Hvis du planlægger et arrangement på Galleri Schlegel

1. Det er gratis at deltage i udstille på Galleriet. Ved salg - enten direkte på galleriet - eller hjemme hos jer selv når salget er afledt af udstillingen på galleriet (i.e., hvis i inviterer besøgende på galleriet hjem til jeres værksted og dér sælger noget) afleveres 20% af salgsbeløbet til Lotte til dækning af udgifter ved daglige drift af galleriet.

2. Hvad I udstiller og sælger uden for galleriet, er jeres private sag og har ingen konsekvenser for jeres aftale med Galleri Schlegel.

3. Galleriet er åbent søndage mellem 10 og 16 i perioden mellem Påske og 1. søndag i Advent. Vagterne går på skift.

4. I skal selv arrangere jeres ting på galleriet (gerne efter aftale med Lotte eller mig) og er selv ansvarlige for at "fylde op/udskifte" efter behov, ligesom prissætningen naturligvis er jeres egen afgørelse.

5. I er velkomne til at bruge galleriet som "show room"- også uden for galleriets normale åbningstider. Både Lotte og jeg har nøgler. Om I kan få jeres egen nøgle, ved jeg ikke rigtigt, men det vil under alle omstændigheder normalt være muligt at ringe til mig (3616 2259 / 6178 2259, Ninas mobil) eller Lotte (5486 2809 / 2892 1132) uden for den normale åbningstid for at blive lukket ind.

6. Med hensyn til forsikring af de udstillede effekter har vi ikke nogen forsikring; men da galleriet ligger på Sønderskovhjemmet, tror jeg ikke, der er den store risiko for tyveri og/eller hærværk.

7. Annonceringen sker dels på galleriets hjemmeside, som jeg har lavet og vedligeholder - desværre ikke helt så ofte, som jeg burde -, dels på Facebook, som Lotte tager sig af) og ved annoncering i forbindelse med ferniseringer, ved flyers, opslag rundt omkring mv.

8. Hvis I vil have noget optaget på hjemmesiden www.galleri-schlegel kontakter I mig med tekst og billeder. Hvis jeg mener, at redigering er nødvendig, laver jeg det nødvendige og giver jer besked via e-mail. Lidt diktatorisk, men metoden sparer mig for en del skriven frem og tilbage...

9. På hjemmesiden (Faste Udstillere) kan I se hvem, der for tiden er tilknyttet galleriet som faste udstillere.

10. Hvis I er enige i ovenstående - og Lotte ikke har indvendinger - bliver I inkluderet på hjemmesiden på samme form som de øvrige faste udstillere

Teksten vil sikkert blive revideret inden næste sæson... (swr 29. december 2016)