NB! hjemmeside for perioden: sommer 2004 til 31. august 2013...
et forsorgshjem på Lolland for vanskeligt stillede mænd - i samarbejde med Kirkens Korshær...
DAGBOG
[2012-2013]       [2004-2009]

2011
  Jul på Sønderskovhjemmet
  Julemarked på Fuglsang...
  Julefrokosten 2011...
  Forretningsfører ansat...
  Adventsfest 2011...
  Ny kloak...
  Annonce, forretningsfører...
  Nyt fra roemarken...
  Så blev gæssene stille...
  Anita fra Ungarn...
  Slangetæmmeren...
  Høstfest 2011...
  Løst og fast - september...
  TRÅDLØST NETVÆK...
  Turen til Sverige...
  Sommerhustur til Odsherred...
  Kloakering på Skovstræde...
  Udflugt på løbehjul...
  Høsten er i hus
  Om klipning af græs
  Flemmings nye kontor
  Hilsen fra Gitte Mie
  Beboermøde juni 2011
  Løst og fast, juni 2011...
  Ny bestyrelse...
  Udflugt ud-i-det-blaa 2011...
  Sommerfesten 2011...
  Gåsegang...
  Sommerfest 2011 - annonce...
  Løst og fast, maj 2011...
  Dominik på vandretur...
  Ny formand for bestyrelsen...
  Årsberetning 2010...
  Maj-Britt - ny psykoterapeut...
  Løst og fast, april 2011...
  - De små værelser
  - Kontorrum, nye billeder
  - Kims historie
  Forårsrengøring...
  Gerners pileflethegn...
  Brænde udsolgt...
  Påskeforberedelser...
  Beboermøde marts 2011
  Stina, ny pilefletter...
  KRAM status...
  Personalehuset...
  - Pilehøst, nye billeder...
  Lindetræerne stynes...
  Vintersysler...
  De små værelser...
  Skiferie i Norge...
  Marianne Bech ansat...
  Høst af pil...
  Brændeproduktionen...
  Rolf rejser
  Godt Nytår 2011
2010
  Britta forlader os
  Driftsoverenskomst opsagt
  Kirkens Korshær, aftale
  Julefrokost 2010
  Ombygning af møderum
  Rygestopkursus
  Ny brændefolder
  Julehilsen 2010
  Adventsfest - 2010
  Roerne hentet
  Ny mandskabsvogn
  Skovkildes langvogn
  Dominik Sleck, ny volontør
  Kartoffelhøst 2010
  Høstfest 2010
  Computerproblemer i kælderen
  Det nye samtalerum
  Brænde: Bøg eller Ask?
  Ny pædagogstuderende
  Halmhøsten i fuld gang...
  Svinestalden???...
  Gæslinger...
  Brandøvelse...
  Sommerfest 2010...
  Renovering af vaskerum...
  Ud i det blå 2010
  Årsberetning 2009
  NADA Akupunkturbehandling
  Marlene - studerende...
  Kim Borregaard ansat...
  Ny Pilefletfolder...
  Snedkerværkstedet fornys...
  Ny viceforstander...

[2012-2013]       [2009-2004]

 "

Juleaften på Sønderskovhjemmet

21-12-2011
Juleaften på Sønderskovhjemmet.
Vi vil gerne ønske alle venner, tidligere beboere og andre som tænker på os en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår.

Vi er næsten klar til juleaften, og stemningen er hyggelig og fyldt med forventningens glæde. Det er dejligt at mærke, hvordan andre tænker på os her i juletiden.

Gaver, kort og - som i går aftes - en Rotary Klub der havde samlet ind, for at give gutterne en dejlig jul. To af medlemmerne kom her og afleverede et beløb på 3.000 kr, og med sig hjem fik de en varm tak og fortællingen om, hvad vi bruger pengene til.

Alle får en julegave, som er købt efter ønskeseddel. Og alle, der er her, får en juleaften, der til forveksling ligner en ganske almindelig juleaften i en dansk familie.

Aftenen forløber med spisning, juletræ og julesalmer, evangeliet, gaver, kaffe og julehistorie. Vi er lidt flere end de fleste familier, men det er meget hyggeligt at holde jul på Sønderskovhjemmet.

Flemming Jantzen

 "

Julemarked på Fuglsang 2011

10, 11-12-2011
Kirsten spejder efter kunderne på Fuglsangs julemarkedet 2011.
Sønderskovhjemmet havde i år en stand på Fuglsangs julemarked både lørdag og søndag den 10. og 11. december. Standen var pla-ceret i den store lade sammen med en række andre salgsboder.

Fra standen blev solgt de gæs, som har glæ-det os (og irriteret nogle få med deres vagt-somme skræppen) sommeren og efteråret på hjemmet.

Prisen var sat til kr. 75 per kilo. Med en gen-nemsnitlig vægt på 5.8 kg svarer det til omkring 450 kr. per stk. Der blev solgt nogle stykker og udleveret foldere til potentielle kunder.

GÆS TIL SALG

Det er stadig muligt, at servere en af Sønderskovhjemmets kvalitetsgæs til julemiddagen. Kirsten kan kontaktes på telefon: 5486 9054, hvis du vil bestille.

Som du kan se på billederne nedenfor blev der også vist en salgsudstilling med Sønderskovhjemmets pilefletprodukter. Det er især Kirsten og Gerner, der er hjemmets pileflettere. Også de forskellige pileflet artikler er til salg, hvis du mangler en god julegaveide. Ring til Kirsten hvis du vil vide mere...

Flere billeder...
1. Kirsten på julemarked på Fuglsang.
2. Et udvalg af Sønderskovhjemmets pilefletartikler.
3. Gerners kurv.
4. Gerners kurv, set fra bunden.
5. Gerners fuglehus.
6. Gerners fuglehus, detalje.
7. Gerners fuglehus, detalje.

Søren W. Rasmussen

 "

Julefrokosten 2011

6-12-2011
Det overdådige julefrokostbord ved Sønderskovhjemmets julefrokost 2011.
Igen i år var julefrokosten på Sønderskov-hjemmet et sandt udstyrsstykke udi mad-kunsten.

Der var en overdådighed af veltillavede retter: For eksempel smagte jeg for første gang sild på et leje af ananas. Det smagte faktisk bedre end man umiddelbart skulle tro.

Mellem retterne blev der snakket og sunget; endnu en hyggelig sammenkomst på Sønder-skovhjemmet.

Jeg kender ikke meget til andre forsorgshjem i landet, men har svært ved at foretille mig, at det i samme grad som på Sønderskov-hjemmet, lykkes for personale og beboere, at skabe en så god stemning af hjemlig hygge.

En anden god og vigtig ting ved Sønderskov-hjemmets julefrokost er, at hjemmets besty-relse altid inviteres med, hvilket giver medlemmerne af bestyrelsen mulighed for at møde og tale med hjemmets personale og - ikke mindst - med hjemmets beboere.

Flere billeder...
1. Julefrokosten 2011.
2. De to mesterkokke: Lisbeth og Lona.
3. Jens, Flemming og Peter.
4. Der snakkes og spises...

Søren W. Rasmussen

 "

Ny forretningsfører ansat på Sønderskovhjemmet

1-12-2011
Jobsamtale...
Ansættelsesprocessen for den nye forretningsfører er nu afsluttet.

Vi fik 38 ansøgninger, og rigtigt mange var meget kvalificerede. Vi har kigget meget efter uddannelse, relevant erfaring, og hvem der kunne passe ind i personalegruppen.

Og så har vi set på, hvem der matchede stillings-opslaget, så vores nye kollega passer bedst muligt til stillingen.

Vi har valgt at ansætte Ann Pedersen. Ann har indtil nu arbejdet i Guldborgsund kommune.

Vi præsenterer hende yderligere, når hun tiltræder.

Flemming Jantzen

 "

Adventsfest på Sønderskovhjemmet

27-11-2011
Luciaoptoget fra årets adventsfest på Sønderskov-hjemmet...
"Hyggelig adventsfest 1. søndag i advent.

Omkring 80 mennesker var mødt op til vores adventsfest, så stuerne blev fyldt.

Det første lys blev tændt i adventskransen og så var vi klar til at høre Hanne Lundsgaards tale. Hun tog udgangspunkt i salmen: "Der er noget i luften", fordi den siden barndommen har mindet hende om adventsfest på Sønderskovhjemmet.

Hanne fik på en god måde bundet fortid og traditioner sammen med nutid og lyst til forandringer.

Efter talen var der dejligt kaffebord med køkkenets hjemmebag.

Dernæst var vi klar til bankospil, opråber var som sædvanlig Flemming. I år var der sat 2 gæs på som hovedgevinster, og dem blev der rift om.

Til slut var det spejdernes tur til at gå Lucia med lys gennem stuerne, som satte os i ren rette julestemning. Det blev igen en hyggelig eftermiddag, og en god optakt til advents- og juletiden på Sønderskovhjemmet."

Se nogle af Lars' billeder fra festen her: slideshow.

Kirsten Jantzen

 "

Så fik Sønderskovhjemmet også ny kloak

16, 17, 21, 22-11-2011
Den nye pumpebrønd på Sønderskovhjemmet sæn-kes ned i sit hul.
Efter mange års diskussioner om forsvarlig spildevands-håndtering i både den gamle og den nye Guldborgsund kommune er diskussionerne nu endelig afsluttet.

Sønderskovhjemmet fik i november 2011, som en af de sidste i fase 2 af det store spildevandsprojekt i kommunen, sin egen pumpebrønd til spildevandet fra hjemmets omkring 50 logerende og medarbejdere.

Som det kan følges på billedserien, var nedgravning og tilslutningen ikke uden problemer. Undergrunden i området indeholder granitsten i lange baner, hvilket gjorde grave- og borearbejdet meget besværligt - for at sige det mildt.

Heldigvis var det kompetente og omhyggelige folk Aarsleff havde valgt til opgaven, så alle problemer blev løst - omend ikke helt så hurtigt, som folkene kunne have ønsket.

Som folk, der regelmæssigt besøger Sønderskovhjemmets hjemmeside, ved er webmasteren ret fascineret af store maskiner. Ud over at i mine øjne er meget fotogene, er det altid en fornøjelse for mig, at se på (og fotografere) folk, der ved hvad de har med at gøre.

Du kan se udvalgte billeder (med mine forklaringer) fra arbejdet her: slideshow.

S.W. Rasmussen

 "

Forretningsfører søges

12-11-2011
Claus midt i brænderegnskabet. Der anvendes endnu ikke avancerede elektroniske redskaber til at håndtere de daglige regnskaber i værkstedet...
Sønderskovhjemmet søger en engageret og dynamisk person til en nyoprettet stilling som forretningsfører.

Den nye forretningsfører vil få det daglige ansvar for styring af Sønderskovhjemmets økonomi samt for administration af køb og salg, så vi fremstår som en troværdig og attraktiv samarbejdspartner for offentlige myndigheder, leverandører samt for vore kunder.

Vi forventer at vores nye kollega er en dygtig fagperson, der arbejder systematisk og selv-stændigt med stort overblik.

Du vil blive medarbejder i en organisation, hvor ligeværdighed, omsorg og medmenne-skelighed er nøgleord.

Sønderskovhjemmet har 12 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 9 mio.

Du kan læse hele annoncen, hvis du klikker på linket nedenfor.

Læs stillingsannoncen her...

Flemming Jantzen / Søren W. Rasmussen

 "

Nyt fra roemarken

31-10-2011
Roerne er gravet op og bliver nu hældt på lastbiler. Billedet er fra høsten 2010. De var så hurtige i år, at jeg ikke nåede frem med kameraet.
Læsere af Sønderskovhjemmets dagbog har sikkert opdaget, at jeg ikke har ret meget forstand på landbrug, men er lidt fascineret af store komplicerede maskiner.

Her er vores resultat fra roemarken:

Som det ses af tabellen fra Nordic Sucker (tabellen var noget forstyrret i Flemmings mail, så kik forbi og bed ham vise jer tallene), så har vi leveret 61,20 ton Pol-sukker.

Det svarer til 14,2 ton sukker pr. ha - eller 1,4 kg stødt melis pr. m2, og er et meget flot udbytte.

Sukkerprocenten (Pol%) er på 17,4 og det er et udtryk for den solfattige sommer, hvorimod rodmængden på 352,03, hvilket svarer til 81,8 tons rene roer pr. ha, er et udtryk for en fantastisk vækstsæson.

Det var så lidt landmandssnak - men vi er meget godt tilfredse!

For talfreaks er her et link til danske sukkerroedyrkeres Sukkerstatistik fra februar 2011 - den er absolut for viderekommende...

Flemming Jantzen / Søren W. Rasmussen

 "

Hvorfor mon der er blevet så stille på Sønderskovhjemmet?

25-10-2011
Thorvald putter gæssene i seng, juli 2011.
Der er måske andre end jeg, der har lagt mærke til, at der er blevet underligt stille på Sønderskovhjemmet? Specielt tidligt om morgenen og ved aftenstide. Og i øvrigt hver gang man passerede det græsstykke, hvor gæssene holdt til.

DER ER INGEN GÆS længere! I tirsdags (den 18. oktober - på min fødselsdag!) blev alle 96 gæs slagtet og kørt til Døllefjelde-Musse Andels Frysehus. Et kort og hektisk liv må man nok sige. Gæssene ankom til Sønderskovhjemmet den 6. maj og nød så livet sammen med Thorvald indtil klokken faldt i slag den 18. oktober.

Da jeg talte med Thorvald for et par dage siden, kunne man fornemme, at det var lidt vemodigt, at tænke på, at vore gæs nu ligger på rad og række i et frysehus i Døllefjelde-Musse - i stedet for at holde vagt, skræppe op og fouragere på de forskellige græsarealer på Sønderskovhjemmet. Men sådan er tilværelsen altså for en gås: kort og hektisk.

På det lidt mere praktiske plan kan oplyses, at hele 96 af de oprindelige 100 gæs klarede skærene, at den gennemsnitlige slagtevægt var 5.8 kg og at gæssene vil blive solgt på julemarkedet på Fuglsang den 10-11. december til en pris af kr. 75 per kg.

Du kan se flere billeder af gæssene her...

Flemming Jantzen / Søren W. Rasmussen

 "

Anita - frivillig medarbejder fra Ungarn

04-10-2011
Anita, volontør fra Ungarn.
Hallo! My name is Anita. I'm the new volunteer from Hungary, and I'm going to stay here for the next year. When I came to Sønderskovhjemmet, I was very excited, because I didn't know what will happen. But here everybody is so nice, and the nature is beautiful too.

In Hungary I've just graduated from the high school, and next year I will start at the University, where I will study animal science, and I will work with horses. So this year in Denmark is not a part of my education.

I do it, because I wanted a free year before starting at the University, to do some social work. At home I had good examples. My mother is a physical-teacher, so she teach handicapped children, and my sister worked as a volunteer in England. So she is my inspiration. At home I did some social work too, because I worked together with a horse-therapist. We trained disabled, and handicapped children.

So because of all these thing I decided, to spent my free year as a volunteer at Sønderskovhjemmet. And I hope that after this year I can be proud of myself - and make my family proud of me.

For personer, som ikke er helt hjemme i det Engelske, følger her en oversættelse:

Hej! Mit navn er Anita. Jeg er den nye volontør fra Ungarn. Jeg skal arbejde på Sønderskovhjemmet det kommende år. Da jeg ankom, var jeg vældig spændt fordi, jeg ikke vidste meget om, hvad der skulle ske. Men alle har været helt utroligt venlige og hjælpsomme, ligesom naturen omkring hjemmet er smuk. Så jeg føler mig allerede godt tilpas.

I Ungarn er jeg netop færdig med gymnasiet og skal starte på universitetet næste år, hvor jeg vil studere dyr, specielt er jeg interesseret i heste. Så dette år i Danmark er ikke en del af min egentlige uddannelse.

Efter gymnasiet havde jeg lyst til at bruge et år på at arbejde med sociale problemer, inden jeg skal begynde på universitetet. Min beslutning skyldes også, at min mor, som er fysioterapeut, arbejder med handikappede børn og at min søster arbejdede et år i England som frivillig. Jeg har selv tidligere arbejdet med handikappede børn sammen med en heste-terapeut.

Så på grund af alle disse ting besluttede jeg, at jeg ville bruge mit fri-år på at udføre socialt arbejde på Sønderskovhjemmet. Og jeg håber, at jeg, når året er slut, vil være lidt stolt af mig selv - og at min familie vil være det samme.

Anita Szűcs / Søren W. Rasmussen

 "

Slangetæmmeren på Sønderskovhjemmet

27-9-2011
Den 'farlige' slange viste sig at være en lille snog.
Flemming - en af beboerne på Sønderskovhjemmet - var ved at  opskære træstammer til brænde, da han så denne snogeunge. Heldigvis nåede han ikke at skære den over, men overvandt sig selv og tog den ud.

Flemming mener selv, at han har slangefobi, så det var med stor overvindelse, at han tog den med over til kontoret, for at vise den frem.

Udover at være nervøs, så var han vist også ret stolt. Og den er da også flot og lidt sød...

Naturstyrelsens hjemmeside kan man blandt andet læse, at verdensrekorden (i Danmark) for længde af snogen er hele 132 cm, så Flemmings snogeunge har langt igen, inden den når rekordlængden. Snogen er i øvrigt fredet i Danmark og må hverken indsamles eller slås ihjel.

Et andet krybdyr man af og til støder på (desværre ofte kørt ihjel på vejene) er stålormen, som er i familie med firben, blot uden ben.

For fuldstændighedens skyld skal også den sidste af vore "slanger", den giftige Hugorm - som heldigvis er sjælden på Lolland - nævnes.

Flere billeder...
1. Flemmings snogeunge.
2. Flemming med sin snog.
3. To Stålorme ifærd med at parre sig i Rhododendronbeddet på Skovstræde 22.

Flemming Jantzen / Søren W. Rasmussen

 "

Høstfest  2011

23-9-2011
Glimt af en af konkurrencerne fra høstfesten: Trillebørvædde-løb.
Den 22. september blev den traditionelle høstfest afholdt på Sønderskovhjemmet. Udover at fejre, at årets høst var vel i hus mellem regnbygerne, er høstfesten en kærkommen anledning til at takke hjemmets venner og bekendte for hjælpen med afviklingen af sommerfesten.

Og når Sønderskovhjemmet inviterer til fest kommer man meget gerne.

Jeg ved ikke om Sønderskovhjemmet har specielle aftaler med de højere magter angående vejret. Men også denne gang var regnen standset og selv om det var lidt køligt var det eneste vand, det, der ramte Flemming efter konkurrencerne.

Se alle billederne med mine kommentarer på
slideshowet.

Søren W. Rasmussen
 "

Tvangsblander og gødningsspreder

19-9-2011
En af de dygtige beboere, som er specialist i at genoplive bedagede maskiner så de igen bliver fuldt funktionsdygtige.
Det er ikke alle aktiviteter på Sønderskovhjemmet, der lander på hjemmesiden med nogle flotte billeder og blomstrende kommentarer.

På en af mine mange "inspektionsrunder" på Sønderskovhjemmet for at lede efter emner til hjemmesiden faldt jeg i formiddags i snak med en af beboerne, som arbejder i værkstedet med at reparere/restaurene ældre maskiner.

De to seneste reparationer var en lidt bedaget gødningsspreder, som var blever shinet op, så den så ud næsten, som da den kom fra fabrikken for mange år siden.

Den anden maskine, som havde fået den store tur, var en gammel tvangsblander. Der var kommet nye skovle på blandingsarmede, hele maskinen var afrenset og nymalet så den strålede.

Og står man og mangler en stor tvangsblander, kan den lejes hvis man henvender sig til Claus (tlf.: 2012 9054).

Flere billeder...
1. Hvad mon dette forestiller...?
2. Og her er den renoverede tvangsblander.
3. Gødningssprederen - som man også kan bruge til såning.
4. Nærbillede af den roterende skive med de to spredekamme

Søren W. Rasmussen

 "

Trådløst netværk

20-9-2011
Hjertet i det trådløse netværk på Sønderskovhjemmet befinder sig i et aflåst kosteskab i kælderen.
Det er sket et par gange i den seneste tid, at det trådløse netværk på Sønderskovhjemmet er faldet ud, så beboere ikke kan komme på internettet. Og det er jo ikke så godt...

Det er imidlertid ret nemt, at nul-stille komponenterne ved at slukke for dem og derefter at tænde for dem igen - i den rigtige rækkefølge vel at mærke. Dette genetablerer normalt internetforbindelsen.

Problemet er, at der er en skov af ledninger i det aflåste "kosteskab" i kælderen, samt at de tre vigtige komponenter ikke uden videre kan afbrydes - selvom man finder den rigtige ledning og stik.

For at gøre det lidt lettere for per-sonalet, at udføre sluk-tænd opera-tionen, har jeg monteret fire stik-kontakter med hver sin afbryder på væggen (se billedet). Stikkontak-terne er mærket som vist på billedet.

Der er lagt en vejledning i personalerummet som beskriver fremgangsmåden i detaljer. Er man usikker, er man selvfølgelig stadig velkommen til at ringe efter mig (3616 2259). Hvis jeg er hjemme kommer jeg normalt med det samme.

Søren W. Rasmussen
 "

Turen til Sverige, 2011

21-9-2011
De seks beboere og Sussi foran ødegården i Sverige.  September 2011.
Seks af beboerne samt Sussi og Claus var en tur i Sverige i sep-tember 2011.

Turen gik til Gränne nær Jönkö-bing. Vi boede i en rigtig svensk ødegård med en storslået udsigt. Der var både badebro med robåd og en sauna. Og det hele blev flittigt brugt.

Vi fejrede Sussis fødselsdag med en flot lagkage, som blev medbragt hjemmefra på Ulriks forslag. Des-værre blev Ulrik selv forhindret i at deltage i sverigesturen.

Vi var på adskillige udflugter i omegnen og besøgte blandt andet Visningsø med borgruiner, samt en tændstikfabrik i Jönköbing.

Som du kan se på slideshowet, hyggede vi os gevaldigt - og var alle helt klar til at tage et par uger mere i ødegården i Sverige...

Sussi Larsson / Claus Jørgensen / Søren W. Rasmussen

 "

Sommerhustur til Odden

19-9-2011
Fra turen til Odsherred.
Fordi Sønderskovhjemmet har mange venner og støtter, er det muligt, at lave noget ekstraordinært sammen med beboerne. Derfor kan vi også i 2011 glæde os over, at det er muligt, at tage på hele fire forskellige ferieture, hvoraf den ene gik til et dejligt sommerhus i Odsherred i uge 36.

Turen var tilrettelagt, så alle kunne være med, også dem som måske var dårligt gående eller af andre grunde ikke er så gode til fysisk aktivitet.

Så bussen var pakket med rigeligt med kaffe, en masse gode spil og fuld af godt humør. Vi var 4 beboere samt Jane og undertegnede (Kim) som skulle tilbringe 4 dage sammen i et område af Danmark, som ingen af os tidligere havde det store kendskab til.

...

Læs resten af Kims beretning her: Kims beretning fra turen.




Kim Borregaard Eriksen

 "

Kloakering på Skovstræde

6-09-2011
Ulrik på elektrisk løbehjul...
Nogle har måske spekuleret på, hvad der egentlig foregår på Skovstræde for tiden:

Gravemaskiner graver huller alle vegne, lastbiler henter og bringer jord, sand og stabilgrus. TDC besøger os ind imellem og splejser telefonledninger sammen og vandværket reparerer brud på vand-ledningen.

Der er såmænd ved at blive kloakeret i hele området som led i Guldborgsund Kommunes indsats for at sikre forsvarlig håndtering af spildevandet fra samtlige ejendomme i det åbne land.

Det glæder undertegnede og sikkert / forhåbentlig mange andre i området, at alt spildevand i fremtiden vil blive ført til et moderne rensningsanlæg og behandlet dér, så vores vandløb ikke længere bliver belastet af afløb fra toiletter, vaske- og opvaskemaskiner etc.

Du kan se billeder fra arbejdet samt læse mine korte kommentarer på slideshowet på min private hjemmeside: www.swr.dk.

Søren W. Rasmussen

 "

Hvorfor har vi egentlig ikke elektriske løbehjul på Sønderskovhjemmet?

15-08-2011
Ulrik på elektrisk løbehjul...
I søndags, den 14 august, kørte vi nogle stykker til Loppemarked på Sillestrup Strand. Det er der kommet et par herlige billeder ud af.

Vi sluttede af på torvet i Marielyst, hvor Ulrik og jeg prøvede at køre på disse SEG WAY.

Som man kan se på denne sikkerheds video, som jeg (webredaktøren) fandt på nettet, er det ikke bare skæg og ballade; man skal passe rigtig godt på under kørslen, så det ikke går galt.

Men går det godt, giver dette elektrificerede løbehjul uanede muligheder for at lette arbejdet - for eksempel på Sønderskov-hjemmet. Beboere og personale vil kunne futte rundt på hele området helt uden at blive trætte i benene.

Og de ugentlige gåture (som normalt ikke har den helt store tilslutning blandt beboerne, så vidt jeg kan se fra min udkikspost) vil blive et tilløbestykke.

Desværre kunne jeg ikke finde nogle priser eller kvantumsrabatter på SEG WAY; men jeg er bange for, at de er ret dyre...

Flere billeder...
1. Det var vist en ret god udflugt...?
2. Ulrik på elektrisk løbehjul...

Marianne Bech / Søren W. Rasmussen

 "

Høsten 2011 er sikkert i hus

06-08-2011
Der høstes byg...
Høsten af byg og hvede blev heldigvis - på trods af diverse sammenbrud af materiellet -klaret i tørvejr.

Udbyttet var, så vidt jeg forstår, meget tilfredsstillende, med er forholdsvis lavt vandindhold - kun lidt over 14 procent.

I betragtning af, at vi fik næsten 100 mm regn forleden og igen 25-35 mm kort efter høsten, kan man kun være tilfreds.

Kornet blev kørt direkte til DLG, nu hvor vores eget korntørreanlæg er nedlagt.


Søren W. Rasmussen
 "

Hvorfor mon der altid ser så pænt ud på Sønderskovhjemmet?

06-08-2011
Rudi gør plæneklipningen færdig med den håndskubbede ...
Nogle har måske spekuleret på, hvorfor der altid ser så pænt og ordentlligt ud på og omkring Sønderskovhjemmet. Jeg kan fortælle, at det ikke er noget der sker af sig selv.

Jeg fik en snak med Rudi forleden, mens han var i gang med at slå græsset langs Skovstræde. Som han fortalte mig: "Det ser jo pænt ud, når græsset langs vejen er nyslået".

Så selvom den selvkørende John Deere plæneklipper klarede det meste, blev klipningen, som det ses på billedet, gjort færdig med den håndskubbede klipper på de steder, hvor den selvkørende ikke klarede klipningen til Rudis fredshed.

Der er en del personer, som kunne lære et og andet af Rudi, når det gælder om at gøre arbejdet helt færdigt, inden man forlader det...

Søren W. Rasmussen
 "

Flemmings kontor er færdigt

30-07-2011
Flemmings nye kontor
Så blev renoveringen af Flemmings kontor færdig.

Som sædvanlig har Mark stået for arbejdet, bistået af udvalgte beboere. Og som sædvanlig er resultatet perfekt:

De gamle punkterede termoruder mod syd er væk og erstattet med et vinduesparti med oplukkelige vinduer. Vinduet mod vest er muret til, så kontoret ikke længere er et 'drivhus' med tropiske temperaturer om sommeren.

Men se selv billederne i slideshowet (de fire sidste).


Søren W. Rasmussen
 "

Farvelhilsen fra Gitte Mie

25-07-2011
Gitte Mie Hansen - forhenvæ-rende praktikant
Jeg nåede det ikke i praktikken, men nu er tiden kommet…….

Jeg var fra april til juni 2011 i en slags ”arbejds” praktik på Sønder-skovhjemmet  – jeg har gennem flere år arbejdet med voksne mennesker med Adhd/Asperger syndrom, diverse misbrugsformer, samt fungeret som rådgiver under Viso, Servicestyrelsen.

Jeg havde behov for en rummelig arbejds/praktikplads da jeg efter et par måneders sygefravær skulle starte op på arbejdsmarkedet igen. Min daværende arbejdsplads kunne ikke tilbyde mig timer, så jeg kunne komme tilbage på en rimelig og rolig måde, men Sønderskovhjemmet kunne – de har stor rummelighed, glæde og engagement i andre menneskers liv og velvære og stor respekt for den enkelte …

Beboerne på hjemmet har også en stor anpart i min herlige og positive praktik, da de viste mig åbenhed og inviterede mig ind i deres liv og fællesskab, hvilke har stor betydning for min videre færd i livet. TAK.

Gitte Mie Hansen
 "

Beboermøde den 20. juni 2011 (referat)

05-07-2011
Beboermødet 20. juni
Mødet blev indledt af formanden for beboerrådet, Henrik Lanter og fortsatte med diskussion af en lang række vigtige emner, med følgende overskrifter:
  • Dialog med køkkenet (blandt andet om brød, salat og pålæg)
  • NADA (National Acupunkture Detoxification Association, om akupunktur)
  • Respekt for andre og andres arbejde (om toiletter og personligt ansvar)
  • Avnø tur (Flemming Csonka efterlyser udflugt til Avnø)
  • Vaskeri (Vasketiden er nu 3 timer. Reserveret tid tabes efter 15 min)
  • Orienteringspunkter (Banktider og regler for lån af hjemmets bil)
  • TV kanaler (Nu snart med TV3 samt TV+)
  • Beskæftigelse (Om fællesskab og hjælpsomhed)
  • Eventuelt (om lidt af hvert...)
Min kommentar i forbindelse med beboermødet i marts gælder stadig. Det er meget positivt, at hjemmets beboere fortæller personale og med-beboere, hvad de mener om tingenes tilstand på Sønderskovhjemmet.

Er du beboer på Sønderskovhjemmet, vil jeg ligesom sidst stærk anbefale dig, at læse hele referatet fra beboermødet. Så kan du også hjælpe personalet og med-beboere med at huske, hvad der blev diskuteret / besluttet ved mødet.

Læs hele Mariannes referat fra beboermødet den 20. juni 2011 (som pdf fil).

Marianne Bech / Søren W. Rasmussen
 "

Løst og fast fra Sønderskovhjemmet...

05-07-2011
Blomster ved indgangen til kontoret
Det er altid en fornøjelse, at tage en morgenvandring på Sønderskovhjemmet med sit fotografiapparat. Man træffer andre morgenduelige ansatte (Jane) og beboere (Thorvald og Hans Jørgen) og får sig en god sludder med de seneste nyheder og rygter.

Jeg er imponeret over hvor velholdt og blomsterpyntet hele området er. Der er ikke en krukke eller bøtte, som ikke er smukt tilplantet med sommerblomster som man kan se på slideshowet fra min morgentur den 5. juli.

Mark er i fuld gang med et renovere Flemmings kontor. Det betyder blandt andet at de gamle "osteforretnings" vinduer (punkterede termoruder) bliver udskiftet med nye, gennemsigtige glas.

Brændefolkene kæmper med nogle trælse (som vi siger i Jylland), alt for tykke stammer, der skal saves adskillige gange, inden de kan kløves til det fine pejsebrænde, der leveres til kunderne.  Jeg tror desværre ikke, at kunderne er klar over, hvor meget arbejde, der ligger bag de brændestykker, som de fodrer deres brændeovn med.

Gæssene vokser stadig i imponerende tempo, med indtil videre kun 3, der har opgivet ånden. Det er ved at knibe med pladsen i husene, nu hvor gæssene er blevet så store.

De fire dværghøns (Sarahs høns) trives fint, og der er i følge Hans Jørgen familieforøgelse på vej; den ene høne ruger på æg.

Endelig er indretningen af det nye rum (i den forhenværende grisestald) til reparation af cykler og knalleter så småt ved at tage form. Der er lagt gulv over gyllegraven (eller hvad sådan en nu hedder) og træskelettet til skillevæggen er færdigt.

Køkkenhaven kunne uden problemer deltage i en konkurrence om landets mest vellugede nyttehave. Hans Jørgen (og andre?, Kirsten for eksempel?) passer tingene eksemplarisk.

Men se selv billederne med en kort forklaring på slideshowet.

Søren W. Rasmussen

 "

Bestyrelsen er blevet større...

10-06-2011
Ny bestyrelse på Sønderskovhjemmet...
Bestyrelsen er vokset fra 5 - 7 medlemmer.

I samarbejdsaftalen med Kirkens Korshær er det aftalt, at Kirkens Korshær (KK) tilbydes to pladser i Sønderskovhjemmets bestyrelse, og KK har indsat sognepræst Stig Andreas Munch, Hou og Ruth Davidsen, Haslev.

Samtidig har Vagn Aage Nielsen, tidligere direktør i Amtet og Guldborgsund kommune, sagt ja tak til en plads i bestyrelsen.

Vi byder dem velkommen, og glæder os meget til at lytte til deres erfaringer og holdninger til socialt arbejde.

Du kan se hele bestyrelsens sammensætning her.

Flemming Jantzen

 "

Udflugt Ud-i-det-blå...

09-06-2011
Bådfarten på Bagsværd og Lyngby sø...
Sønderskovhjemmets årlige tur ud i det blå (2011).

Onsdag den 8. juni 2011 klokken 09.00 startede beboere og personale på Sønderskovhjemmet til ukendte destinationer.

Første stop var på en rasteplads ved Præstø, hvor vi fik formiddagskaffe, herefter gik turen videre til Bagsværd og Lyngby sø, hvor vi fik en rundvisning med bådfarten.

Så gik turen til Nordsjælland hvor vi besøgte Falkoner-gården, og det var for alle en meget stor oplevelse at se store rovfugle på helt tæt hold. - For nogen måske lige tæt nok(se billedet i slideshowet).

Så gik turen til Korporalskroen i Greve, hvor vi fik kaffe og is og strukket benene lidt.

Sidste stop på turen var Udby kro ved Vordingborg. Her fik vi en dejlig middag og dessert, og så gik turen hjemad. Vi landede hvor vi startede efter 12 timer i godt humør og med en masse gode oplevelser i bagagen.

En stor tak til Lotte og Marianne som havde arrangeret turen.

Billeder fra turen...

Kenn Trolle Larsen

 "

Sommerfesten på Sønderskovhjemmet 2011 - Reportage

05-06-2011
Glimt fra sommerfesten på Sønderskov-hjemmet 2011...
Som sædvanlig var vejret strålende da Sønderskovhjemmet bød velkommen til årets sommerfest. Programmet, som kan læses i sin helhed nedenfor, gav måske ikke et helt dækkende billede af dette års underholdning, som var noget mere løssluppen end sædvanligt:

Efter Flemmings indledning og en kort andagt ledet af Johannes Melchior Jensen indtog fire meget flotte og charmerende bakkesangerinder scenen og underholdt med en samling sange, som indholdsmæssigt var et godt stykke fra indholdet i Flemmings velkomst og Johannes' andagt. - Man bør dog betænke, at det er Vorherre, som står bag begge dele...

Korshærschef Helle Christiansen bragte os tilbage til hverdagen med sin fortælling om organisationen og samarbejdet med Sønderskovhjemmet. Og så blev scenen ryddet til et meget flot show udført af Nykøbing Falster Sportsdanserforening. Og jeg må sige, at der er løbet en del vand i stranden, siden jeg selv gik til dans for 50 år siden. De unge dansere var meget professionelle og dygtige, og man havde helt ondt i hænderne af at klappe efter deres forestilling.

Hvis du har lyst til at se mange flere billeder - med mine kommentarer - kan du kikke på slideshowet. Slideshowet kan enten afvikles automatisk - eller du kan klikke hvert billede frem.

Jeg fik slet ikke nævnt, at kagerne selvfølgelig var hjemmelavede af Lona og Lisbeth og var meget lækre, at der var en kæmpe hoppeborg for børnene, tombola, lykkehjul (fremstillet af beboerne i værkstedet) og amerikansk lotteri med kostbare præmier.

Selv vores fødevareminister Henrik Høegh havde fundet tid i kalenderen - på Grundlovsdagen - til at deltage i sommerfesten.

Jeg har snart rapporteret fra en hel del sommerfester på Sønderskovhjemmet, men jeg tror, at denne tager prisen for den mest festlige. Desværre bemærkede jeg ingen journalist eller fotograf fra Folketidende. Det havde ellers været en god afveksling til de normale historier i avisen om spritbilister og indbrud.

Søren W Rasmussen

 "

Gåsegang...

03-06-2011
Thorvald lægger gæssene i seng...
Sønderskovhjemmet har for tiden omkring 100 gæs på kost og logi.

Da gæs holder af friskt græs, og da græsset er grønnere bag det gamle hønsehus, spadserer de i samlet flok - under kyndigt opsyn og vejledning af Thorvald - fra pilemarken, hvor deres huse er placeret, til græsmarken bag det gamle hønsehus.

Det sker omkring kl. 7 om morgenen. Ved 17-tiden om aftenen vender de tilbage til deres natlogi på pilemarken - hvis du skulle have lyst til at overvære gåsegangen ved selvsyn.

Ellers kan du se glimt af vandreturen på billederne herunder.

Jeg fik i øvrigt at vide i går, at ca. 60 af gæssene på egen hånd var brudt ud af indhegningen bag hønsehuset og var vandret hjem til pilemarken. - Så kom ikke og sig, at gæs ikke har en mening om tingene - og er handlekraftige, når det gælder.

Flere billeder...
1. Så er det vist ved at være sengetid små gæs...?
2. Vi skal bare lige ha' samlet flokken...
3. ...og det gælder også jer...!
4. Thorvald forklarer ruten til natlogiet på pilemarken...
5. Det ser ud til, at stort set alle har fattet forklaringen...
6. ...og vi følges pænt ad...
7. ...forbi laden til sovesalene på pilemarken...
8. Så er vi ved at være der...
9. Og så er det med at komme i kanen...
10. ...så vi er klar til en ny dag i morgen...

Søren W. Rasmussen

 "

Husk sommerfesten 2011 på søndag den 5. juni kl. 13:30...

27-05-2011
Fra sommerfesten 2010
Igen i år er der traditionen tro sommerfest på Sønderskovhjemmet for hjemmets venner og bekendte - med deres børn og/eller børnebørn.

Beboere og personale styrter for tiden rundt og kalker, luger, klipper græs, ordner køkkenhave og gør endnu mere rent end til daglig - så Sønderskovhjemmet igen i år kan præsentere sig fra sin aller smukkeste side til sommerfesten.

Programmet kan læses på sidste side af årsbeetningen for 2010. Men for en skikkerheds skyld følger her nogle af højdepunkterne: Festen er slutter kl. 16:30 efter en forhåbentlig dejlig eftermiddag.

Du kan se læse om og se billeder fra tidligere sommerfester hvis du klikker på linket.

Søren W. Rasmussen

 "

Løst og fast fra dagligdagen...

24-05-2011
Det flotte tombola-hjul fremstillet på træværkstedet.
Her er samlet flere blandede billeder fra hverdagen på Sønder-skovhjemmet taget på mine regelmæssige 'inspektionsrunder' på hjemmet - og leveret af Kenn (billederne af gæssene og traktoren).

Du kan finde flere billeder med forklarende beskrivelse rundt omkring på hjemmesiden for flere af situationerne.

Bruger du indholdsfortegnelsen til venstre, vil du bemærke, at nogle af linierne er kursiverede. Det betyder, at historien begyndte tidligere, men at der er kommet nye billeder til, som viser, hvordan tingene skrider frem.

Flere billeder...
1. De nye gæslinger ankommer, 6 uger gamle...
2. ...og nyder friheden...
3. Der repareres cykler på værkstedet...
4. De gamle piletræer/-buske fjernes...
5. Se det flotte tombola-hjul fremstillet på træværkstedet...
6. Claus har nedlagt det gamle asketræ nord for hjemmet...

Søren W. Rasmussen

 "

Dominiks beretning fra vandreturen i Sverige...

25-05-2011
I følge Dominik: Et eksempel på svensk kunst...?
En gruppe på fire beboerne var i uge 20 sammen med Kirsten og Dominik på en tre-dages vandretur på Skåneleden i Sverige.

Turen gik fra Hässleholm til Röstånga og over to forskellige afsnit af Skåneleden: Nord til Syd- og Ås til Åsleden.

Overnatningerne fandt sted i nogle primitive shelters (dog for to også i telt...) Alt i alt gik Sønderskovhjemmets vandrefolk omkring tres kilometer – og igennem de forskelligste slags af skov, forbi mange hyggelige svenske træhuse og masser af får, heste og køer - i både regn- og solskinsvejr.

Der var hygge om aftenen omkring bålet, og en af beboerne havde sørget for, at der også kunne spilles petanque.

Der var ikke nogen, der kom til skade (undtaget dem der fik vabler, men det er jo ikke noget særligt alligevel), selvom vi så en elg lige i nærheden af shelteren.

Flere billeder...
1. Aftensmaden: Er det monstro melormestuvning??...
2. Den svenske kunst i lidt større gengivelse...

Dominik Speck

 "

Ny formand for bestyrelsen...

23-05-2011
Christian Jensen - Sønderskovhjemmets formand siden 2004
Sønderskovhjemmet har fået ny bestyrelsesformand. Efter syv år på posten som formand for Sønderskovhjemmets bestyrelse har Christian Jensen valgt at overlade formandsposten til Arne Høegh.
Arne Høegh -
Ny formand for Sønderskov-hjemmets bestyrelse

Blandt sine mange andre gøremål, er Arne Høegh en af drivkræfterne bag oprettelsen af Døllefjælde-Musse Naturpark, hvor han i dag er formand for bestyrelsen.













Søren W. Rasmussen

 "

Maj-Britt Wojcik ansat på Sønderskovhjemmet

11-05-2011
Jeg hedder Maj-Britt Wojcik og er uddannet psykoterapeut. Jeg har tidligere arbejdet som misbrugsterapeut på døgnbehandlingsinstitution og som ambulant behandler i kommunalt regi.

Igennem det virke har jeg haft stor berøringsflade med de udsatte i vores samfund. Har blandt andet haft tilknytning til Nykøbing F. Arrest og forsorgshjemmet Saxenhøj.

Jeg startede på Sønderskovhjemmet den 01.04.11 og er ansat 8 timer om ugen fordelt på 1 til 2 dage. På tavlen ved kontoret kan I altid se, hvornår jeg kommer næste gang.

Når ikke jeg er på Sønderskovhjemmet passer jeg mit studie som socialrådgiver på UCSJ I Nyk. F.



Søren W. Rasmussen
 "

Årsberetningen for 2010 er i trykken og udsendes om få dage...

10-05-2011
Blomstrende ramsløg på forsiden af årsberetningen for 2010
Så blev årsberetningen for 2010 færdig. Nina samlede trådene og lavede som sædvanlig et smukt layout med et foto af blomstrende ramsløg på forsiden.

Årsberetningen indeholder den traditionelle beretning, som i år naturligvis beskæftiger sig med opsigelsen af fællesskabet med Guldborgsund kommune og den nye samarbejdspartner: Kirkens Korshær. Processen er tillige udførligt beskrevet i afsnittene: "Driftsoverenskomsten er opsagt" og "Sønderskovhjemmet - i samarbejde med Kirkens Korshær"

Der er tankevækkende bidrag fra Kirsten med titlen: "Det dér mellem os" som drejer sig om relationer mellem mennesker, og fra Kim med titlen: Det der kristne, det kan man sgu' stole på", som beskæftiger sig med betydningen af, at Sønderskovhjemmet drives på et kristent grundlag.

Endelig er der i årsberetningen en personlig beretning fra en beboer om kampen mod alkoholen, en beretning, som giver os andre et indblik i de problemer og kampe, som en alkoholiker må stå igennem. Den lange beretning slutter: "Jeg er nu tilbage med fuld styrke igen. Sønderskovhjemmet er ikke bare et sted, hvor man kan bo, men også et sted, hvor man kan komme videre i sit liv under rolige og stabile forhold."

Denne historie føjer sig i øvrigt til de tre tidligere case stories, som du kan læse her på hjemmesiden - og som er gode at få forstand af.

Årsberetningen slutter som sædvanlig med statistik og regnskab og måske aller-vigtigst: programmet for sommerfesten søndag den 5 juni kl. 13.30

Søren W. Rasmussen
 "

Løst og fast fra dagligdagen...

15-04-2011
Et af de renoverede værelser i mellemgangen er klar til indflytning - lyst, dobbelt så stort som før - og omhyggelig rengjort af Lotte
Her er samlet nogle blandede billeder fra hverdagen på Sønderskovhjemmet taget på mine regelmæssige 'inspektionsrunder' på hjemmet.

Du kan finde flere billeder med forklarende beskrivelse rundt omkring på hjemmesiden for flere af situa-tionerne.

Bruger du indholdsfortegnelsen til venstre, vil du bemærke, at nogle af linierne er kursiverede. Det betyder, at historien begyndte tidligere, men at der er kommet nye billeder til, som viser, hvordan tingene skrider frem.

Flere billeder...
1. Det nye tag på værkstedet gøres helt færdigt...
2. Det nye tag, detalje...
3. Stina bundter pilekviste...
4. Der laves kasser til lufttørring af brænde...
5. Det nye kontor er taget i brug...
6. Lotte erklærer det renoverede værelse i mellemgangen klar til indflytning...
7. Et af de renoverede værelser i mellemgangen...


Søren W. Rasmussen
 "

Forårsrengøring...

11-04-2011
Der er heldigvis nogle stykker, som ikke bryder sig om affald i naturen - og som gør noget ved det...
Der er desværre folk, som ikke har lært hjemmefra, hvordan man opfører sig, når man færdes i naturen. De smider deres affald langs veje og stier uden tanke for, hvordan og hvornår deres efterladenskaber forsvinder igen.

Heldigvis er der også folk, som har lært, at affald hører til i affaldsbeholdere - og som ikke bryder sig om at se deres omgivelser svinet til med alskens affald.

Beboerne på Sønderskovhjemmet foranstaltede forleden en affaldsindsamling langs vejene omkring Sønderskovhjemmet. Og som man kan se af sækkens indhold, var det betragtelige mængder skrald, som blev fjernet fra grøftekanterne.

Måske kan denne aktion resultere i, at flere af svinene husker, at tage deres affald med hjem og putte det i deres egen skraldespand.

Flere billeder...
1. Forårsrengøring...
2. forårsrengøring...
3. forårsrengøring...


Kenn T. Larsen / Søren W. Rasmussen
 "

Seneste nyt fra pilefletafdelingen

11-04-2011
Gerners smukke pileflethegn omkring Sønderskov-hjemmets navnesten.
Der er blandt Sønderskovhjemmets personale og beboere adskillige eksperter. Én af dem er Gerner, som fremstiller de mest utrolige ting i flettet pil.

Senest er han netop færdig med et lavt hegn omkring den store sten, som står på pladsen foran hjemmets hovedbygning. Som man kan se på detalje-billederne er hegnet flettet med pil i fire forskellige farver.

Detaljer...
1. Hegnet før Gerner gik i gang...
2. Closeup af Gerners pileflethegn...
3. Closeup af Gerners pileflethegn...
4. Gerner ved sit mesterværk...
5. Så er hegnet helt færdigt...
6. Gerner laver stadigvæk almindelige hegn...
7. Stina varmer op til kommende pilefletprojekter...


Kenn T. Larsen / Søren W. Rasmussen
 "

Hele vores produktion af pejsebrænde i 2011 er nu solgt

11-04-2011
Brændeproduktionen for 2011 er nu solgt/forudbestilt
Vi har oplevet er voldsom efterspørgsel efter vores pejsebrænde i de første tre måneder af 2011

Det betyder, at hele produktionen i 2011 allerede er solgt eller forudbestilt. Du kan således ikke længere bestille brænde fra Sønderskovhjemmet til levering i 2011.

Næste år - 2012 - vil det derfor være en god ide, at bestille i god tid, hvis efterspørgslen til den tid bliver lige så stor...

Vi er selvfølgelig glade for, at så mange af vore kunder er tilfredse med pejsebrændet fra Sønderskov-hjemmet, men beklager samtidig, at de kunder, som ikke nåede at bestille i tide, nu enten selv må have fat i kædesaven - eller skal ud at lede efter en anden brændeleverandør.

Søren W. Rasmussen / Claus Jørgensen
 "

Der gøres klar til Påske

25-03-2011
Påskeliljerne ved busvendepladsen.
Så kom foråret til Sønderskovhjemmet med Påsken i vente.

Kirsten og nogle af beboerne fik lidt jord under neglene, så nu venter vi spændt på resultatet.

Flere billeder...
1. Der plantes Påskeliljer...
2. Der plantes Påskeliljer...
3. Der plantes Påskeliljer...
4. Foråret så sagte kommer...
5. Foråret så sagte kommer...


Det sker ikke ret tit, at jeg modtager indlæg til hjemmesiden fra Sønder-skovhjemmets beboere, så Kenn skal have mange tak for tekst og billeder.




Søren. W. Rasmussen / Kenn T. Larsen
 "

Beboermøde den 1. marts 2011 (referat)

10-03-2011
Beboermødet 1. marts
Når man læser nyheder fra Sønderskovhjemmet her på hjemmesiden, er det ikke ofte, at nyhederne afspejler, hvad hjemmets beboere mener om tingenes tilstand.

Det er derfor med glæde, jeg lægger dette indlæg på hjemmesiden. Der var mange emner på programmet på beboermødet - forslag som i de fleste tilfælde førte til, at beboernes ønsker og forslag blev helt eller delvis efterkommet.

Er du beboer på Sønderskovhjemmet, vil jeg stærk anbefale dig, at læse referatet fra mødet. Så kan du også hjælpe personalet med at huske, hvad der blev stillet i udsigt ved mødet.

Læs hele Kims referat fra beboermødet den 1. marts 2011 (som pdf fil).

Kim Borregaard / Søren W. Rasmussen
 "

Stina Hansen, ny pilefletter...?

10-03-2011
Stina Hansen
Stina ankom den 22. februar og skal være her de næste 6 måneder. Hun skal blandt andet hjælpe til i værkstedet og sammen med Gerner forsøge sig som pilefletter.

Vi håber, at Stina falder godt til og lærer nogle avancerede pileflettricks af Mark og Gerner.




Søren W. Rasmussen
 "

KRAM på Sønderskovhjemmet

01-03-2011
Der mangler stadig lidt, når det gælder den fysisk træning...
Kost
R
ygning
A
lkohol
M
otion

KRAM er stadig et af vores focus områder på Sønderskovhjemmet (SH). Det har også vist sig ved, at vi nu er to KRAM ambassadører, fordi Lona er blevet uddannet i efteråret 2010.

Kost området er der sket lidt ændringer. Igen er der blevet skåret ned på kagerne og det hvide brød, og der bages i stedet grovboller som serveres vekslende med knækbrød m. friskost. Frugtkurven bliver der gået godt til, og skålen med gulerødder bliver hurtigt tømt.

Men hensyn til Rygning, ja så fortsætter Lotte tilbuddet om rygestop kursus, og starter nyt hold d. 10.03.11. Lotte og Kirsten har været på et to dages kursus på Saxenhøj omkring emnet: Røgfrihed for Alle. Det er Sundby Netværket, der har startet et forsøg med at nå endnu længere ud med budskabet om den sundhedsskadende rygning. Kurset handlede blandt andet om, hvordan man kan motivere mennesker til at se anderledes på egen sundhed og uhensigtsmæssige vaner. Et stort projekt i sig selv! På SH fortsætter vi derfor gladelig tilbuddet om gratis rygestopkurser og medfølgende gratis erstatningsprodukter i starten.
Kirsten Jantzen
Omkring Alkohol på SH, ja så er der ikke noget nyt under solen. Det er stadig et misbrugsfrit hjem, og de der ønsker det, tilbydes ambulant behandling i samarbejde med CFA. Vi kan stadig selv stå for NADA behandlingen.

Motionen må siges at have ligget lidt på hylden (eller måske under dynen!) her i vinterhalvåret. Dog har vi holdt fast i onsdags badminton og torsdags svømning. Onsdag formiddags tilbuddet om gåtur/ cykeltur/ løbetur eller andet har vi stadig, og forventer at flere vil benytte sig af det, når vejret bliver lidt lunere. Og så er vi altid klar til at prøve nyt, hvis der er nogle, der har nogen vilde motions-ideer!

I løbet af det næste stykke tid vil jeg tage fat i at tilbyde samtaler om beboernes egen sundhed i en lidt mere formaliseret udgave. Og i den forbindelse har vi også en plan om at få kommunens KRAM bus herud, så vi kan få målt om alle vores bestræbelser bærer frugt, både for personalet og beboerne.

Kirsten Jantzen
 "

Den nyindrettede forstanderbolig

04-02-2011
Mødelokale og pc-rum i den tidligere forstanderbolig
Flemming og Kirstens tidligere bolig er nu indrettet med et flot møderum for personalet.

Samtidig er Ninas computer flyttet fra computer-kælderen til et fint rum med udsigt over haven.

Så mangler der bare lidt service fra TDC, så internetforbindelsen kommer til at virke.




Billeder fra personalehuset...
1. Det nye møderum for personalet...
2. Det nye møderum for personalet...
3. Tidsskriftstativet...
4. Pc-rummet i personalehuset...



Søren W. Rasmussen
 "

De stynede lindetræer beskæres

04-02-2011
De gamle lindetræer får den årlige beskæring
De gamle lindetræer får deres årlige beskæ-ring af vores kompetente gartner.

Vi må desværre nok have tålmodighed i en del år endnu, før de nyplantede lindetræer er klar til styningen.

De trives heldigvis fint nu, efter omplant-ningen af et par af de nye træer forrige år.









Søren W. Rasmussen
 "

Vintersysler på værkstedet

04-02-2011
Såmaskinen skal have nye skær
På værkstedet er der travlt med reparationer af de forskellige maskiner, der bruges i landbruget, så de er klar når det engang bliver forår. Billedet viser såmaskinen, som skal have nye skær.

Og de der - ligesom jeg - ikke vidste, at såmaskiner har skær, kan henvende jer til Flemming, som sikkert gerne forklarer, hvordan det hænger sammen.

...og kan I ikke få fat i Flemming, har jeg fået forklaringen og viderebringer den gerne til interesserede.






Søren W. Rasmussen
 "

Ombygning af de små værelser i mellembygningen

04-02-2011
Ombygning af værelserne i mellem-bygningen
I mellembygningen er Mark (med hjælp fra forskellige eksterne håndværkere) i færd med, at sammenlægge 12 af de meget små værelser til 6 store (se tegningen). Som det fremgår af tegningen, bliver der opsat en væg med dør på tværs af gangen således, at de 6 nyindrettede værelser adskilles fra resten af mellem-bygningen.

I den modsatte ende af mellembygningen indrettes det gamle møderum til et stort kontorrum til tre arbejdspladser. Se også: nyheden den 9. december 2010.

Billeder af ombygningen...
1. Byggetegning for ombygningen af mellembygningen...
2. Nedbrydning af væggen mellem to af de små værelser...
3. Sammenlægning af små værelser i mellembygning...
4. Ny dør i mellemgangen til de sammenlagte værelser...
5. De tre værelser er nu klar til indflytning...
6. Et af de renoverede værelser i mellemgangen...


Søren W. Rasmussen
 "

Skiferie i Hemsedalen, Norge

04-02-2011


Ni af Sønderskovhjemmets beboere var sammen med Lisbeth, Mark og Dominik på en 5-dages skitur i Hemsedal (i Norge) den 22. til 28 januar.

Tre af beboerne måtte have et skikursus, men lærte allerede efter nogle dage tilstrækkeligt til, at de kunne køre ned ad den grønne piste, mens andre var mere til langrend.

Om aftenen var der meget hygge med spil, sauna (ja, der var skam en sauna inde i hytten), film og samtale.

Vi havde hver køkkentjansen én dag, hvilket betød, at man skulle lave morgen- og aftensmaden. Der blev tilberedt og spist dejlige retter, selv en vegetarisk specialitet fra Sydtyskland, var til nogles overraskelse spiselig og kunne fylde maverne.

(Det smukke udsigtsbillede er taget af Dominik)

Dominik Speck
 "

Marianne Bech starter som pædagog den 1. marts...

26-01-2011
Marianne Bech - vores nye pædagog
Der kom ca. 100 ansøgninger til Rolfs stilling som pædagog på Sønderskovhjemmet, så det var en vanskelig opgave at finde den rette person blandt de 45 ansøgere, som havde de fornødne kvalifikationer.

Marianne er uddannet socialpædagog og kommer fra en stilling på Lindeskovskolen. Hun har før arbejdet på Skovriddergården i de kreative væksteder og på Bøgecentret. Hun er i gang med en supervisionsuddannlse på Kempler Instituttet.

Hendes opgaver hos os bliver blandt andet motivationsarbejde, udarbejdelse og opfølgning af opholdsplaner, samtalepartner for beboere - og meget, meget andet...

Hun fortæller, at hun er til frisk luft, motion og heste. Det vil hun i hvert fald have gode muligheder for at dyrke på og omkring Sønderskovhjemmet.

Vi byder Marianne velkommen og håber, at hun finder sig tilrette på hjemmet, når hun starter den 1. marts 2011.

Flemming Jantzen
 "

Pilen til produktion af pileflethegn er i hus...

26-01-2011
De nyhøstede pilekviste
Det store arbejde med at klippe pilekviste til produktionen af blandt andet pileflethegn er afsluttet.

Nu skal hver enkelt pilekvist have fjernet sideskud og afkortes. Derefter bundtes de klargjorte pilekviste og lagres.

At dømme efter størrelsen af bunkerne, kommer det til at tage et godt stykke tid.


Billeder af de forskellige piletyper...
1. Forskellige pilesorter (1. marts 2011)...
2. Forskellige pilesorter (1. marts 2011)...
3. Forskellige pilesorter (1. marts 2011)...
4. Forskellige pilesorter (1. marts 2011)...
5. Forskellige pilesorter (1. marts 2011)...


Søren W. Rasmussen
 "

Brænde til næste vinter...

26-01-2011


Forleden fik vi leveret en større mængde askekævler til vores produktion af pejsebrænde. Selvom de fleste kunder har bestilt og fået leveret det brænde de skal bruge i år, betyder det ikke, at vi hviler på lauer-bærrene. Der kommer såmænd nok endnu en vinter senere på året...

Det er besværligt og anstrengende arbejde, at forvandle de store, uregerlige askekævler til noget, der kan gå i din brænde-ovn.

Så nyd varmen fra dit brænde fra Sønderskovhjemmet - og tænk på, at der er arbejdet hårdt for, at du kan få leveret pejsebrænde, der ser ud som på billedet til venstre.

Søren W. Rasmussen

 "

Ledig stilling på Sønderskovhjemmet - Rolf forlader os...

05-01-2011
Rolf Svensson
Vores socialmedarbejder Rolf Svensson forlader Sønderskovhjemmet den 23. januar for at starte som alkoholkonsulent i Næstved Kommune den 1. februar. Vi ønsker alle Rolf held og lykke i hans nye job.

Rolfs fratræden betyder samtidig , at vi søger en ny socialmedarbejder med tiltrædelse den 1. marts 2011.

Stillingen er opslået i Lolland Falster Folketidende (og på Folketidendes website: www.folketidende.dk) den 5. januar. Skriftlig ansøgning senest den 16. januar. Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. januar og vi forventer at den heldige kandidat starter den 1. marts. 2011. 

Læs stillingsopslaget her...

Søren W. Rasmussen
 "

Godt Nytår 2011

01-01-2011
Godt Nytår 2011
Vi ønsker Sønderskovhjemmets venner og bekendte et rigtigt godt nytår 2011.











Søren W. Rasmussen
 "

Britta forlader Sønderskovhjemmet

30-12-2010
Britta Topp forlader Sønderskovhjemmet
Vores stedfortræder Britta Topp fratræder efter gensidig aftale sin stilling på Sønderskovhjemmet med udgangen af december 2010.

Vi forventer at opslå stillingen ledig i løbet af 2011.





Flemming Jantzen

 "

Driftsoverenskomst med Guldborgsund Kommune opsagt

28-12-2010
Driftsoverenskomsten mellem Guldborg-sund Kommune og den selvejende institution Sønderskovhjemmet opsagt den 28. december 2010.
Den selvejende institution Sønderskovhjemet har den 28. december 2010 opsagt driftsoverenskomsten med Guldborgsund Kommune per 31. december 2010 til udløb om et år.

Opsigelsen af overenskomsten med Guldborgsund Kommune er en følge af den nyligt indgåede samarbejdsaftale med Kirkens Korshær (se nedenfor).

Læs notatet i Folketidende (28. december 2010) her...




Flemming Jantzen

 "

Samarbejdsaftale med Kirkens Korshær

09-12-2010
Formand for Kirkens Korshær, Stig Andreas Munch og formand for Sønderskov-hjemmets bestyrelse, Christian Jensen underskriver samarbejdsaftalen.
Uddrag fra samarbejdsaftalen:

Samarbejdsaftale

mellem Kirkens Korshær og Sønderskov-hjemmet. Begge parter udøver socialt arbejde blandt de svageste i samfundet på et kristent grundlag.

Med aftalen tilslutter Sønderskovhjemmet sig Kirkens Hær som associeret i organisationen og styrker Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland Falster.

Sønderskovhjemmet og Kirkens Korshær indgår en samarbejdsaftale, som to selvstændige og adskilte juridiske enheder uden gensidigt økonomisk samkvem og forpligtelser.

...........

Kirkens Korshær bliver skrevet ind i Sønderskovhjemmets vedtægter som:"Det er hjemmets formål på Folkekirkeligt grundlag i samarbejde med Kirkens Korshær, og i tilknytning til Indre Mission..."

Link til Kirkens Korshærs hjemmeside. Klik på billedet.
..........

Samarbejdsaftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter.

Samarbejdsaftalen kan opsiges af en af parterne med seks måneders varsel til den første i en måned.



Billeder fra underskrivelsen af samarbejdsaftalen...
1. Læs hele aftalen her...
2. Forstander Flemming Jantzen gennemgår aftalens betydning for Sønderskovhjemmet...
3. Formand for Kirkens Korshær Stig Andreas Munch forklarer aftalens betydning for Kirkens Korshær...
4. Og så var aftalen underskrevet..!
5. Se underskrifterne her...

Søren W. Rasmussen

 "

Julefrokost på Sønderskovhjemmet 2010

09-12-2010
Billedet viser en af de få retter på julefrokostens menu , som ville slippe helt for skatteministerens kommende fedtskat...
Det er efterhånden en hel del gange, jeg har skrevet om (og deltaget i) julefrokosten på Sønderskovhjemmet.

Og igen i år havde Lona og Lisbeth samt deres hjælpere i køkkenet (blandt andet min sidemand ved bordet, Karl) overgået sig selv som man kan overbevise sig om ved at studere menukortet:

Marinerede sild med løg
Julesild med appelsin, kanel
Graved laks med rævesauce
Carrysalat
Æg og tomat
Stegt fiskefilet med remoulade og citron
Lun leverpostej med champignon og bacon
Æbleflæsk
Ribbenssteg med rødkål
Lune frikadeller
Grønlangkål med skinke og brunede kartofler
Sylte med rødbeder og sennep
Ostefad og frugtsalat
Kaffe og Småkager
samt en kurv med frugt


Det fås simpelthen ikke bedre nogen steder i landet. Det eneste problem var egentlig, at appetiten ikke rakte til at smage sig igennem hele menukortet (hvad jeg sidder og fortryder, mens jeg skriver dette).

Spisningen blev afbrudt af sange og en lille fortælling af Steen Skovsgaard om kommunikation ved at række tunge (!). Hvis nogen vil høre historien, må man henvende sig til biskoppen selv.

Som man kan læse ovenfor under titlen: "Samarbejdsaftale med Kirkens Korshær" annoncerede Flemming, at længere tids forhandlinger mellem Sønderskovhjemmets bestyrelse og organisationen Kirkens Korshær var afsluttet med en aftale, som ville blive underskrevet efter julefrokosten.

Og så var endnu en dejlig julefrokost på Sønderskovhjemmet slut. Vi glæder os allerede til næste år...

Billeder fra julefrokosten...
Lona læser højt fra menukortet...
Tag-selv bordet...
Det var ikke så nemt at beslutte sig...
Desværre rakte appetiten ikke til det hele...
Så vi var nogle, der droppede den indbydende osteanretning...

Søren W. Rasmussen

 "

Ombygning af det gamle møderum til kontorrum

09-12-2010
Bagmanden...
Der foregår en konstant renovering / ombygning af Sønder-skovhjemmet. Der er lagt nyt eternittag på værkstedsbygningen, træværkstedet er gennemgribende renoveret, spisestuen er sat i stand, så den nu fremtræder lys og venlig.

Og bag alle byggeprojekterne står Mark - i samarbejde med forskellige af hjemmets beboere. Og de laver rigtig pænt arbejde, som jeg, der selv i tidens forløb har fusket lidt med diverse håndværkerfag, er ret imponeret over.


Nogle før- og efter billeder af ombygningen...
1. Så er personalet flyttet ind (15. april 2011)...
2. Kim ser ret tilfreds ud i de nye omgivelser (15. april 2011)
3. ...og det samme gælder Marianne(15. april 2011)
4. Det færdige kontorrum (28. februar 2011)...
5. Det færdige kontorrum (28. februar 2011)...
6. Det færdige kontorrum (28. februar 2011)...
7. Ombygning af kontorrum...
8. Ombygning af kontorrum...









Søren W. Rasmussen
 "

Rygestopkursus på Sønderskovhjemmet

06-12-2010
Rygestopkurset virker...
Vi har på Sønderskovhjemmet gennem de sidste par år arbejdet med RYGESTOP. Der har været varierende tilslutning blandt beboerne, men vi er blevet ved. Vi fandt en form, som tog højde for personlige kriser og svigtende motivation.

Gennem det sidste år har vi været en del af tilbuddet om rygestop til socialt udsatte og vi forsætter fremover - selvom projektet afsluttes i kommunen. Og det gør vi, fordi vi har set gode resultater:

To beboere har lagt rygningen bag sig – de er blevet eks-rygere.

Én har reduceret sit forbrug til 1/3. Det betyder, at han kan lægge Astma og KOL medicin til side og nu kan benytte sig af hjælpemidler til den sidste del af rygestoppet.

Én har reduceret sit forbrug til det halve.

Alle har kæmpet hårdt for at nå deres resultater, som stadig holder – STORT TILLYKKE.

For tiden er der ikke rygestopkursus; men det betyder ikke, at der hviles på lauerbærerne. Tidligere deltagere følges og støttes fortsat i deres nye tilværelse, ligesom der konstant opfordres til at kvitte tobakken. Er der bare én, der komme til at sige noget om at holde op med at ryge – ja, så bliver der lavet rygestop kursus igen.

Rolf Svensson

 "

Ny udgave af brændefolderen

25-11-2010
Ny udgave af brændefolderen
Vores folder med oplysninger pejsebrænde er opdateret med aktuelle priser og leveringsbetingelser. Folderen indeholder desuden en mængde oplysninger om træ, brænde og fyring med træ.

Uddrag af folderen:
"...Den vigtigste parameter, når det gælder træ til opvarmning, er træets såkaldte brændværdi, det vil sige: Hvor meget varme får jeg per rummeter træ, når jeg køber mit brænde?

Hvis man beregner den varmemængde der er indeholdt i et kilo tørt træ, vil man opdage, at det stort set er ligegyldigt hvilken træsort, man anvender i brændeovnen...."

Du kan hente eller læse folderen ved at klikke her: brændefolder.

Hvis du vil vide endnu mere om Sønderskovhjemmets produktion af pejsebrænde finder du oplysningerne her på hjemmesiden ved at klikke her: Produktion af pejsebrænde.

Søren W Rasmussen

 "

Julehilsen fra Sønderskovhjemmet

25-11-2010
Julehilsen 2010
fra Kirsten og Flemmings julehilsen:

"Nu knitrer brændeovnen henne i hjørnet af stuen og spreder sin varme og sit dejlige gule lys ud i rummet. Vinden hjælper den til at få rigtigt fat. Det er bare så hyggeligt.

Det er vinterens gode, og det minder lidt om julestemning. Når jeg tænker min barndoms jul, så er det også bløde og varme minder der fylder. Det er et blødt lag sne på taget, dejlige dufte fra køkkenet, voksne der kommer hjem med tunge poser, som i al hast og med et finurligt smil, gemmes af vejen for nysgerrige øjne.

Sådan har mange af os det med jul. Mindet om den gode julestemning er et stærkt minde, knyttet til gode oplevelser, som med tiden er blevet bedre og bedre. I min hukommelse er julestemning især tiden op til jul. En tid hvor der blev bygget op til den helt store aften – en aften hvor intet kunne gå galt. Det var vist med rette forventningens glæde.
"

Læs videre i Sønderskovhjemmets julehilsen 2010
 "

Adventsfest på Sønderskovhjemmet

24-11/01-12-2010
Annoncen for adventsfesten på Sønderskovhjemmet i Folketidende lørdag den 20. november 2010.
For en sikkerheds skyld - til ære for dem som ikke så vores annonce i Folketidende i lørdags - viser vi annoncen en gang til.

Specielt vil jeg gerne gøre opmærksom på tilbuddet på en julegås.

Som naboer til Sønderskovhjemmet er vi en del, som har fulgt gæssenes opvækst gennem det sidste halve års tid - og kan garantere for, at gæssene har haft et godt - omend kort - liv, som man kan overbevise sig om ved at klikke her: 60 nye beboere på Sønderskovhjemmet.

Du vil senere kunne finde billeder fra adventsfesten her på hjemmesiden.


Billeder fra adventsfesten...
Gæsterne ankommer...
Juledekorationer til salg...
Redekasser og Foderkurve i pileflet...
Smukke kurve af pileflet...
Præmierne til bankospillet...
Gæsterne hygger sig...
Der var dækket fint op i den renoverede spisestue...
KFUM spejderene fra Toreby varmer op til Luciaoptoget...
Lampefeber...?
Og de to finurlige engle kikkede på...

Søren W Rasmussen

 "

Årets roehøst bliver afhentet

05-11-2010
Den imponerende lastemaskine i arbejde...
I dag blev årets høst af sukkerroer lastet på lastbiler og transporteret til sukkerfabrikken i Nykøbing.

Hele operationen varede nogle timer med den imponerende lastemaskine.

Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget manuelt arbejde, sådan et uhyre erstatter.

Flere roe-billeder...
Roetransport 1...
Roetransport 2...


 "

Den nye mandskabsvogen

05-11-2010
Sønderskovhjemmets nye mandskabsvogn.
Den gamle røde mandskabsvogn kunne desværre ikke mere og er blevet afløst af en splinterny, grå vogn, med Sønderskov-hjemmets logo og navn på siden.

Advarsel fra Britta: "Flemming har lovet "kørsels-karantæne" i 14 dage til den, som benævner vores nye "limousine" med betegnelse "grisse-bilen"!

Kan du huske den gamle mandskabsvogn, som har tjent os trofast i mange år?

 "

Halmballevogn renoveret på værkstedet

26-10-2010
Skovkilde Maskinstations gamle langvogn efter renovering
Den faldefærdige anhænger til transport af halmballer (gætter jeg på) stod hos Skovkilde Maskinstation og så trist ud.

Men efter et kurophold på Sønderskov-hjemmets værksted kan man knapt kende anhængeren igen. Der er banket gravrust, så jernet under rustlagene kom frem.

Til slut er vognen malet efter alle kunstens regler, så den sandsynligvis kan holde mange år endnu. Især hvis der ofres nogle nye dæk på vognen.

Detalje fra den renoverede langvogn.

 "

Dominik Sleck er startet som volontør

03-10-2010
Dominik Sleck
Dominik er nitten år gammel og kommer fra sydtyskland. Han skal være hos os på Sønderskovhjemmet i de kommende ni måneder indtil maj 2011.  Dominik har netop afsluttet sin studentereksamen og er nu europæisk frivillig som et led i diakoniåret tilbuddet.

Du kan læse meget mere om Dominik (hvis du ellers kan læse tysk...!) på hans blog: dominik-i-danmark.

Vi håber, at Dominik får en spændende og udbytterig tid på Sønderskovhjemmet og ønsker ham hjertelig velkommen.

PS. Dominik skriver så godt som fejlfrit dansk, imponerende...!

 "

Kartoffelhøst i september

23-09-2010
Dovenskabens triumf: Den automatiske kartoffelgreb i aktion...
Så er det tid for at samle forråd til den kommende vinter. Kartoflerne skal op så skimmel og svamp ikke kommer for godt i gang.

Der var høj, blå efterårshim-mel og således fint vejr til opgravningen, som blev klaret under kyndig ledelse af Flemming med assistance af udvalgte beboere på hjemmet.

Bortset fra at der er en vis tilfredsstillelse ved af spise sine hjemmedyrkede afgrø-der, så yder det forholdsvis lille stykke mark med kartof-ler et betydningsfuldt bidrag til hjemmets drift.

Det er i øvrigt så heldigt, at der på marken, hvor kartoflerne dyrkes, er to områder med ret sandet jord, perfekt til dykrning af kartofler. Som nævnt dyrker vi kartoffelsorten Sava som er: "Middeltidlig, gulkødet og oval. Stort udbytte. Ensartede jævne knolde. Meget fin spisekvalitet. Brokresistent."

Der blev høstet ca. 50.000 kartofter (2 ton), som blev sorteret efter størrelse inden de kom i sække.

Flere billeder fra kartoffelhøsten:
1 - Flemming inspicerer udbyttet, mens beboerne udfører det grove arbejde med opsamlingen...
2 - Per styrer kartoffeloptageren, så kartoflerne vælter op af jorden uden en skramme
3 - Som man kan se, er der masser af kartofler (af sorten Sava)
4 - En betydningsfuld del af vinterens madforsyninger er i sikkerhed...


PS der blev pløjet og gjort klar til næste afgrøde (vinterbyg?) straks efter kartoffelhøsten, så kom ikke og sig, at der hviles på lauerbærrene på Sønderskovhjemmet.

Søren W Rasmussen

 "

Høstfest (og fodboldkamp) 2010

26-08-2010
Fodboldtalentet Langskytte-Jane i aktion ved fodboldkampen mellem personale og beboere...
Den traditionelle høstfest på Sønderskov-hjemmet blev afholdt den 26. august med deltagelse af beboere, personale samt som-merfesthjælpere, bestyrelse og venner af hjemmet.

Det lykkedes, at bjerge den sidste hvede lige inden festen skulle begynde, så det var en tilfreds forstander, der kunne byde velkommen til høstfesten.

Festen blev indledt med den årlige fodboldkamp mellem personale og beboere. De seneste år har kampen været en traumatisk oplevelse for personalet, idet de har tabt til beboerholdet så langt tilbage, som man kan huske. Men i år skulle det være anderledes. Ikke nok med at man havde ligget i træningslejr i flere timer, men personalet havde også hentet en række brillante spillere ind til kampen (blandt andet langskytten Jane). Slut med tidligere års fumlerier og upræcise afleveringer. Klik på årstallet for at se reportagerne fra tidligere kampe: 2005 2006.

Og som om det ikke var nok, havde en af personalets spillere farvekodet benene, så han kunne huske hvilket ben, der var mest skud i (billede 1) og en anden af personalets spillere havde været på langskudskursus, som det kan ses på den animerede billeserie ovenfor.

Udfaldet af kampen betyder desværre for beboerne, at personalet nu har håneret over for beboerne i det kommende år.

Flere billeder fra kampen:
1 - Rolf forklarer taktikken
2 - Der var nok lidt for meget hyggesnak på beboernes hold...
3 - Og der blev ikke givet ved dørene, når dommeren så den anden vej...
4 - ...og tilskuerne var ellevilde - selvom man ikke umiddelbart kunne se det på dem...
5 - Selvom dommeren var beboer, var der ikke meget han kunne gøre for at forhindre 5-0 til personalet.

Efter kampen blev der serveret grillstegt pattegris tilberedt af Claus - med forskelligt tilbehør fremstillet af det berømte kokkehold (Lisbeth og Lona), der til daglig sørger for, at ingen taber sig på Sønderskovhjemmet, inden den afsluttende kage og kaffe.

Billeder fra middagen:
1 - Pattegrisen klar til servering
2 - Mesterkokken Claus hvæsser kniven...
3 - Høstfesten blev holdt i det smukkeste sensommer vejr
4 - Så er der dækket op med tilbehør til pattegrisen,
5 - der spises og snakkes...
5 - inden desserten og kaffen til slut

Endnu en god høstfest på Sønderskovhjemmet...

Søren W Rasmussen

 "

Computerproblemer i kælderen...

24-08-2010
Domæneserveren er syg...
Seneste nyt: Serveren blev repareret i går (den 23.) og ser ud til at fungere nu. Der er indkøbt fire optiske mus. Beboerne bedes undlade, at fjerne dem fra pc-rummet.

Og lidt reklame: Serveren blev reparetet så hurtigt takket være Kim (Kjærsgaard Hansen), Toreby Købmandshandels IT afdeling, som var så venlig, at forære mig/Sønderskovhjemmet en ny blæser til severens strømforsyning. Det er godt at have hjælpsomme venner, når man har brug for det...


Der er i øjeblikket (21. august 2010)  problemer med serveren, som kontrollerer de fire beboer-pc'er i kælderen. Serveren larmer ret meget og slukker ind imellem selv - uden påviselig grund.

Jeg er i gang med at undersøge sagen, men kan desværre ikke sige noget om, hvornår problemet er løst. Maskinen har kørt døgnet rundt i henved 10 år, så der er vel ikke noget at sige til, at den er blevet lidt træt.

I øvrigt er den ene beboer-pc (den i hjørnet, modsat vinduerne) afgået ved døden og kan næppe repareres.  Med det øjeblikkelige brug af pc-rummet tror jeg, at vi kan klare os med de tre, der stadig fungerer.

De tre virksomme pc'er er opdateret i lørdags (den 21.), så de skulle være i orden - i hvert fald et stykke tid frem...

Søren W Rasmussen

 "

Det nye samtale- og behandlingsrum for NADA

sommer-2010
Det nye rum til samtale samt for NADA behandling
Det gamle, temmelig uhumske pc-rum for beboere - med fyldte askebægre og masser af fluer på gulvet, er nu helt nyindrettet til venligt og lyst værelse til samtaler med beboere  - samt til NADA (National Acupunkture Detoxification Association) behandling.

Rummet er slet ikke til at kende igen...



Flere fotos:
Det nye samtalerum
Det nye samtalerum


 "

Pejsebrænde: Bøg eller Ask ?

06-08-2010
Bøgebrænde som normalt leveres fra Sønderskovhjemmet...
Flere af de store godser på Lolland og Falster (Krenkerup og Fuglsang) har besluttet, at fælde asketræerne i deres skove.

Beslutningen skyldes, at mange af aske-træerne er inficeret af en svamp:  Hymeno-scyphus albidus - ask stilkskive, som siden 2003 i stigende omfang har angrebet aske-træerne i Danmark.

Angrebet medfører, at træernes løvspring forsinkes samt, at en stadig større del af trætoppen slet ikke springer ud, men visner og tørrer. Sygdommen betegnes derfor "asketoptørre".

Hårdt angrebet asketræ i Frostrupskoven.
Du kan ved selvsyn se resultatet af asketoptørre angrebene i de fleste asketræer i vore skove. Og læse meget mere om syg-dommen på "Skov & Landskab" - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitets - hjemmeside.

Det betyder også, at der i den kommende tid vil komme store mængder af asketræ til pejsebrænde på markedet. Vi vil derfor på Sønderskovhjemmet sandsynligvis erstatte en del af det bøgebrænde vi normalt producerer med ask.

Set fra et fyringsmæssigt synspunkt er der kun marginal forskel i brændværdi af de to træarter (brændværdien for ask er 98% af bøg). I tilgift tørrer skåret og kløvet asketræ noget hurtigere end bøg, hvilket er en stor fordel for forbrugeren.

Der er oprettet et nyt afsnit under brændeproduktion på hjem-mesiden med lidt flere oplysninger om forskellene mellem bøge- og askebrænde.

Flere fotos:
Asketræ - hårdt angrebet af Asketoptørre
Samme træ lidt tættere på





Søren W. Rasmussen

 "

Marlene rejste - og Marco kom...

06-08-2010
Marco Lund er startet som pædagogstuderende...
Marlene havde sin sidste arbejdsdag på Sønderskovhjemmet den 31. august 2010 og skal tilbage til seminariet for at afslutte sin uddannelse.
Marlene Vagtholm forlod Søn-derskovhjemmet i slutningen af august...

Den 2. august startede hendes 'afløser' Marco Lund, som skal være på Sønder-skovhjemmet i de kommende 6 måneder.

Marco læser pædagogik, fordi han har et ønske om at arbejde med socialt udsatte. Han har som speciale på seminariet derfor valgt "mennesker med sociale problemer".

Marco stammer oprindelig fra København, men er flyttet til Nykøbing, hvad han - endnu - ikke har fortrudt...

 "

Høsten er allerede igang...

28-07-2010
I disse dage fyldes lagrene af halm til fyret...
Høsten af vinterbyg er i fuld gang i disse dage og vores halmlade fyldes langsomt op med brændsel til den kommende vinter...

Flere fotos:
halmfyret
 "

Hvad stiller vi op med svinestalden?

28-07-2010
Svinestalden ryddes - og fluerne flygter...
Mens den gamle svinestald bliver ryddet - hvilket er et meget omfattende arbejde - spekulerer vi på, hvad de to store rum kan anvendes til, nu hvor der ikke længere opdrættes svin på Sønderskovhjemmet.

Der har været adskillige forslag i spil: bowlinghal, badmintonbane (til specialister i lave bolde...), skøjtebane, smugkro, svampegartneri - og sikkert adskillige andre ligeså velovervejede og fantasifulde forslag, som jeg endnu ikke har hørt om.

Imens arbejdes der videre på at fjerne sporene efter svinene - mens naboerne og Sønderskovhjemmets beboere og personale glæder sig over, at antallet af fluer er kraftigt reduceret...

Flere fotos:
1 | 2


1 - 2 fra den 28. juli 2010
 "

60 nye beboere på Sønderskovhjemmet

17-07-2010
De nye bygninger til gæslingerne ligger lige så idyllisk som resten af Sønderskovhjemmets bygninger.
Forleden flyttede tres nye beboere ind på Sønderskovhjemmet. Det var denne gang ikke hjemløse mænd, men en flok gæslinger, som tilsynelaende var ganske tilfredse med boligforholdene og ikke mindst med forplej-ningen.

Der var bygget to meget flotte gåsehuse med tegltag, så de nye beboere kan søge ly hvis det skulle begynde at regne; gæslinger kan nemlig ikke tåle at blive våde...

Britta skrev i øvrigt i sin mail til webredak-tøren følgende:

"Beboerne går meget op i at passe gæssene. Personalet ser helst ikke, at beboerne giver gæssene navne, men det er de selvfølgelig ligeglade med. Den lille smukke hedder - selvfølgelig - Marlene - og den vraltende hedder såmænd Britta. Ja, ja - bare de hygger sig."

Som man kan se på billedet, ser gæslingerne ud til at befinde sig fint - så længe det varer...!
Hvem af gæssene, der hentydes til, er  web-masteren desværre ikke helt klar over.

Hvordan fremtidsudsigterne for de nye beboere ser ud, er straks lidt mere usikkert.
Så det gælder for gæs - som for mennesker - om at nyde tilværelsen, mens man kan.

Hvad fremtiden bringer bør man ikke speku-lere for meget på - hvis man er en gås...

Flere fotos:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12


1 - 8 fra den 17. juli 2010
9 - 10 fra den 28. juli 2010
11 - 12 fra den 5. august 2010
 "

Sønderskovhjemmet brænder...!

16-06-2010
Røgen vælter ud af pensionistgangen!
Så galt gik det heldigvis ikke denne gang. Der blev blot afholdt en yderst realistisk brandøvelse med nogle meget potente røgbomber for at illustrere en omfat-tende brand på hjemmet. Forestillingen startede omkring kl. 8:30, midt i morgenmødet.

Claus og Lona blev udpeget som "vagthavende" til at  lede regningsarbejdet indtil brandvæsenet 10 minutter senere ankom i skikkelse af beredskabsinspektør Kaare Andresen fra Guldborgsund Redningsberedskab.

Personalets indsats blev under øvelsen overvåget af beredskabsinspektør Brian Midjord, også fra Guldborgsund Redningsberedskab, som noterede flittigt undervejs.

Da alt var under kontrol en halv times tid senere: Samtlige beboere og hele personalet var samlet ved flagstangen og talt - og røgen langtsomt var dampet af, gennemgik Brian Midjord handlingsforløbet med personalet. Og havde stort set kun ros til Lona og Claus' indsats. Alle værelser, toiletter og øvrige rum var undersøgt og de beboere, der stadig lå i deres senge var "hjulpet" ud i det fri.

Mark havde sørget for røgen og var sammen med beboere og personale glad for, at det kun var en øvelse.

Flere fotos:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6


Læs Beredskabsplanen her.  
 "

Sommerfesten 2010

13-06-2010
Flemming (i gul trøje) har netop haft en alvorlig samtale med en af beboerne (i grøn trøje) ved sommerfesten 2010 - og får en spand vand i ryggen som tak...
Så er sommerfesten 2010 slut. Det var som sædvanlig en dejlig eftermiddag; lidt køligt, men heldigvis uden regnvejr.

Efter Flemmings velkomst talte først sognepræst , Christina Mielke Mark og sidst den nye formand for Rådet for socialt udsatte, Jann Sjursen.

De to taler blev kædet sammen af en række usædvanligt smukt udførte sange af Louise Nedergaard Hansen akkompanieret på guitar af Kristian Ibsen. Det var en stor fornøjelse, at lytte til de to fremragende unge kunstnere.

Festens clou var en konkurrence mellem personale og beboere orkestreret af Mark (iført heldækkende regntøj). Reglerne var enkle: Flyt så meget vand som muligt fra den ene ende af en sæbeglat presenning til den anden på 5 minutter. De to hold (personale i gult og beboere i grønt) kæmpede det bedste de havde lært; men beboerne havde tilsyneladende lært mest. De vandt i hvert fald i overlegen stil. Det gjorde de forresten også sidste år og forrige år...? Mit råd sidste år til personalet om at gå i træningslejr i god tid inden sommerfesten var tilsyneladende ikke fulgt. Er det ikke ved at være lidt pinligt efterhånden?

Og så var der traditionen tro kaffe og kager samt pølser med brød - og en hoppepude til børnene - og lotteri med værdifulde præmier. For slet ikke at tale om glæden ved at møde venner og bekendte.

Vi glæder os allerede til næste sommer...

Læs videre her - og se de mange billederne fra festen...

reportage: Søren W. Rasmussen
 "

Renovering af vaskerummet

9-06-2010
Vaskerummet under renovering...
Vores tømrer, Mark, abejder i øjeblikket energisk på at renovere Sønderskovhjemmets vaskerum. Der bliver sat ny bordplade op ved vinduet, lofterne er fornyet, installation for maskinerne er fornyet og der er sat masser af hylder op i lagerrummet.

I dag den 14. juni er billeder af det færdige vaskerum lagt på hjemmesiden.

Det bliver meget flot...

Se billeder af renoveringen her...
 "

Beretning fra "ud i det blå" udflugt 2010

9-06-2010
'Ud i det blå' udflugten var en rundtur til lokale seværdigheder.
Så er årets bevarede hemmelighed på Sønderskovhjemmet blevet afsløret. Målet for årets udflugt er blevet røbet, ganske enkelt fordi onsdag 2. juni stod i udflugtens tegn.

Jane og Mark havde i fællesskab tilrettelagt en tur i lokalområdet. Vi kørte en tur forbi nogle af de lokale godser, Krenkerup – Engstofte – Søholt – Knuthenborg – Knuthenlund. Under rundturen blev vi på bedste vis fortalt om godserne historie og de familier som har haft jorderne under plov.

På en stor del af turen havde vi fået følgeskab en meget kompetent herre, Uffe Nielsen der er naturvejleder i Lolland kommune. Uffe fortalte meget levende om landskabet på det nordlige Lolland. En tur der bl.a. førte os til ”De Lollandske Alper” området omkring Birket og Kragenæs. Formiddagskaffen blev indtaget på stranden ved borganlægget ved Ravnsborg.

Fra Ravnsborg gik turen til Knuthenlund, der i dag er omdannet til økologisk mejeri med speciale i fåre- og gedemælksprodukter.

Efter frokost var der rundvisning på frilandsmuset i Maribo, hvor Poul Christensen førte os fra hus til hus og berettede om huset oprindelse og anvendelse på så levende en måde at man fornemmede historien vingesus. Der var et par af de deltagende piger som fik en ekstra oplevelse, de så spøgelset på muset hvilket afstedkom høje hvin. (Alle vi andre ved, at det var Poul Christensen der rystede en dynen).

Sidst på eftermiddagen gik vi ombord på det gode skib ”Anemonen”. Og med blæst fra forskellige retninger, højt solskin og skubtoppe på bølgerne gik sejladsen rundt i Maribo søerne, igen med Uffe Larsen som guide.

Dagens sidste højdepunkt var aftensmaden, hvor mon vi skulle spise? Arrangørerne havde valgt Bangs Have som stedet hvor en god og hyggelige dag skulle finde sin slutning.

Alt i alt en god tur der på god kreativ vist viste os alle sammen, hvor meget lokalområdet har at byde på. Det var tydeligt at der blandt de som kommer fra det område vi udforskede også var nogle som ikke kendte til de perler vi så.

Stor tak til Jane og Mark for turen.

Se hele rapporten fra turen...
 "

Årsberetningen for 2009 er udkommet

19-05-2010
Årsberetning for Sønderskovhjemmet -2009
Ved forenede anstrengelser udkom også en årsberetning for det forgangne år - 2009.

Forsiden prydes af et foto af dværghanen Napoleon, som  Sara i 2007 indførte på Sønderskovhjemmet (se billedserien om hønseriet og Napoleon her...).

Årsberetningen indeholder forstanderens beretning, generelle oplysninger, statistik, regnskab samt - måske vigtigst - programmet for sommerfesten den 13. juni kl. 13:30.

Du kan også læse interessante artikler om magtesløshed, om renoveringen af førstesalen på hovedbygningen, om rejsen til Østrig, om anvendelsen af akupunktur som led i abstinensbehandling samt om samspillet mellem teori og praksis ved beboernes deltagelse i hjemmets beskæftigelsestilbud.

Du kan læse - eller printe - hele beretningen for 2009.
 "

National Acupunkture Detoxification Association

18-05-2010
Acupunkturbehandling på Sønderskov-hjemmet.
Sønderskovhjemmet har i løbet af 2008 og 2009 fået uddannet 2 NADA akupunktører (Kirsten og Rolf) og har valgt at tage metoden i brug som et af tilbuddene på hjemmet.

NADA – metoden er en kombinationsbehandling, der består af fem øreakupunkturpunkter og detox-te anvendt i en recoveryproces, sammen med anden form for terapeutisk behandling.

Og er altså et giftfrit alternativ til medicinsk behandling uden bivirkninger.

Metoden er velegnet i arbejdet med abstinensbehandling, alle former for afvænning - lige fra stoffer og alkohol til ludomani, psykiatriske lidelser herunder også post traumatisk stress og søvnproblemer.

Vi har set beboer der ofte har haft et behov for noget ekstra beroligende medicin mindske brugen af eller helt undvære disse præparater som følge af øreakupunktur.

Vi har også set mænd, med mange indadvendte aggressioner, finde ro og overskud til at fokusere på løsning af problemstillinger uden at vreden tager overhånd.
 "

Marlene, praktikant på Sønderskovhjemmet

18-05-2010
Marlene - pædagogstuderende.
Marlene er pædagogstuderende og har allerede arbejdet på Sønderskovhjemmet i nogen tid; men er af uransagelige grunde aldrig blevet præsenteret på hjemmesiden. Det råder vi bod på nu...

Marlene rejser videre den 31. juli 2010.
 "

Kim Borregaard, socialmedarbejder på Sønderskovhjemmet

15-04-2011/18-05-2010
Kim Borregaard
Jeg er ikke ny på Sønderskovhjemmet og så alligevel… Har været her som vikar siden januar 2010. Fik en deltidsansættelse 1/11 2010 og her pr. 1/3 2011 er jeg så blevet ansat på fuldtid.

Jeg er uddannet lærer, men har næsten aldrig undervist, da jeg allerede i min studietid begyndte at arbejde med udsatte børn og unge. Dengang var jeg bomedarbejder i familieplejens regi, hvor jeg boede sammen med 4-6 unge, der havde brug for støtte i dagligdagen. Det førte til 18 års arbejde med anbragte børn og unge.

For 6 år siden valgte jeg at tage en ændring i mit liv og gjorde mit sociale arbejde til deltidsjob, samtidig med jeg gjorde min hobby som fotograf, til min levevej. Det var nogle spændende og anderledes år, som jeg nødig ville være foruden. Efter at have prøvet drømme af, fik jeg lyst til at komme tilbage til et job, hvor jeg kunne arbejde inden for det sociale område, hvor jeg altid har følt min plads.

Allerede efter få vagter på Sønderskovhjemmet var jeg klar over, at det var her, jeg gerne ville have min fremtid. Arbejdet med mændene er en stor inspiration og en spændende udfordring i livet. Atmosfæren og menneskesynet på Sønderskovhjemmet stemmer samtidig godt overens med mit livssyn.”

Kim Borregaard Eriksen

 "

Pilefletfolderen revideret

07-05-2010
Pilefletfolderen fra Sønderskovhjemmet.
Vi er nu færdige med at revidere vores pilefletfolder med nye billeder og opdateret prisliste. Du kan læse om vores pilefletproduktion her på hjemmesiden samt hente folderen som en pdf-fil.
 

Snedkerværkstedet bliver renoveret

07-05-2010
Søm og skruer venter på at blive sorteret og sat på plads i det nyindrettede værksted.
For at udvide beskæftigelsestilbuddene for hjemmets beboere er det gamle snedkerværksted ved at blive reorganiseret og udviddet.

Vi diskuterer i øjeblikket forskellige muligheder for fremstilling af artikler, som er egnede til mindre produktion med interesserede beboere som medarbejdere. Vi har for eksempel overvejet, at kontakte Dansk Ornitoligisk Forening med henblik på at fremstille fuglekasser i korrekte dimensioner til havens fugle.

Andre, lidt mere krævende opgaver, kunne være at fremstille borde og bænke til haven - måske i en vis udstrækning efter kundens specielle mål.

Du vil kunne læse mere her på hjemmesiden efterhånden, som vi bliver færdige med indretning af træværkstedet - og har gjort os klart, hvilke produkter vi vil starte med.
 

Den nye viceforstander: Britta Lillian Topp

01-03-2010
Britta Topp i fuldt sving ved skrivebordet.
Den første marts 2010 fik Sønderskovhjemmet ny viceforstander.

Britta Lillian Topp, som er uddannet socialråd-giver, kommer fra en  administrativ stilling i det kommunale, som blandt meget andet omfattede ansvaret for opdatering / vedlige-holdelse  af hjemme-siden for hendes an-svarsområde.

Efter de første små to måneder på Sønder-skovhjemmet fortæller hun, at hun er temmelig imponeret over kvali-teten af det sociale arbejde på hjemmet.

Det kommer nu ikke som den store over-raskelse for underteg-nede, som har fulgt Sønderskov-hjemmet på nærmeste hold i snart 6 år, - og som i øvrigt ser frem til et frugtbart samarbejde med Britta for at holde Sønderskovhjemmets hjemmeside passende opdateret i den kommende tid.

Vi ønsker alle Britta velkommen på Sønderskovhjemmet og håber, at hun får en god tid her.

Søren W. Rasmussen, webredaktør
Denne side blev sidst opdateret den 24. september 2012  -  Webmaster: S.W. Rasmussen