NB! hjemmeside for perioden: sommer 2004 til 31. august 2013...
et forsorgshjem på Lolland for vanskeligt stillede mænd - i samarbejde med Kirkens Korshær...
Nyheder
[2012-2013]       [2010-2011]

2009
  Glædelig jul...
  Julehilsen 2009
  Adventsfest 2009
  Ivar går på pension
  Brændeproduktion 2009
  Køkkenglæder
  Gæssene...
  Udflugt til Østrig
  Hjemmet i fugleperspektiv
  Karen Ellemann på besøg
  Ud i det blå 2009
  Nye værelser 2009
  Sommerfest 2009 - reportage
  Sommerfest 2009 - invitation
  Årsberetning 2008
  Koncert: Petri & Hannibal
  Ombygningen, nye billeder
  Nye køleskabe i køkken II
  Nye køleskabe i køkken I
  Terrassen helt færdig
  Skitur til Norge
  Pilefletkursus
  Renovering af værelser
  Terrassen næsten færdig
  Julegave til personale 2008
2008
  Julefrokost 2008
  December på hjemmet
  Kursus på Haslev Højskole
  Personaletur til Berlin
  Ny Hjemmeside offentliggjort
  Brænde i big bags
  Anlæg af ny terrasse
  Dræning af vandlidende mark
  Revision af hjemmesiden
  Sommerfest 2008
  Sommerfestannoncering
  Bodil Neergaard
  Jubilæumsdage på hjemmet
  Fest på Sønderskovhjemmet
  90 års jubilæum
  Thorkild rejser
  Savnedbrud
  Skitur 2008
2007
  Julehilsen 2007
  Adventsfest 2007
  Fisketur
  Rolf ansat
  SH-Grafik lukker
  Høstfest 2007
  Nyt tag skovfogedhus
  Høsten 2007
  Ud i det blå
  Nyt tag skovfogedhus
  Sarah rejser
  Sommerfest I 2007
  Sommerfest II 2007
  Årsberetning 2006
  Flemming leder
  Tur Flintinge byskov
  Indsamling af affald
  Dræning af pilemark
  Sarah's høns
  Højskole II 2007
  Højskole I 2007
  SH-Grafik, kirkeblad
  Teambuilding 2007
  Skitur Norge
  Brændekunder
2006
  Nye badeværelser
  Adventsfest 2006
  Sarah, Julen 2006
  Æbleplantage
  SH-Grafik, pc-kursus
  Flemming, rapport
  Beboer-pc'er fixet
  Høstfest 2006
  Elisabeth rejser
  Udflugt, Egeskov
  Sommerfest 2006
  Årsberetning 2005
  Case stories
  Tilbygning, indvielse
  Billardhejer
  SH-Grafik startet
  Kursus, pileflet
2005
  Julefrokost 2005
  Julehilsen 2005
  Adventsfest 2005
  Elisabeths beretning
  Flemming fortæller
  Høstfest 2005
  Ny minibus
  Jakob rejser
  Sommerfest 2005
  Sommerfest, program
2004
  Sommerfest 2004

[2012-2013]       [2010-2011]

 

Så blev det jul - og vinter

21-12-2009
Ovenfor:
Skovfogedhuset i vinterdragt. Billedet er taget på årets korteste dag den 21. december... og vi glæder os allerede til, at dagene igen bliver længere...

Til højre:
Sønderskovhjemmets juletræ.

 
Vi på Sønderskovhjemmet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår.

Vi glæder os til juleaften og dagene der følger. Det er en hyggelig tid, hvor det hele går lidt i stå. Det bliver ikke mindre, når vi som i år, har fået et dejligt tykt lag sne. Det forandrer alt, og lyser op.

Tak for alt godt i året der er gået, gode hilsner, besøg, gaver, hjælp og alt andet hvad vi bliver mødt af. Det er meget godt for hjemmet, at have en stor kreds af gode mennesker, der tænker på os.

Venlig hilsen

Flemming Jantzen.


Fra webredaktøren: Jeg glemte desværre mit fotografiapparat til Sønderskovhjemmets traditionsrige julefrokost i år.

Men jeg kan forsikre alle om, at frokosten på ingen måde stod tilbage for tidligere års julefrokoster. Skulle jeg være så heldig at blive inviteret næste år, forsikrer jeg, at den forglemmelse ikke gentager sig.

Søren W. Rasmussen, webredaktør
 

Julehilsen til Sønderskovhjemmets venner 2009

december 2009
Julehilsen 2009 med foto af Frostrup egen på forsiden. Egen er formentlig det ældste træ i landet.
Ind i mørket og frem mod lyset.

Hvert efterår får man følelsen af, at synke ind i mørket i takt med at dagene bliver kortere og lyset forsvinder. Her højt mod Nord er det et vilkår vi kender, og vidste vi ikke at det går den anden vej igen, så ville det være en helt uudholdelig tanke for os.

Vi bliver ikke ramt af håbløsheden men snarere af længsel og utålmodighed, fordi vi ved, at det vender til noget lyst og godt. Tilmed er vi i stand til at håndtere utålmodigheden, for hvem kan ikke se hyggen ved en mørk aften med lys i stagerne, knas og konfekt på bordet og ro og tid til at tale sammen, medmindre der er ”Vild med dans” i fjernsynet.

Julen hjælper os med at holde kulden og mørket væk. Netop når vi kommer dybest ind i vinteren har vi julen, med alle dens lys, forventninger og glæder. Og det er en fest for livet. Både for det daglige liv, med alle de glæder og den kærlighed vi har til hinanden, men også for det åndelige liv, med en gensidig kærlighed mellem Gud og mennesker, hvor Gud julenat fortalte os at det skal vare evigt og være for os alle!.

Læs videre her...
 

Adventsfest på Sønderskovhjemmet 2009

december-2009
Spillefugle på Sønderskovhjemmet...
1. søndag i advent begynder juleforbere-delserne på hjemmet. Dvs. at Kirsten og gutterne har pyntet op og gjort klart, så vi kan have gæster til kaffe, banko og Luciaoptog.

I tilgift holdt sognepræst Hanne Margrethe Tougaard fra Sakskøbing en adventstale, så alle fik tankerne ledt hen på julens budskab.

På billedet er gæster og beboere i gang med bankospil, og vi samlede 1.660 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp. Vi håber at dagen også bliver til glæde for nogen der trænger mere end os.
 

Ivar gik på pension den 26. november 2009

26-11-2009
Ivar ved sit gavebord...
Torsdag den 26. november var sidste arbejdsdag for Ivar Christensen, der har været stedfortræder siden 2001.

Ivar har ydet en uvurderlig indsats for Sønderskovhjemmet, og især for alle beboere, der har haft brug for hans hjælp.

Samtidig har Ivar løftet hjemmet og indholdet i tilbuddet, med sin meget store faglige kunnen, erfaring og flotte menneskesyn.

Vi skylder alle Ivar en stor tak for tiden, vi har haft sammen. Det har været en glæde at arbejde sammen, og vi vil huske på det med taknemmelighed, og sporene efter ham, vil stå tydeligt i meget lang tid fremover.

Vi ønsker Ivar og Hanne alt godt i fremtiden og håber, at deres vej ind imellem falder forbi Sønderskovhjemmet.
 

Brændeproduktion på Sønderskovhjemmet, oktober 2009

oktober 2009
De sidste (?) kævler samles for i år...
Så er brændet ved at være lavet for i år...

De fire gutter på billedet har indledt slutspurten, og skal lige have lavet et læs til på mandag, hvor en kunde venter.

Vi har nu lavet 1.450 m3 siden 1. januar 2009, og mangler kun 50.

Alle glæder sig vist til at lave noget andet i et stykke tid."
 

Nyt fra køkkenregionerne på Sønderskovhjemmet

00-00-2009
Veludført arbejde i Sønderskovhjemmets køkken
Køkkenet er fuldt af dejlige dufte...

Tonny og Lona har allerede fra morgenstunden gang i gryderne, og den står på spaghetti og kødsovs i dag.

Vi får altid varm mad til middag, og når klokken nærmer sig tolv, er der mange, der holder sig tæt på køkkenet og spisesalen.
 

Mortens aften nærmer sig...

noember 2009
Sønderskovhjemmets gæs hygger sig
Gæssene er på vagt hele tiden.

Det er nok klogt, for inden længe har vi den 11. november, MORTENS AFTEN !
 

Ekspedition til Østrig, august 2009

august 2009
Fodtur i de Østrigske alper
Rejsebrev fra turen til Østrig...

Hej alle i gode kollegaer.

Hermed lidt nyheder herfra. Turen herned gik fint. Vi ankom til hotellet kl. 22:00 og gik straks i køjerne.

Næste morgen var det en sand fornøjelse at se deres ansigter. Solen badede sig i klipperne på modsatte side af dalen; det var bare skønt.

Morgenmaden blev overstået i en fart og så gik turen til gletcheren. Vi brugte 3 timer på det og var tilbage på hotellet lidt hen på dagen.

Vi indtog frokosten på toppen af det bjerg, vi bor på - og så gik nogle af os ned igen. Andre tog liften ned og osede lidt i byen. Så var det tilbage til hotellet igen og få lidt mad og aftenhygge. Nogle var også i svømmecentret.

Tirsdag......Det var dagen hvor vi raftede ned af floden. Alle deltog pånær Torben, som ikke havde lyst. Han ville hellere lidt ud at vandre. Da vi raftede, faldt Kim i vandet, men kom op igen og synes det var sjovt(heldigvis). Vi var alle i vandet og flød med strømmen (selv Lisbeth!). Derefter lidt frokost og så til toppen af et andet bjerg. Her har de lavet en kælkebane om så det foregår på en gocart. Det var rigtigt skægt; der kom godt nok fart på - og Rudi vandt (heldigt, heldigt).

Nu er vi tilbage på hotellet og skal hygge os lidt i aften; og i morgen går turen til Hitlers Ørneborg, som er små 100 km fra hotellet. Af sjove ting som er sket: (synes jeg...) Lisbeth har glemt sin mobiltelefon. Hun får lov at låne min om natten, men det er kun, så hun kan komme op (siger hun...). Jeg tror nu, det er en sutteklud, hun har brug for. Det er vist pakrævet med et afvænnigskursus til hende mht telefonen.

Ellers er vi alle glade og ved godt mod. Turen er indtil videre gået fint. Vi gør vore bedste for at tilgodese alle behov, hvilket også giver bonus en gang i mellem. Hav en fortsat god arbejdsuge.

Hilsen herfra

Lisbeth og Mark
 

Sønderskovhjemmet set fra luften

24-06-2009
Sønderskovhjemmet set lidt fra oven...
Det er jo altid rart en gang imellem at se tingene lidt fra over. Det giver perspektiv og overblik.

Luftfotograf Niels Bjerregaard har besøgt luftrummet over Sønderskovhjemmet en dejlig sommerdag i sin flyvemaskine med sit fotografiapparat og har taget en række billeder af hjemmet og dets omgivelser.

Sønderskovhjemmet set fra luften.

Du kan se flere af Niels Bjerregaards luftfotos på: LandArt 2008.

Har du lyst til at få et billede af dit eget hus, finder du flere oplysninger på: Nysted Luftfoto
 

Besøg af Karen Ellemann på Sønderskovhjemmet

17-08-2009
Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann og forstander Flemming Jantzen
Indenrigs- og Socialminister, Karen Ellemann, besøgte mandag den 17. august Sønderskovhjemmet. I forbindelse med en rundtur på Lolland Falster, for at se sociale tilbud, lagde hun vejen forbi hjemmet.

Det var en meget engageret og interesseret minister, der lyttede til fortællingen om stedet og arbejdet. Mange problemstillinger blev vendt, og ministeren fik input fra den praktiske dagligdag, som den opleves her.

Du kan læse mere om ministerens besøg på Lolland og Falster på Henrik Høghs hjemmeside.
 

Ud i det blå - 2009

juni 2009
Holger Danske på Kronborg
Traditionen tro drog personale og beboerer på Blå Tur torsdag efter sommerfesten. I år gik turen til Helsingør, hvor vi skulle se domkirken og Kronborg. I kælderen sad Holger Danske og ventede på os, med sit dystre og frygtindgydende udtryk.

Alle kom nu helskindet op igen! Senere var det kaffe og is i Gilleleje, og som altid sluttede vi af med en god middag.

Turen var arrangeret af Sussi, der har trådt sine barnesko i Helsingør pigegarde.

 

De nye værelser er nu færdige

18-06-2009
Det nye fælleskøkken på 1. salen i hovedbygningen
Den gennemgribende renovering af 1. salen på hovedbygningen er nu færdig. Tømrerfirmaet PVH byg fra Toreby har igen lavet et fornemt stykke arbejde med at forvandle de gamle, skumle rum til lyse, venlige værelser.

Billeder viser det fælles køkken, spisepladsen og - i forgrunden - sofakrogen hvor man kan indtage kaffen efter middagen.

Der er to fælles toiletter/baderum samt 7 store værelser.

Se billeder fra byggeprocessen her.
 

Reportage fra sommerfesten 2009

14-06-2009
Fra sommerfesten 2009
Det var som sædvanlig en vellykket sommerfest 2009. Flemming bød velkommen og fortalte, at han via sine kontakter med de højere magter havde fået regnen til at stoppe i god tid inden kl. 13:30 så festen - som den plejer - kunne afholdes udendørs. - Og det var alle glade for.

Mette Trankjær holdt en inspireret tale med udgangspunkt i lignelsen om den fortabte søn og drog paralleller til livet i dag. Der var stof til eftertanke.

Derefter indtog Folketingenets forhenværende formand Christian Mejdahl talerstolen og berettede om den lange vej til formandsposten gennem en periode som borgmester i Løgstør, medlemsskab af Folketinget, med driften af sit landbrug som ballast til livet på de bonede gulve. Men som han selv sagde: "Det var nu ikke så svært, der var jo tæpper på!".

Et foredrag, der var blandet af lige dele livshistorie, saglig information om pligterne/opgaverne som formand for Folketinget, præcise annekdoter - med pointe - tilsat en hel del ægte vestjysk lune.

Der var underholdning med de to fremragende visesangere, Niels Broholt og Lise Santner Olesen, der blandt andet foredrog viser af Halfdan Rasmussen.

Eftermiddagens clou var den årlige konkurrence mellem personale og beboerne på Sønderskovhjemmet. Mark havde udfoldet al sin fantasi og kreativitet ved udformningen af opgaverne, som det kan ses på billedserien (link nederst). Det var særlig den vanskelige kunst at transportere en halvfyldt flaske ved hjælp af en tampon i snor bundet på rygges af deltagerne, der vakte jubel. Det så ud til at være en del vanskeligere, end man umiddelbart skulle tro.

Beboerne vandt - igen! Personalet bør måske overveje at gå i træningslejr lidt tilligere næste år, så formkurven topper på konkurrencedagen - og ikke fjorten dage efter...

Undervejs var der kaffe og dejlige kager, lotteri med kostbare præmier og legeplads til børnene på plænen bag pensionistgangen. Og ikke mindst snak og hyggeligt samvær.

Billederne fra sommerfesten 2009...
 

Invitation til sommerfest 2009

10-06-2009
Fra sommerfesten 2007
Den 14. juni kl. 13:30 er det atter tid til sommerfest på Sønderskobhjemmet. Festen holdes som altid i haven; men i tilfælde af dårligt vejr er vi indendørs. Det er dog kun sket to gange siden 1982!

Vi har i år inviteret Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl til at holde festtalen. Det glæder vi os til. Han vil med sin jyske lune fortælle om livet.

Sognepræst Mette Trankær, Horbelev, der er medlem af Sønderskovhjemmets bestyrelse, vil indlede mødet med en kort andagt.

Efter talerne vil to lokale sangere underholde med nogle danske viser. Det gør de med et glimt i øjet.

Køkkenet har bagt og brygget, så der skulle være kaffe og kage til alle.

Som afslutning på dagen vil to foreninger dyste i en god gammelsdags dyst.

Alle er meget velkomne - vi glæder os til at se jer...

PS. Der er forresten også tombola, amerikansk lotteri, legeplads til børnene og musik - nøjagtig som der plejer at være. Gode traditioner skal man ikke lave om på...
 

Årsberetning for 2008 er udkommet

maj 2009
Årsberetningen for 2008
Så kom endelig beretningen for 2008 om livet på Sønderskovhjemmet.

Årsberetningen indeholder et væld af oplysninger om hjemmets drift i dagligdagen og når der er fest.

Der er interessante artikler om KRAM (det vil sige: Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og om fremstilling af pejsebrænde. Du kan læse om udslusning og statistik samt se regnskabet.

Og der er masser af billeder fra hjemmet...

Måske mest vigtigt: Der står hvornår den berømte sommerfest på Sønderskovhjemmet 2009 løber af stablen.

Nina nåede lige at lave layoutet færdigt, inden hun havde sin sidste dag på arbejde den 13. april 2009.

Du kan hente/læse hele årsberetningen (pdf) for 2008 her....

Årsberetningerne fra tidligere år finder du her...
 

Koncert med Michaela Petri og Lars Hannibal i april

03-04-2009
Michaela Petri & Lars Hannibal
Fredag den 3. april 2009 april giver blokfløjtenisten Michaela Petri og guiratisten Lars Hannibal koncert på

Sønderskovhjemmet, Skovstræde 7, 4981 Toreby L..

Koncerten begynder kl 19.00. Efter koncerten serveres natmad.

Gratis adgang for beboere og personale. Pris for arrangementet for øvrige gæster: kr. 200.-

Læse mere om de to kunstnere på deres hjemmesider: Michaela Petri og Lars Hannibal.
 





Tilmelding på telefon: 5486 9054

 

Ombygning af 1. salen i hovedbygningen - nye billeder

10-03-2009
Se de seneste billeder fra ombygningen af førstesalen i hovedbygningen:
 
Renovering af værelser i hovedbygning.
 

Nye køleskabe og frysere i køkkenet - efter...

10-03-2009
Udskiftning af køleskabe og frysere i køkkenet
Her er opsætning af de nye køleskabe færdig. Mark er ved at lægge den allersidste hånd på arbejdet.

Bemærk hvor elegant håndværkerne har repareret gulv og vægge.

Og så er Lona og Lisbeth glade igen.
 

Nye køleskabe og frysere i køkkenet - før...

28-01-2009
Udskiftning af køleskabe og frysere i køkkenet
Køkkenet er lukket nogle dage mens, der gøres klar til opsætning af nye køleskabe og frysere.

Det er et længe næret ønske fra Lona, Lisbeth og Jane, der nu omsider opfyldes.
 

Terrassen er færdig !

27-01-2009
Den nye terrasse - helt færdig
Den 22. januar blev den sidste sten på den nye terrasse lagt og Christina og hendes medarbejdere kunne træde tilbage og med tilfredshed betragte deres værk.

Det blev et usædvanlig flot anlæg, med belægningssten, ramper til kørestole, læhegn, lamper og stensætninger. Det hele professionelt udført - hvilket nok tildels skyldes, at Christina er uddannet anlægsgartner...

Som et ekstra plus efterlod Christina en detaljeret plan over den kommende beplantning. Der er virkelig orden i sagerne her!

Den officielle indvielse fandt sted den 27. januar 2009


Du kan følge hele arbejdet her: Terrassebyggeriet fra start til slut.
 

Skitur til Norge 2009

vinter 2009
Udsigt over de norske fjelde
Skituren gik til Norge i år.

Vi kom til Hemsedal søndag aften, og kørte op i skiområdet i regnvejr og 8 graders varme. Øv, øv, men heldigvis kom frosten hurtigt tilbage, så skiføret blev rimeligt godt.

Alle kom på ski, og selv nybegynderen kom ned af den grønne piste.

En enkelt holdt sig til langrend, og kunne nyde naturens skønhed og stilhed på den helt særlige måde som findes i fjeldene.
 

Begynderkursus for pileflettere

00-00-2009
Ivar kæmper med (mod?) pilekvistene...
Kirsten har holdt et begynderkursus for flettere. Som det ses af billedet, kræver det meget koncentration og tungen lige i munden. Ivar var en lærenem elev, så han har bestemt en fremtid som pilefletter, når han i efteråret forlader os til fordel for en tilværelse som pensionist.

Kirsten laver gerne små kurser for begyndere. Hun kan kontaktes på 4021 1054.

Læs mere om pileflet på Sønderskovhjemmet
 

Ombygning af 1. salen i hovedbygningen

22-01-2009
Det tomme rum efter alle vægge er fjernet
På førstesalen i hovedbygningen lå tidligere en række gamle, små og utidssvarende værelser. Vi besluttede derfor, at det var på tide med en radikal renovering disse rum.

Hele førstesalen blev ryddet af beboerne under ledelse af Mark. Bygningsdele og inventar blev lempet ud af vinduet og via en slidsk fyldt på anhængeren og kørt væk.

Selve opbygning af 6 store værelser er overladt til firmaet PVH byg som tidligere udførte tagudskiftningen på skovfogedhuset.

Du kan følge arbejder ved at klikke på dette link:
 
Renovering af værelser i hovedbygning.
 

Terrassebyggeriet skrider planmæssigt frem

16-01-2009
Den nye terrasse - næsten færdig
Det var tåget og klamt i dag den 16. januar, da jeg igen inspicerede terrassebyggeriet. Det er sandhed professionelt arbejde, der udføres af Christina og hendes flittige og kompetente mandskab. Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest her.

Selvom lerjorden er fedtet, bliver der bare lagt et ordentligt lag stabilgrus på - som vibreres så det kan holde til belægningsstene.

Joh, når de rigtige folk kommer til, så bliver arbejdet også udført som det skal.

Jes tror, at alle glæder sig til foråret, når vi kan nyde eftermiddagskaffen på egnens flotteste terrasse.

Se de seneste billeder af arbejdet her.
 

Julegaven til personale & bestyrelse fra Flemming og Kirsten

08-01-2009
Dorte Futtrup
Den traditionelle julegave fra Flemming og Kirsten til personalet var i år lidt af en overraskelse: En invitation til middag med underholdning på Fuglsang gods den 8. januar 2009.

Personale og bestyrelse - med ægtefæller - mødte talstærkt op, spændte på hvad aftenen ville byde på.

Først en lækker middag, som Sønderskovhjemmets kokke (Lona, Jane og Lisbeth) for en gangs skyld ikke havde lavet.

Dernæst levende og medrivende oplæsning af Karen Blixens historie: "Den udødelige historie" (fra Karen Blixens Skæbne-anekdoter, 1956) som historiefortæller, Dorte Futtrup opførte. Der var vist ikke mange af tilhørerne, der ikke spændt fulgte historien fra begyndelse til enden.

Tilslut var der natmad med. - En rigtig god juleoverraskelse.
 

Julefrokost den 10. december 2008

10-12-2008
Igen i år overgik mesterkokkene Lona og Jane sig selv! Bordet bugnede af god mad og spisestuen var pyntet festligt op.

Der blev sunget og snakket. Endnu dejlig eftermiddag for beboere, personale og gæster.
 

December 2008 på Sønderskovhjemmet

december 2008
  • 2. dec - Fisketur
  • 3. dec - Konfekt og klippe/klistre
  • 7. dec - Adventsfest
  • 10. dec - Julefrokost
  • 11. dec - Lav din egen juledekoration
  • 18. dec - Optakt til højtiden Christina Mielcke, Toreby Kirke
  • 24. dec - Julegudstjeneste i Toreby kirke. Derefter juleaften med andesteg og ris a la mande. Juletræ og gaver.
  • 25. dec - Hygge i stuen m. spil og juleløjer
  • 29. dec - Vandretur
  • 31. dec - Nytårsaften, god mad, løjer og raketter
Læs Flemming og Kirstens julehilsen her....
 

Uddannelsesdage for personalet, november 2008

26-11-2008
Haslev udvidede Højskole
Den 26. - 27. november besøgte personalet Haslev udvidede Højskole for at deltage et kursus med emnerne:

  1. Anerkendende kommunikation (socialpædagog Karin Torp)
  2. Alkohol og afhængighed (Anne Monefeldt og Lars Stryhn)
Læs hele programmet her...
 

Personaletur til Berlin, november 2008

november 2008
Brandenburger Tor
I samarbejde med Møltrup Optagelseshjem besøgte personalet (i to hold) Berlin for at se på forskellige sociale institutioner.

Der blev heldigvis også tid til lidt sightseeing i den spændende by, hvor vi blandt andet så Brandenburger tor.
 

Første fase af hjemmesiderevisionen er færdig, oktober 2008

oktober 2008
Den nye version af hjemmesiden er nu færdig. Der mangler stadig en hel del større og mindre rettelser rundt omkring. Det overordnede layout er imidlertid så færdigt, at vi har valgt at offentliggøre den opdaterede hjemmeside allerede nu - på trods af disse mangler.

Grunden til, at vi har valgt at offentliggøre den nye hjemmesiden selvom den endnu ikke er helt færdig, er at vi mener, at det er betydningsfuldt, at nuværende og kommende beboere, personalet, sagsbehandlere samt vore venner og bekendte har mulighed for at holde sig orienteret om dagligdagen på Sønderskovhjemmet.

Som noget nyt er oprettet et intranet, der er beregnet til interne meddelelser for personalet. Adgang til denne del af hjemmesiden kræver en adgangskode, som kan fås ved henvendelse til Flemming Jantzen.

Har du kommentarer til hjemmesiden er du velkommen til at kontakte webmasteren, Søren W. Rasmussen
 

Sønderskovhjemmet overvejer at levere brænde i big bags

08-10-2008
Én stablet rummeter tørt brænde i pose.
Vi overvejer at tilbyde vore kunder tørt bøgebrænde i big bags, der indeholder brænde svarende til én stablet rummeter.

Når vi er klar til at levere, vil det blive annonceret her på hjemmesiden under "Nyheder".

Du kan læse mere om produktion og salg af pejsebrænde under menupunktet
"Salg til private".
 

Den nye terrasse udfor tilbygningen til dagligstuen, oktober 2008

oktober 2008
Der graves ud til den nye terrasse.
Vi vil følge arbejdet, efterhånden som det skrider frem og lægge nye billeder på hjemmesiden undervejs.

Se de seneste billeder af arbejdet her.

 

Dræning af den forhenværende pilemark, oktober 2008

oktober 2008
Stående vand på marken før dræning.
Selvom der blev drænet sidste år, er der stadig meget vand på den lavtliggende del af det areal, hvor der tidligere blev dyrket pil. Der bliver derfor gravet drænledninger ned til afledning af det stående vand.

Se billeder af arbejdet her.

Billedserien indeholder også billeder fra den sidste dræning i 2007.
 

Revision af hjemmesiden - efterår 2008

efterår 2008
Vores hjemmeside har tjent os godt i nærved to år. I denne periode har vi her fortalt om livets gang i hverdag og fest på Sønderskovhjemmet. Vi har forsøgt, at beskrive de tanker og ambitioner, der ligger bagved vores arbejde med vore gæster, "mændene".

Vi er imidlertid blevet lidt klogere på de krav, der stilles til en moderne hjemmeside, og har erkendt, at udviklingen af hjemmesiden i løbet af de to år måske har båret lidt for meget præg af "udvikling ved knopskydning" - i en grad så det efterhånden er svært at finde det, man leder efter.

Vi har derfor besluttet at lave en gennemgribende revision af hele hjemmesiden. Det vil ske i løbet af efteråret 2008.

Indtil den nye side har premiere, vil vi derfor kun lægge de allervigtigste oplysninger på den gamle hjemmeside.
 

Sommerfest med det flotteste vejr

08-06-2008
Årets sommerfest fik det flotteste vejr og naturens meget smukke rammer som kulisse. Vi havde en dejlig dag med knap 300 gæster, som hørte to veloplagte talere. Henrik Stubkær fortalte om det meget nødvendige arbejde som Folkekirkens Nødhjælp udfører, ofte på nogle svære betingelser.

Men en sommerfest er jo også samvær og hygge med gode venner og bekendte. Og man taler allerbedst sammen, når det sker over en kop kaffe. Vanen tro blev kaffeboden meget flittigt besøgt, og heldigvis blev tombolaen det samme. Vi fik udsolgt, og vores gæster gik hjem med gevinster under armen.




Toreby sogns kirkekor sørgede for musikalsk underholdning. De sang en blandet buket af danske sange, og selv om stemmerne er unge, så var sangglæden og engagementet stort, så det lød rigtig flot.

Elever fra Gundslevholm Idrætsefterskole rundede dagen af med en flot opvisning. Det kræver vist både balance, energi og selvtillid. Ikke det værste at have som ungt menneske i dag.
 

Kom til sommerfest på Sønderskovhjemmet den 8. juni

02-06-2008
På søndag den 8. juni kl. 13.30 holder vi den årlige sommerfest.

Eftermiddagen indledes af Sognepræst Søren Winther Nielsen, Gedser.

Vi har inviteret Henrik Stubkær, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, til at sige noget om "Den store og den lille fattigdom", et emne, der desværre stadig er lige aktuelt.

Der bliver underholdning ved Gundslevholm Idrætsefterskoles gymnastikhold, og Sundkirkens pigekor.

Som altid er der et flot kagebord, og lykken kan prøves i tombola og ved Amerikansk lotteri.

Velkommen til - vi håber at det bliver en dejlig eftermiddag, med mange gode mennesker her.
 

Krans på Bodil Neergaards grav

14-05-2008
Kransen på Bodil Neergaards grav.
På dagen, den 14. maj blev der lagt en krans på Bodil Neergaards grav på Toreby Kirkegård. Den gamle frue holdt meget af blomster, ligesom hun holdt meget af Sønderskovhjemmet.
 

14. maj - Jubilæumsdage på hjemmet

14-05-2008
Dejlige jubilæumsdage på hjemmet. Vi kunne glæde os over et pragtfuldt vejr, og en masse glade mennesker, der havde fundet vej til Sønderskoven, i onsdags den 14. maj. Det blev en festlig dag, hvor en kort højtidelighed blev ledsaget af Storstrøms Kammerensembles meget smukke fantasier over kendte salmer.

Som altid er vejret perfekt ved Sønderskovhjemmets fester.
Gavebordet ved 90 års jubilæet.


Som det ses, modtog vi foruden en masse dejlige hilsner, også mange gode gaver. Tak for det.
 

Fest for beboere, medarbejdere og tidligere medarbejdere

17-04-2008
Der var både god mad og festlig underholdning.
Lørdag den 17. april holdt vi fest for beboere, medarbejdere og tidligere medarbejdere. Der blev lyttet til både taler og musik, men frem for alt blev der snakket!!!
 

17. april - 90 års jubilæum den 14. maj 2008

17-04-2008
Forsiden af årsberetning for 2007.
Årsberetning 2007 / Jubilæumsskrift "Sønderskovhjemmet 1918 - 2008" offentliggjort. Læs årsberegningen her...
 

Thorkild går på efterløn - i Jylland

00-00-2008
Thorkild forlader Sønderskovhjemmet.
Som Thorkild har sagt mange gange, så har han været ulandsfrivillig på Lolland. Han har nu fulgt sit hjerte og er flyttet tilbage til Jylland, for at nyde sin tilværelse som efterlønner og senere pensionist.

Vi ønsker held og lykke til Thorkild og Randi, men vi vil savne Thorkilds dygtige håndværk til pilehegn og meget andet, og vi vil også savne hans aldrig svigtende jyske lune. Vi forventer at opslå stillingen ledig i februar, til ansættelse 1. april.
 

Når teknikken svigter...

00-00-2008
Sådan kan man også save.
Men hvad gør det, når vi har to friske gutter og noget gammelt solidt grej, som ikke er afhængigt af teknik. Og varmen.. den fik de.
 

Den årlige skitur

22-01-2008
Skitur 2008 til Hemsedal, Norge.
22. jan. Den årlige skitur den 22. januar 2008 gik til Hemsedal. Vi var 10 personer, og vi havde lejet hytte lidt uden for Hemsedal i byen Ulsåk, tæt på både langrend- og alpinterræn. Skiføret var perfekt, og alle fik brugt masser af kræfter, og mødte nye udfordringer.
 

Julehilsen 2007

december 2007
Flemming og Kirstens julehilsen 2007.
Julehilsen 2007 fra Kirsten og Flemming Jantzen, Sønderskovhjemmet. Læs julehilsen her
 

Adventsfest 2007

december 2007
Juletræ foran hoved-bygningen
Vi holder traditionen tro adventsfest 1. søndag i advent. Alle er velkommen. John Andersen, der er sognepræst i Nykøbing, vil holde adventstalen for os, og køkkenet sørger for at kaffebordet er klar.

Bankopladerne skal også luftes. Vi spiller banko til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Sidste år købte vi en ko og nogle høns for pengene. Altså nede i Malawi. Det er en god sag, der gavner hvor det kommer frem.

Til sidst vil spejderne lave luciaoptog. Det glæder vi os til at se.

Kirsten og Flemming
 

Fisketur efter rødspætter

november 2007
Smuk aftensol.
På en kold og klar torsdag, tog 7 mand fra Sønderskovhjemmet afsted tidligt om morgenen til Onsevig.

Ledet af Jimi, vores Pædagogstuderende, havde vi planlagt en dag på havet på en lille fiskerbåd ved navn „Hanne“. Den opgående sol kastede et smukt rødt lys på skyerne, imens vores båd sejlede ud fra havnen, med retning mod de gode fiskesteder på Lollands nordvest kyst.

Der er vist bid???
Mange af os havde dog allerede erfaring med at fiske og så Martin fangede snart den første Rødspætte.

Dagen fortsatte, små snefnug dalede langsomt ned fra himlen mens vi kastede vores liner ud; men vi varmede os på de varme kaffekopper i den lille hyggelige kahyt.

Da vi vendte tibage til havnen seks timer senere, var vi alle i godt humør og tilfredse med vores fangst af 58 meget flade men velsmagende fisk. Det var en rigtig hyggelig og god tur!
 

Vi har pr. 1. november ansat en ny medarbejder

01-11-2007
Det er Rolf Svensson, der er pædagog, og kommer fra en stilling på Kofoedsminde.

Rolf kender huset godt, da han har været her i praktik som pædagogstuderende. Han skal arbejde som kontaktperson, og vil være den, der holder tæt kontakt med kommunerne. Derudover vil han hjælpe beboerrådet.

Vi ønsker held og lykke.
 

SH-Grafik lukker

01-11-2007
Vi har lukket vores grafiske værksted den 1. november.

Det viste sig at være meget vanskeligt at beskæftige beboerne med at lave grafisk arbejde, eller med at udarbejde hjemmesider. Vi har gennem en lang periode forsøgt at skaffe kunder til vores produktion, og vi har lavet forskellige publikationer og enkelte hjemmesider.

Selv om vi er en social institution, så stilles der nøjagtig samme krav til kvalitet, som der stilles til enhver anden virksomhed, og det er meget vanskeligt at udføre opgaver "gennem beboernes hænder", når alt skal være topprofessionelt.
 

Høstfest den 30. august 2007

30-08-2007
Kirsebær...
I forbindelse med vores traditionelle grillfest som blev afholdt den 30. august 2007, blev den årlige fodboldkamp mellem beboere og personale spillet. Kampen bølgede frem og tilbage i lang tid, især var Martin på beboernes hold en evig trussel foran personalets mål.

Kirstens "runde hjørner" hjalp beboerne foran, da en bold snittede hende og snød en chanceløs Claus i personalets mål. Samme Kirsten gjorde dog skaden god igen, ved at blive personalets topscorer.

Kampen endte efter et hektisk spil med en 6-5 sejr til personalet. Så revancen var hjemme, og så må vi se til næste år...

Der er desværre ingen rigtig fotoreportage fra denne mindeværdige høstfest, men du kan læse reportagen fra sidste års fodboldkamp her.
 

Nyt tag på Skovfogedhuset

31-08-2007
Skovfogedhuset på Sønderskovhjemmet.
Fredag den 31. august 2007 holder vi besigtigelse af det nyistandsatte "Skovfogedhus". Vi har skiftet betonstentaget ud med et træspåntag, som der oprindeligt var på huset.

Alle er velkommen til at se resultatet kl. 11.00, hvor håndværkeren og repræsentanter fra Nykøbing F. bevaringsforening, vil være tilstede. Klokken 12 byder vi på pølser mv.

Se billeder fra arbejdet her...
 

Status over høsten 2007

15-08-2007
Høstanemone.
Så er høsten i hus. Vi blev færdige med korn og halm den 15. august.

Som så mange andre på Lolland Falster og Sydsjælland blev vi ramt af et meget voldsomt uvejr den 27. juni, der betød at kornet gik i leje, og derfor ikke udviklede sig helt. Ydermere har den våde sommer gjort det vanskeligt at høste det.

Men vi er nu godt tilfredse. Vi har kun hvede, og den gav et udbytte på 85 hkg. pr. ha., eller i ældre målestok ca. 47 fold. Vi fik høstet det rimeligt tørt, ca. 16% vand, og nu ligger det godt i siloen og venter på at blive til grisefoder.
 

Ud i det blå 2007

13-06-2007
Vallø slot.
"Ud i det blå" er den traditionelle fælles skovtur for såvel medarbejdere som beboere på Sønderskovhjemmet. Årets ”Ud i det blå” tur fandt sted den 13. juni. Nu var det jo den 13, og himlen så da også truende ud. Thorkild varmede os op i bussen, men lidt betænkelige miner kunne alligevel spores under grinene, for jo nærmere vi kom Sjælland, jo mørkere himmel.

Traditionen tro var programmet hemmeligt, og bussen kørte da også noget rundt med os, til vi pludselig stoppede ved det Vallø Slot.

Med udsigt til slottet og voldgraven nød vi den medbragte kaffe i det fri i det nu dejlige vejr, og der var god tid til at gå på opdagelse i den flotte park. Lige ved parken gjorde en beboer i øvrigt en spændende observation. Han observerede en koloni af de meget sjældne ildtæger (se foto). Ildtæge-observationer er i mange år ellers kun gjort i Nykøbing Falster ("Linde Allé Massakren")!

Op igen i bussen – og så gik turen videre til København, hvor vi blev sat af ved Botanisk Have. De medbragte sandwicher blev fundet frem og nydt i haven i det nu blændende vejr. Der var planter for enhver interesse og varmen i tropehuset blev selvfølgelig afprøvet. De, som ikke er så botanisk interesserede, benyttede lejligheden til at spadsere en tur i det centrale København.

Videre "Ud i det blå" mens maverne begyndte at vågne igen. Og det var med tilfredse miner, at vi stod ud af bussen ved Mogenstrup Kro, hvor en oplevelsesrig dag blev afsluttet med et lækkert måltid.

Se flere billeder fra turen her...
 

Taget på skovfogedhuset udskiftes

14-08-2007
Skovfogedhuset
Som man måske har bemærket, er taget ved at blive udskiftet på det lille hus ved lindetræerne.

Se nye billeder fra arbejdet her...
 

En sorgens dag: Sarah rejser

00-00-2007
Sarah ved sommerfesten 2007
Sarah rejser tilbage til Frankrig i dag. Hun har gjort et rigtig godt stykke arbejde for os, og har været til stor glæde for mange af gutterne.

Heldigvis har hun efterladt et flot lille hønseri, hvor hanen "Napoleon" vandrer stolt rundt, uden dog at vide at han er en Dansk Landhane, med Fransk navn.

Du kan se billedserien om hønseriet og Napoleon her...
 

Så er sommerfesten 2007 forbi

10-06-2007
Faldskærmsudspringer i roemarken.
Tak til alle der kom og deltog. Det blev en flot dag med ca 300 gæster i haven. De to talere holdt hver især et rigtig godt indlæg, og der var til både eftertænksomhed og underholdning med en klar pointe om at få øje på glæden og taknemmeligheden over livets gave.

Vi fik udsolgt i boderne, mens der blev underholdt af Guldborgsund musikskoles Bigband. En flok meget dygtige unge, og enkelte lidt ældre, mennesker.

Dagen sluttede med opvisning i faldskærmssping. - En dejlig dag for alle os her på hjemmet.

Hilsen
Flemming


Du kan se billeder af faldskærmsudspringerne her... og
Billeder fra festen - med mine (swr) kommentarer her...
 

Sommerfesten 2007 nærmer sig

08-06-2007
Program for sommerfest 2007.
Så er det igen tid for Sønderskovhjemmets store sommerfest. Som sædvanlig er programmet omfattende med underholdning for store og små.

Og jeg er sikker på, at køkkenet igen vil overgå sig selv med kager for enhver smag. Vi håber, at du får tid til at kikke forbi så du sammen med os kan fejre sommeren.
 

Årsberetningen for 2006 er udkommet

maj 2007
Forsiden af årsberetning for 2006.
Årsberetningen for året 2006 er netop udkommet.

Forsiden er prydet af et foto af en blomstrende æblegren, selvfølgelig fra et Flintingeæbletræ - hvad ellers?

Læs hele årsberetningern for 2006 her.

Du finder flere årsberetninger her.
 

Flemming er nu en "rigtig" leder...

00-00-2007
Flemming Jantzen.
Og så fik Flemming papir på, at han er en rigtig leder...

Læs artiklen i Folketidende her.
 

Tur til Flintinge Byskov 5. maj 2007

05-05-2007
Langdyssen i Flintinge Byskov.
En frisk flok tog den 5. maj afsted på cykletur i det blændende solskinsvejr - med Claus Jørgensen fra Sønderskovhjemmet som hjemmevant guide. Endemålet var den berømte langdysse i Flintinge Byskov, som alle selvfølgelig var en tur inde i. Kaffen og den medbragte kage blev nydt der.

På vej tilbage stødte vi bl.a. på den ret sjældne blå oliebille (foto), som oven i købet var sprængfyldt med æg. Claus viste os en kæmpesten, som var flækket og bar flækkemærker, men som af en eller anden årsag alligevel ikke var blevet viderebearbejdet.

En lille snog snoede sig over vejen, men blev opdaget i sidste øjeblik, så den undgik påkørsel.

Dejlig tur, hvor naturen viste sig fra sin allerbedste side.

Se billederne fra turen her. Finn
 

Indsamling af affald, april 2007

april 2007
Forstenet øglelort?
I anledning af Danmarks Naturfredningsforenings nylige landsindsamling af affald for et renere Danmark havde et hold frivillige beboere og medarbejdere på Sønderskovhjemmet travlt med indsamling i omegnen af hjemmet.

Men det var ikke kun affald, holdet fandt. På Ko-Allé ikke så langt fra Fuglsang "faldt" de over en flot sten og ved nærmere eftersyn lå der rundt om en hel samling af sten og fossiler, som tilsyneladende havde ligget der i lang tid. Nogle af stene og fossilerne er nummererede, og nu prøver vi at finde frem til den rette ejer, som nok savner samlingen - hvis ikke det hele er smidt ud med vilje.

Se flere af vores sjældne fund her.
 

Dræning af pilemarken, april 2007

april 2007
Stående vand på marken før dræning.
Se billeder af arbejdet her.
 

Nye beboere på Sønderskovhjemmet

10-06-2007
Sarah Herrmann.
Se billeder fra opførelsen af det nye hus til Sarahs dværghøns.

Der kommer om kort tid også billeder af de fem dværghøns.
 

Højskole, marts 2007

14-03-2007
Motorcross på stubmarken
Med nogen forsinkelse er billlederne af de mange aktiviteter under højskolen nu lagt på hjemmesiden.

Se billederne her og

Programmet for arrangementet her.
 

Annoncering af Højskole 2007

13-03-2007
Program for højskole 2007
Sønderskovhjemmet arrangerer igen højskole for beboere og personale i dagene 13. - 15. marts 2007

Blandt de mange arrangementer kan i flæng nævnes: Foredrag, Markfræs, Modelfly og biler, Kager og knas, Pileflet, Motorsavsskulptur, Bolchekogning, Udflugt til  Maribo, Natkassefilm og mange andre spændende aktiviteter.

Og ikke at forglemme: Hjemmelavet mad fra det verdensberømte køkken på Sønderskovhjemmet.

Du kan læse hele programmet for højskolen her.
 

SH-Grafik's første kirkeblad færdigt

februar 2007
Sognebladet fra SG-Grafik
SH-Grafik har netop afleveret det første kirkeblad til Halsted og Aunede sogne. Kirkebladet er et resultat af et fortræffeligt samarbejde med sognepræst Dorthe Friis Hansen.

Vi håber naturligvis at udgivelsen markerer begyndelsen til samarbejde med andre sogne på Lolland-Falster.

Du kan se - og læse - hele kirkebladet her.
 

Teambuilding, februar 2007

07-02-2007
Teamet før afgang...
Overlevelse-team-building tur for personalet, februar 2007

Det viste sig dog senere på dagen, at det med "overlevelsestur" var en anelse overdrevet.

Turen gik til Lalandia, med bløde dyner og restaurationsmad. Efter sigende havde alle alligevel en fin tur med gode diskussioner om Sønderskovhjemmets mål og formål.

Der kommer formentlig senere et mere uddybende referat fra turen.

(Det gjorde der nu ikke, swr under revision af hjemmesiden september 2008)
 

Skitur til Hemsedal i Norge

januar 2007
Beboere på skiferie i Norge
Skitur til Norge, januar 2007. Otte friske og forventningsfulde beboere drog afsted mod Hemsedal i Norge meget tidligt en søndag morgen i januar.

Med sig havde de en hel masse bagage og udstyr, en hel masse mad og - Lona og Kirsten, som havde fået lov at være med.

Turen derop var lang og lidt sej, men alt var glemt om mandagen, hvor alle fik lejet ski og straks begav sig ud på løjperne.

Tre var rutinerede alpin skiløbere, så de var hurtigt oppe på toppen og nedad igen. To skulle først have lært hvordan man begår sig på et slalomski, og efter en time på børnebakken sammen med Lona, havde de (næsten) fuldt kontrol over dét pjat.

Så det var straks op på de røde pister og så nedad i fuld fart.

Læs videre her...
 

Revision af listen over brændekunder

01-01-2007
Kort der viser hvortil der leveres brænde, 2007
Opdatering af brændedatabase 2007. I anledning af årsskiftet er vores "database", der indeholder vore brændekunder, blevet overført fra kartotekskort af pap til en moderne elektronisk database. Det viste sig ved Finns gennemgang af den gamle pap-database, at være en god ide idet vi fik rettet en hel del små og store fejl.

Ved samme lejlighed er vores brændefolder opdateret således, at oplysningerne nu er korrekte.

Læs den nye brændefolder her.

- eller få den tilsendt ved at kontakte kontoret på telefon 5486 9054.
 

Nye badeværelser i pensionistfløjen

11-12-2006
Flot - ikke sandt? Her kan tænkes mange gode og konstruktive tanker...
Nye badeværelser i pensionistfløjen 2006 - Vi kan her til første søndag i advent tage ti nye badeværelser i brug på pensionistgangen. De blev oprindeligt bygget i 1969, og var efterhånden meget slidt. Mange af de skjulte rør var stoppet, saniteten slidt ned og indretningen var ikke god, hvis der skulle gives hjælp til bad.

Storstrøms Amt blev ansøgt om et beløb til istandsættelsen og bevilgede 710.000 kr. til formålet. Arbejdet er udført i flot kvalitet af PVH-byg i Toreby. Så nu har vi 10 glade pensionister, og forhåbentlig også to rengøringspiger, som har fået det lidt nemmere.
Brusebadet efter renoveringen
 

Første søndag i Advent - 2006

december 2006
Luciaoptog, julen 2006.
Advent 2006. Som sædvanlig blev første søndag i Advent den 3. december markeret på Sønderskov-hjemmet med Lucia optog og levende lys.
 

Julen 2006

28-11-2006
Sarah med nogle af sine juleting.
Vores franske volontør Sarah. Sarah har taget initiativ til ugentlige aftener, hvor vi gennemfører vidt forskellige aktiviteter.

Julen afspejles selvfølgelig i aktiviteterne indtil da. Her et par glimt af nogle juledekorationer fra aktivitetsaftenen den 28. november - adventskrans, dørdekoration mm.

Flere juleartikler.
 

Den nye æbleplantage på Sønderskovhjemmet, november 2006

november 2006
Bodil Neergaard.
Sønderskov.
Sønderskovhjemmets nye æbleplantage. Der er for nylig (november 2006) hjembragt 6 æbletræer fra det mørke Jylland til starten på Sønderskovhjemmets nye æbleplantage bag pensionistfløjen.

Blandt de indkøbte æbletræer er sorterne "Sønderskov" og "Bodil Neergaard".

Det siger sig selv, at begge sorter naturligt hører hjemme i Sønderskovhjemmets nye æbleskov.

Nu venter vi spændt på at smage æblerne om nogle år...
Og så venter vi bare tålmodigt på æblerne...
 

SH-Grafiks pc-kursus

00-00-2006
PC-nørd...
Hvordan går det mon med SH-Grafiks PC-kursus?? - Vi er nu næsten igennem anden runde af kursusplanen og deltagerne gør imponerende fremskridt - selvom det ind imellem kan være svært at overskue de mange mystiske koder.

Vi er i øjeblikket i gang med at lave en simpel hjemmesider til hver af deltagerne . Det er utroligt, hvad man kan udrette ved en ihærdig og målrettet indsats.

Skulle der være andre blandt personale eller beboere, der har problemer med at få deres computer til at fungere, så prøv at spørge undertegnede (swr@seqtools.dk).
 

Flemming tegner og fortæller

november 2006
Sukkerfabrikken i Nykøbing F.
Fra forstanderen, november 2006:

Til trods for en god vandkvalitet, har vi måttet give op over for det der hedder NVOC, der er humus som ligger i jordlagene, og altså i det jordlag vi har pumpet fra. Det er ikke muligt at rense det fra, så vi har taget konsekvensen, og fået lagt vand ind fra Flintinge vandværk (som i øvrigt modtager sit vand fra Øster Toreby vandværks boringer).

Køkkenet har lige fået den 5. store smiley i træk. det betyder at Fødevareregionen kun kommer på kontrolbesøg én gang om året, mod hidtidigt to.

Sukkerhøsten er afsluttet med et fint resultat på 10,2 ton sukker/ha. Det er især rodudbyttet der har været godt med ca. 61 ton/ha. mens sukkerprocenten har været 16,4 i snit. Roerne blev sået den 12. april, men har lidt under sommerens tørke.

Vi afholder adventsfest den 3. december kl. 14.30. Sognepræst Jesper Bacher taler, derefter er der kaffebord. Efter kaffen afholder vi amerikansk lotteri til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.

Eftermiddagen slutter med Luciaoptog ved KFUM spejderne i Toreby. Kom og vær med til en rigtig hyggelig eftermiddag på Sønderskovhjemmet.
 

Beboernes pc'er - virker igen - men hvor længe?

22-09-2006
PC-ekspert...
Beboernes PC'er virker nu igen - så længe det varer...

Efter en gennemgribende reparation af domæneserveres og de fire beboer PC'er er der nu ryddet op i gamle data og overflødige programmer. Panda virusbeskyttelsen er genetableret og opdateret.

Maskinerne er lidt langsommere end før; men det skyldes primært, at der nu checkes for vira når den enkelte PC er tændt. - Og det er der ikke meget at gøre ved på indeværende tidspunkt. (swr 22.09.06)
 

Høstfest 2006

24-08-2006
Michael Laudrup??
Høstfest 2006. Billederne fra festen den 24. august samt en fyldig reportage fra den årlige fodboldkamp mellem personale og beboere kan du se her.

Jeg vil her (i min egenskab af sportsfotograf) specielt fremhæve Ivars indsats - som desværre ikke hjalp personaleholder ret meget mod det superprofessionelle beboerhold.
 

Elisabeth rejser

15-06-2006
Elisabeth Haug, volontør
Vi måtte til alles sorg sige farvel til vores volontør Elisabeth Haug den 15. juni 2006. Hans Jørgen holdt på beboernes vegne en smuk tale ved afskeden.

Vi kommer alle til at savne Elisabeth, som på de 9 måneder hun arbejdede på hjemmet vandt alles hjerter.

Hjemmesideredaktøren (swr) vil gerne helt privat sige Elisabeth tak for hendes hjælp med fremstilling af den tysksprogede udgave af Lolland-Falster Links. Uden Elisabeths medvirken var det vist aldrig lykkedes at få en tysk udgave af LFL.
 

Udflugt for beboere og personale

14-06-2006
Beretning og billeder fra udflugten den 14. juni 2006 kommer snart...

Det viste sig uventet vanskeligt, at få sammenstykket en illustreret beretning fra turen, så det kan godt være, at det varer lidt endnu (16 december 2006, swr)
 

Sommerfest 2006

11-06-2006
Sommerfest 2006 i strålende sol.
Den 11. juni holdt Sønderskovhjemmet den årlige sommerfest for venner og bekendte. Det blev som sædvanlig et tilløbsstykke med ca. 300 gæster, taler, underholdning, tombola, kaffe og kager -
og meget meget mere.

Se billederne fra festen her.
 

Årsberetning 2005

19-05-2006
SH-Grafik.
Beretningen for året 2005. Den 19. maj, modtog vi årsberetning for året 2005 fra trykkeriet. Vi var alle - og måske specielt Nina - spændte på at se det færdige resultat, da beretningen er det første rigtige produkt fra det nye grafiske værksted.

Du kan se forsiden og læse hele beretningen her.
 

Case stories

00-00-2006
Hvor gik det galt?
Vi har længe haft lyst til at gengive nogle af vore beboeres personlige historier. Det er endelig lykkedes, at komme i gang med denne opgave.

Du finder Case Stories her.

Vi har også haft lyst til at lade vort frivillige personale(pratikanter og volontører) fortælle lidt om baggrunden for, at de valgte Sønderskovhjemmet som arbejdssted. Det er interessant for os - og forhåbentlig også for andre - at få lidt at vide om grunden til at de har valgt, at tilbringe en tid blandt hjemmets beboere.

Du finder Elisabeths beretning her.
 

Indvielse af tilbygning 2006

29-03-2006
Den nye tilbygning.
Indvielse af den nye tilbygning. I dag, den 29. marts 2006 blev den nye tilbygning til dagligstuen indviet. Byggeprojektet er financieret af testamentariske gaver fra to tidligere beboere som på den måde ønskede at takke hjemmet for husly gennem mange år.

Som sædvanlig blev anledningen udnyttet af chefkok Lona, der denne gang overgik sig selv inden for konditorfaget. Der var en sand overflod af kager og chokolade - alt hjemmelavet - og meget, meget lækkert.

Flemming holdt tale, Elisabeth spillede tværfløjte og den tidligere forstander fortalte om 'gamle dage' og tidligere beboere på Sønderskovhjemmet.

Deres ærbødige havde desværre glemt sit fotografiapparat, så illustrationerne må vente til jeg har fået fat i nogle af de øvrige aktive fotografer.
 

Billardhajer på Sønderskovhjemmet

00-00-2006
Hvert år deltager gutterne på Sønderskovhjemmet i en billardturnering for bosteder på Sjælland og Lolland-Falster. Man kører rundt hos hinanden og spiller både på hjemmebane og udebane mod alle. Der spilles 16 kampe hver gang.

På bosteder som Sønderskovhjemmet er der mange gode billardspillere, muligvis har nogen øvet sig på værtshuse rundt omkring i landet. Man har sin egen organisation der hedder Billardunionen. Der spilles en turnering med 2 divisioner, og en pokalturnering.

I år er det igen lykkedes for gutterne på Sønderskovhjemmet at vinde pokalturneringen, og oven i købet vandrepokalen til ejendom!

De mener selv, at det skyldes det meget flotte 3/4 match bord, som LIONS Club forærede hjemmet sidste forår. Det har givet god træning og en klar hjemmebanefordel. Holdet har bestået af 4 - 5 spillere og en chauffør, som også er holdleder.
 

Grafisk værksted på Sønderskovhjemmet

17-03-2006
SH-Grafik, logo.
Som en ny aktivitet på Sønderskovhjemmet er netop åbnet et grafisk værksted, SH-Grafik til produktion af hjemmesider og foreningsblade. Der er foreløbig fire arbejdspladser.

SH-Grafik, logo.
De kommende 2 uger vil sikkert gå med at få de mange systemer til at fungere efter hensigten og igen nogle uger med at lære nye computerprogrammer at kende. Men så starter vi for fuld kraft.

Se flere billeder fra det grafiske værksted her.

Hvis du er beboer på Sønderskovhjemmet eller har brug for et foreningsblad eller en hjemmeside, er det måske noget for DIG?
 

Kursus i pilefletning

15-03-2006
Pileflet for viderekommende...
Igen i år blev der den 15. marts afholdt kursus i pilefletning for beboere, personale og andre interesserede.

Se billeder af kursusdeltagernes anstrengelser og af de færdige resultater her.
 

Julefrokost 2005

21-12-2005
Julefrokost 2005
Den 21. december, på årets korteste dag, holdt Sønderskovhjemmet julefrokost.

Menukortet indeholdt en fristende liste af veltillavede retter, som ikke fås bedre noget sted i landet.

Det var som sædvanlig Lona, der assisteret af Lisbeth havde udrettet mirakler i køkkenet.

Måske skulle Sønderskovhjemmet overveje, at gå ind i restaurations-branchen??

Se billederne fra julefrokosten her.
 

Julehilsen fra Kirsten og Flemming, 2005

december 2005
Julen 2005.
Julehilsen 2005 fra Kirsten og Flemming Jantzen, Sønderskovhjemmet.

I dag spurgte en af vore beboere, om det snart er jul? "Hvorfor spørger du om det", svarede Lotte. "Jo – for så skal jeg være sammen med min familie!"

Manden har boet hos os et stykke tid, er meget dement, og er derfor i det daglige kun sjældent i kontakt med andre. Men da omgivelserne mindede ham om julen, så var hans første tanke at julen handler om fællesskabet. Om at være sammen med dem han holder af, og føler sig tryg ved…

Læs hele julebrevet her.
 

Adventsfest 2005

december 2005
Forstenet øglelort?
Adventsfesten er en tradition som Sønderskovhjemmet har videreført år efter år.

Advent betegner tiden før jul. Adventstiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.

I dag er den almindelige opfattelse den, at advent er julen på forskud.

Læs videre her.
 

Elisabeths beretning

05-10-2005
Elisabeth Haug
Vi bad Elisabeth om at beskrive sine første indtryk af Sønderskovhjemmet og dagligdagen, som det tog sig ud for en person på 19 år, der ankommer uden at kunne et ord dansk.

Læs beretningen på tysk - eller Elisabeths egen danske oversættelse.
 

Flemming fortæller

06-10-2005
Moderne dinosaurus? - eller roehøst på Lolland...
Årets høst af sukkerroer klar til læsning. Den 6. oktober 2005 blev årets høst af sukkerroer læsset og kørt til sukkerfabrikken i Nykøbing. Udbyttet på vores 4.5 ha blev 307 ton rene roer med en sukkerprocent på 17.7, ialt 12 ton sukker per ha.

 

Høstfest 2005

26-08-2005
Den 26. august 2005 blev der afholdt høstfest på Sønderskovhjemmet.

Se billederne fra festen her.
 

Ny minibus

01-07-2005
Den nye minibus, VW LT35 i al sin pragt
Så kom hun. Rulle Marie. Ja, det kalder jeg den. En praktisk kombi turbo diesel med forhøjet tag – en koksgrå LT35, der kan gå 13 kilometer på literen. Den erstatter "den gamle blå", der er mere tørstig, og som sluger en liter for hver 3-4 kilometer.

Den har god plads med sine 13 sæder. Egentlig 14, men et er pillet ud for at gøre plads til sammenklappede kørestole, der nu uden videre bare kan sættes ind. Det gør ikke alene LT35eren mere praktisk end den gamle. Vi kan også være flere ad gangen, med og uden kørestole.

Og der er stort behov for den, når vi nu bor så mange sammen her midt ude på landet. Til de ugentlige indkøbsture inde i byen og til kirketuren om søndagen. Til de mange daglige, praktiske gøremål. Og ikke mindst når aktivitetsudvalget kan få vredet en tur ud af hjemmet.

Det var nu ikke svært, idet forstander Flemming selv stolt gerne ville indvie hende med en tur til de af hjemmets beboere, der havde lyst til en sightseeing tur. Det blev til en rigtig hyggetur til Klintholm Havn og Stege på Møn – og tænk. Vi kunne snakke sammen og ikke råbe til hinanden, nu da Rulle Marie er så lydsvag.

En beboer
 

Jakob rejser - til Kofoedsminde

01-07-2005
Jakob Jørgensen
Jakob Jørgensen, der er landbrugsleder, har sagt sin stilling op pr. 01.07.2005, efter 11½ år her på stedet.

Han har fået job som faglærer på Den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Vi vil komme til at savne Jakob og hans dejlige positive holdning til livet og andre mennesker, og der vil blive et stort hul efter ham. Men vi ønsker held og lykke med det nye job og de forandringer det medfører, til Jakob og hans familie.
 

Sommerfest 2005

12-06-2005
Hovedtaler ved sommerfesten 2005: Lone Hertz
Se flere billeder fra sommerfesten 2005 her.
 

Program for sommerfesten 2005

12-06-2005
Ligesom sidste år afholdes i år stor sommerfest på Sønderskovhjemmet. Festen løber af stablen søndag den 12. juni. Programmet kan du se nedenfor. Billeder fra festen vil senere blive lagt på Sønderskovhjemmets hjemmeside.

Alle er velkomne...

13:30 - Velkomst og indledning
   Festtale ved skuespiller Lone Hertz der vil tale om 'Livskvalitet'
   Sagnforeningen Brage underholder
   Kaffe med stort kagebord
   Tombola, amerikansk lotteri og andre boder
   Legeplads til børnene
   Sangforeningen Brage vender tilbage
   Opvisning i springgymnastik ved gymnaster fra Toreby-Eskildstrup gymnastikforening
16:30 - Tak for i dag
 

Sommerfest 2004

sommer 2004
Flemming byder velkommen til sommerfesten 2004


Se billeder fra sommerfesten 2004 her.
Denne side blev sidst opdateret den 11. januar 2011  -  Webmaster: S.W. Rasmussen