case stories fra Sønderskovhjemmet...

Den gode udflytning


På Sønderskovhjemmet tager vi mod ca. 50 mennesker årligt og det betyder selvfølgelig også, at der er 50 som flytter hver t år.

En del af dem vælger selv at flytte efter et kortere ophold, nogle tager videre til andre forsorgshjem eller hjem i egen bolig.

Den største del skal dog i gang med en ny start. De skal finde ny bolig og prøve at leve uden det i deres liv, som førte til, at de endte på et forsorgshjem. Selvom alle inderst inde har drømmen om, at komme ud og bo i deres egen bolig og klare tilværelsen selv, er det for de fleste en rigtig svær proces, at sige farvel til den tryghed som det er, at bo på Sønderskovhjemmet.

Mange har været her i flere år, for det har været en lang proces, at opnå den stabilitet der skal til, at man føler sig klar til, at komme tilbage i sin egen bolig. Det er derfor et vigtigt sigte for os, at arbejde på den gode udflytning, der hvor beboeren føler sig tryg og har været gennem en positiv udvikling og fået nogle redskaber, som gør, at der er handlemuligheder, når de svære situationer opstår.

Det kræver tid til forberedelse af udflytningen, men selvom der har været talt om det længe, kan det være angstfremkaldende, når den rigtige bolig er der.

Ulrik flyttede d. 1. november efter næsten 5 års ophold på Sønderskovhjemmet. Forud for dette lange ophold, havde der været et tidligere ophold, hvor Ulrik var flyttet i egen bolig, men desværre ret hurtigt var faldet i med sit alkoholmisbrug. Den oplevelse bevirkede, at Ulrik havde en stor angst for, om han kunne klare at flytte for sig selv, hvordan det hele skulle gå og hvordan han skulle undgå, at det igen gik galt med misbruget.

Under sit ophold, har vi i samarbejde med Ulrik arbejdet med, hvilke mål der skulle sættes for opholdet. Det har været fokus på misbrug, økonomi, ensomhed og sociale relationer, der samlet er nogle af de faktorer, som Ulrik selv har peget på, var årsager til, at det ikke gik sidst han flyttede ud i egen bolig. Det har været et langt ophold, fordi Ulrik har haft behov for, at blive stabiliseret på mange punkter, men for ca. et halvt år siden stod det klart, at Ulrik var klar til at flytte for sig selv, under forudsætning af, at han fortsat kunne have en tilknytning til Sønderskovhjemmet.

Derfor var det også et stort ønske, at lejligheden skulle ligge i nærheden, så Ulrik kunne fortsætte med at komme og være med på værkstedet dagligt. Der blev endvidere talt om, hvordan Ulrik kunne tage nogle forholdsregler i forhold til, ikke at falde i med sit misbrug.

Endelig havde vi den sidste del af opholdet fokus på hvordan han kunne klare det økonomisk, hvordan han kunne sikre sig et netværk, samt drøftelser om muligheder i fritiden.

Da den rigtige lejlighed viste sig, gik tingene meget hurtigt, også ind imellem så hurtigt, at det var svært for Ulrik at følge med. Selvom jeg har glæder mig til det, var det alligevel mærkeligt, da tingene pludselig skete fortæller Ulrik. I en periode havde jeg lyst til at bakke ud af det igen, da angsten meldte sig, men samtidig holdt jeg fast i de aftaler og planer, som jeg har lagt for mig selv og for hvad der skulle ske.

En vigtig ting var, at jeg hurtigt skulle på plads, ingen bliver glad af, at bo blandt flyttekasser og ikke have et rigtigt hjem omkring sig. Det var også vigtigt, at der blev fyldt op i køleskabet med gode sunde madvarer og generelt, at mit hjem fungerede.

I samarbejde med Sønderskovhjemmet fik vi etableret fjernsynssignal og Internetforbindelse. I tiden op til udflytning, havde vi arbejdet på, at jeg fik styrket kontakten til mine søstre, hvilket er en rigtig stor glæde for mig. De har også allerede været på besøg og den ene af dem tog mig med til IKEA, hvor man kunne købe alt til sit hjem, for forholdsvis få penge.

Den angst jeg havde, da det var tid til flytning, er nu vendt til glæde, når jeg efter en arbejdsdag kommer hjem til min egen lejlighed og kan glæde mig over, at jeg nu er godt på vej til mit nye liv.

Der er stadig og vil nok altid være forholdsregler, som jeg skal træffe for, at holde fast i det liv, som jeg nu ønsker. Jeg har besluttet mig for, at jeg fortsat skal være på antabus, ligesom det er vigtigt, at min dagligdag fungerer og der er et indhold, så jeg ikke kommer til at kede mig.

Jeg har fået et bedre kendskab til mig selv og en forståelse for, hvad der er godt for mig og hvad jeg skal passe på, for ikke at falde i. Jeg er glad for, at jeg ikke længere drikker pengene op, men nu både kan afvikle min gæld og anskaffe mig nogle gode ting.

Jeg er især glad for, at jeg har fået så god kontakt til mine søstre og for første gang i mange år glæder jeg mig til min fødselsdag, for den ene har lovet at komme med boller og den anden med lagkage, og så skal jeg nok selv lave kaffen, slutter Ulrik samtalen.

Kim / Ulrik