegn. Har du lyst til at flette selv, kan du købe uforarbejdede pilekviste til hjemmeflet. På billedet er den lange brændestabel brugt som hegn i haven. Der er ca. 12 stablede rummeter mellem hvert rygstød, svarende til et læs fra Sønderskovhjemmet. Du kan læse mere om produktionen og finde oplysninger om priser og levering i de to foldere: Fremstilling af pejsebrænde og hegns-elementer i pileflet indgår som et led i Sønderskovhjemmets aktiveringstilbud. Du kan læse mere på de to links: | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktion af pejsebrænde
Du kan se en billedserie, der viser hvordan vi fremstiller brænde, lige fra de nyfældede bøgestammerne i skoven til det savede og kløvede brænde er klar til levering til din brændeovn. Du kan hente vores brændefolder som en pdf fil, som du selv kan udskrive. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bestilling, priser og levering
Priserne er for en stablet rummeter og er inklusiv moms, men uden levering. Ved længde af brændestykker mindre end vores standardlængde på ca. 30-35 cm beregnes et tillæg på kr. 50 per rummeter. Selvom vi gør vores bedste for at holde de to træsorter (bøg og ask) afskilt, kan iblanding af små mængde af den anden træsorter forekomme. Du kan læse meget mere om beregning af prisen på en rummeter brænde nedenfor. Du kan også læse om forskellige træsorter, som er velegnede til pejsebrænde. Levering: Kørsel: kr. 400,- per levering indenfor en radius på 50 km. Et læs brænde er cirka 12 rummeter, som - så vidt det er muligt - leveres til døren. VIGTIGT: Bemærk, at hele vores brændeproduktion i år (2012) allerede var solgt/forudbestilt i slutningen af marts. Så du skal ikke vente alt for længe med at bestille brænde til levering næste år. Læs videre her...
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Om forskellige træsorter - og asketoptørre
I de senere år er stort set samtlige asketræer i landet angrebet af svampesygdommen asketoptørre. Sygdommen minder om elmesygen, der stort set udryddede samtlige elmetræer i Danmark. Askens toptørre er desværre endnu mere aggresiv end elmesygen, idet den svamp (Hymenoscyphus albidus - eller ask stilkskive), der er ansvarlig for asketoptørre, spredes ved hjælp af svampesporer, som bæres omkring af vinden, mens elmesygens smittebærer er elmebarkbillen, der overfører den svamp, som dræber træet. Uheldigvis trives asketræer særdeles godt på den fugtige jord-bund, som er typisk for store dele af Lolland, og udgør derfor i dag en betragtelig del af træerne på Lolland. Asketræerne fældes Det er for nylig besluttet af flere af vore store godser (blandt andet Krenkerup og Det Classenske Fideicommis), at fælde samtlige asketræer i skovene for at redde asketræet, mens det endnu er nogenlunde sundt. Det betyder, at der vil komme store mængder asketræ på markedet i den kommende tid. En del af dette træ vil sandsynligvis blive brugt som pejsebrænde. Det er derfor relevant, at se lidt på kvaliteten af askebrænde sammenlignet med bøgetræ, som traditionelt har været anvendt til pejsebrænde - og som leveres blandt andet fra Sønderskov-hjemmet. Asketræ som pejsebrænde Den vigtigste parameter, når det gælder træ til opvarmning, er træets såkaldte brændværdi, det vil sige: Hvor meget varme får jeg per rummeter træ, når jeg køber mit brænde? Hvis man beregner den varmemængde der er indeholdt i et kilo træ, vil man opdage, at det stort set er ligegyldigt hvilken træsort, man anvender i brændeovnen. Alle træarter giver nogenlunde den samme varmemængde per kilo tørt træ. Sammenlignet med olie svarer det til 500 olie per 1.000 kg tørt træ eller ca. 7 rummeter friskskovet (45% vandindhold) løvtræsbrænde per 1.000 liter olie. Vægt af en rummeter tørt træ Nu køber man imidlertid normalt træ i rummeter og ikke i kilo. Det er derfor vigtigt, at gøre sig klart hvor mange kilo tørt (0% vandindhold) træ, der går på en rummeter. For de almindelige træsorter er de omtrentlige værdier følgende (kilde: Skov- og Naturstyrelsen):
Ask og bøg er næsten lige godt... Tabellen ovenfor viser altså, at det er næsten lige så fordelagtigt at anvende ask som bøg i sin brændeovn. Der er yderligere to fordele ved asketræ: Det tørrer hurtigere end bøgetræ og der er færre sidegrene, hvilket betyder, at brændestykkerne er mere regulære i formen og dermed lettere at stable. Det er i øvrigt vigtigt, at være opmærksom på, at brændværdien af træ falder dramatisk med stigende vandindhold. Ved 45% vandindhold (friskskovet) er brændværdien kun godt det halve af værdien for helt tørt træ. Så køb dit brænde i god tid inden det skal anvendes - og opbevar det så vidt muligt inden døre så længe som muligt inden det bruges. Hjælp vore skovejere - hjælp dig selv Endelig kunne man fremhæve, at man som beboer på Lolland eller Falster hjælper skovejerne ved at aftage de store mængder asktræ, som måske ellers vil svære at afsætte. På den måde er du med til at sikre, at vi alle fortsat kan glæde os over vore dejlige skove - og det helt uden, at det koster dig noget... Når Sønderskovhjemmet begynder på at levere pejsebrænde af asketræ, vil prisen per stablet rummeter blive nedsat til 98% af vor nuværende pris for bøgebrænde. Du kan finde mange flere oplysninger ved at følge disse links: 1. Skov og landskab - det Biovidenskabelige Fakultet - om asketoptørre 2. Plantedoktoren - om asketoptørre 3. Svampe i dødeligt samarbejde - om asketoptørre og honningsvamp 4. Phytosanitary Alert System (på engelsk) - om svampen, der er ansvarlig for asketoptørre 5. Plantedoktoren - om elmesyge 6. Skov- og Naturstyrelsen - om træ som brænde
Man burde måske til slut nævne, at asken spiller en central rolle i den nordiske mytologi: "Den syvfarvede bro Bifrost fører op til Asgård og bevogtes af Heimdal med Gjallerhornet. Midt i området på sletten Idavang, hvor krigerne fra Odins gård Valhal kæmper, vokser det mægtige asketræ Yggdrasil, hvis grene breder sig ud over hele verden og endog op over himmelen. Asken Yggdrasil får næring fra sine tre store rødder. Den ene rod når helt op til Niflheims isnende kulde og ender i brønden Hvergelmer i Helhjem. Her ligger den fæle drage Nidhug sammen med orme og andet kryb og gnaver i den. Den anden rod ender i en brønd, der ejes af jætten Mimer. Kilden kaldes derfor Mimers brønd. Brønden ligger i Jotunheim, hvor jætterne bor. Jotunheim kaldes også Udgård fordi jætten Udgårdslokes gård ligger her. Udgård ligger helt ude ved kanten af havet. Mimer sidder hele tiden og vogter over sin visdomsbrønd. Drikker man en slurk af brønden ved man alt, både om, hvad der er sket og hvad der skal ske i fremtiden. Mimer drikker selv af brønden, og er derfor den klogeste af alle jætterne. Yggdrasils tredie rod ender i Asgård i den hellige Urds brønd, opkaldt efter nornen Urd. Kilden der det sted, hvor guderne hver dag holder møde og ved brønden bor Nornerne Urd, Verdante og Skuld. Nornerne er gudinder, der bestemmer over alle menneskers liv og spinder deres livstråde der afgør, om de skal leve lykkeligt eller ulykkeligt, dø gamle eller unge, blive rige eller fattige o.s.v. Nornerne sørger for at Yggdrasils tredie rod ikke tørrer ud og vander den hver dag og pakker den ind i fugtig jord. Hvis Yggdrasil skulle gå ud vil verden gå under i Ragnarok." (citat fra: Nordisk Mytologi v. Erik F. Rønnebech, 2007). Forhåbentlig skal asketoptørre ikke opfattes som et forvarsel om verdens undergang? Søren W. Rasmussen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er en rummeter egentlig - og hvad koster den ?At købe brænde svarer nogenlunde til at købe bukseelastik i metermål. Der annonceres normalt med prisen per skovrummeter, som svarer til ca. 0.7 rummeter stablet brænde. Ind i mellem ses tilbud på brænde med prisen opgivet per kasserummeter, som svarer til ca. 0.5 stablet rummeter.Der opgives sjældent oplysninger om vandindhold i brændet, selvom denne værdi er helt afgørende for den varmemængde, du kan forvente at få af brændet. Vores pris er opgivet for en stablet rummeter friskskovet bøgebrænde med et vandindhold på omkring 45%. En rummeter stablet brænde svarer til 1.4 skovrummeter og ca. 2 kasserummeter. Beregner man vores brændepris per skovrummeter og kasserummeter når man frem til kr. 455 (bøg) og kr. 420 (ask) per skovrummeter og kr. 325 (bøg) og kr. 300 (ask) per kasserummeter. Du skal lede meget længe for at finde for at finde så lave priser på brænde...! Vi har illustreret forskellen mellem de tre mængdeangivelser: STABLET, SKOV og KASSE rummeter, der anvendes ved salg af pejsebrænde ved hjælp af billederne nedenfor:
Stablet rummeter - som den leveres
fra Sønderskovhjemmet. 
Skovrummeter - som den leveres fra
mange forhandlere af pejsebrænde. 
Kasserummeter - som også mange
brændeforhandlere tilbyder. 
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktion af pileflet
Har du lyst til at flette selv, kan du købe uforarbejdede pilekviste til hjemmeflet. På billedserien Dyrkning og høst af pil kan du se, hvordan vi dyrker og høster pilekvistene. På billedserien Pileflethegn kan du se pilehegn fremstillet af pilekviste, der er sat i jorden så der dannes et levende og smukt fletværk, som med et minimum af pasning vil omgive din have i mange år fremover. Endelig kan du se en række eksempler på pilefletprodukter på Produkter af pileflet Hvis du er blevet inspireret af de nye slideshows, kan du kontakte Kirsten eller Mark for priser og levering. Husk, at vi også sælger uforarbejdet pil, hvis du selv vil flette, samt leverer specialprodukter efter dine egne ønsker/tegninger. Du kan hente vores pilefolder som en pdf fil, som du selv kan udskrive. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bestilling og priser
Billedsamlingen her på hjemmesiden bliver opdateret med uregelmæssige mellemrum, så besøg den en gang imellem. Drejer det sig om almindelige hegnselementer i pileflet er priserne per 20. april 2010 følgende:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktion af gæs og ænder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bestilling og priser
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Denne side blev sidst opdateret den 9. november 2012 - Webmaster: S.W. Rasmussen |
