Den 5. april starter galleriet op.
Faste udstillinger af: Else-Marie Irgens (malerier) Jakob Tarp (malerier)
Herudover gæsteudstiller forskellige lokale og internationale kunstnere i løbet af året. Den den 5. april (frem til juni) Fernisering. Første gæst i galleriet er: Anders Deleuran. En spændende surrealistisk kubist... Anders Deleuran, søn af Claus Deleuran, har fundet sin helt egen stil, og viser et udsnit af sine værker i galleriet frem til juni. Han viser virkeligheden lidt på hovedet og rykker ved rammerne i det normale. Håber du kommer forbi skoven og oplever Anders Deleurans første udstilling på Lolland-Falster. Den 7. juni kl. 10.00-16.00.
Fernisering: Syremosen i Krattet Vi gør plads til endnu en spændende gæsteudstilling, denne gang af fotografen Jesper Art Hyllemose. Når man ser på Art Hyllemoses billeder, er det sjældent, at det første der falder en ind er, at det er et fotografi man betragter. Man genkender ved første øjekast enkelte realistiske motivdele, men dernæst undres man over de andre elementer. Der sker noget med motiverne og historierne i de surrealistiske foto-manipulationer - og de er bestemt en udflugt værd. Vi byder naturligvis på en småkage i dagens anledning. Den 13. og 14 juni kl. 14.00-17.00 begge dage.
Croquis 1. To dage hvor deltagerne får erfaring både med en kvindemodel og en mandemodel. Der arbejdes koncentreret i små intervaller og efterbehandling med den erfarne Else-Marie Irgens som vejleder. Uøvede har mødetid klokken 14.00 og får en kort undervisning og briefing om teknikker og proportioner. Øvede som blot ønsker at være med til modellen møder klokken 14.30. Dagen slutter klokken 17.00. Vi har tegnebræt, A4 papir, kaffe og kage. Du er velkommen til at låne blyanter. 350,- pr person. Den 8. og 9. August kl. 10.00-17.00 begge dage. Sommerudstilling, Åbne Atelierdøre begge dage fra klokken 10-17. http://www.aabneatelierdoere-guldborgsund.dk/ Vi deltager naturligvis i Guldborgsunds Åbne Atelierdøre, hvor kunstnere i kommunen slår dørene op og inviterer indenfor i de arbejdende værksteder. Galleriet er til dagligt også arbejdende værksted og altid åbent for kreative mennesker, som ønsker at udøve deres interessante/ skøre/ sjove ideer. Den 15. og 16. August kl. 14.00-17.00 begge dage.
Croquis 2. To dage hvor deltagerne får erfaring både med en kvindemodel og en mandemodel. Der arbejdes koncentreret i små intervaller og efterbehandling med den erfarne Else-Marie Irgens som vejleder. Uøvede har mødetid klokken 14.00 og får en kort undervisning og briefing om teknikker og proportioner. Øvede som blot ønsker at være med til modellen møder klokken 14.30. Dagen slutter klokken 17.00. Vi har tegnebræt, A4 papir, kaffe og kage. Du er velkommen til at låne blyanter. 350,- pr person. Den 13. september Havens dag: Temaudstilling, træer og blomster. Natur og kultur mødes i en udstilling med lokale kunstnere. Den 12. og 13. september kl. 14.00-17.00 begge dage. To dage hvor deltagerne får eksperimenteret med en ny teknik; der arbejdes i stort format og med ét værk, hvorpå der kommer mange tegninger. Modellerne står i små intervaller og der vejledes af den erfarne Else-Marie Irgens. Uøvede har mødetid klokken 14.00 og får en kort undervisning og briefing om teknikker og proportioner. Øvede, som blot ønsker at være med til modellen, møder klokken 14.30. Dagen slutter klokken 17.00. Vi har materialer, kaffe og kage. Du er velkommen til at låne blyanter. 375,- pr person. Den 12. oktober kl. 11.00-14.30, Efterårsferie... Efterårstid er hyggetid! Hvis du har lyst til at tilbringe en dag med dit barn/ barnebarn i kreativt selskab så er dette noget for dig! Galleri Schlegel holder 'snegledag', hvor vi starter med en tur i skoven, for at kigge efter snegle. Derefter går vi ind i varmen i galleriet og maler/ tegner snegle. ((Vi får selvfølgelig også kanelsnegle). Vi maler på lærred, og du bør tage tøj på der godt må få en plet eller to. Dagen varetages af den kreative og erfarne Birthe Johannesen, som også udstiller i galleriet, vi kan kun give Birthe vores allervarmeste anbefaling. Det koster 150,- pr barn, som primært dækker udgifterne til materialer. Tilmelding pr mail: lotte@galleri-schlegel.dk pr sms: 2892 1132 - eller over FaceBook Vi stopper ved 10 børn, og det gælder efter først til mølle. Den 18. oktober Lisbeth Parisius' malerier, Fernisering kl. 10 - 16 Lisbeth Parisius er født i 1965. Bosiddende i Amsterdam. Studeret maleri og grafik på Kunstakedemie Gerrit Rietveld, Amsterdam. Den 1. november kl. 10.00-16.00, Maleworkshop... Så holder Galleri Schlegel maleworkshop igen. Vi tager hver især materialer med efter eget valg (akvarel, pastel, akryl eller olie), maler på livet løs og inspirerer hinanden og diskuterer vores billeder. Der serveres kaffe/te og kage, men en evt. madpakke må man selv medbringe. Arrangementet er gratis (men man er velkommen til at lægge lidt for kaffen og kagen) - tilmelding senest 26. oktober, enten pr mail: lotte@galleri-schlegel, pr sms 2892 1132 eller på FaceBook. Der er plads på holdet til tolv, og der gælder: Først til mølle..
Lotte Schlegel Tidligere arrangementer: |