Naturens egen kunst: Et close-up af Frostrupegens bark.

Galleri Schlegel har i 2016 fem permanente udstillere

Galleri Schlegel har udover de skiftende udstillinger og arrangementer permanente udstilling af blandt andet:

Pileflet, Keramik, Smykker, Bøger, Drejede småting af træ, store drejede Træskåle, samt naturligvis Malerier i mange størrelser og stilarter.

Priserne på disse ting starter ved omkring 50 kroner og slutter ved flere tusinde kroner for store malerier. Mangler du en ide til en fødselsdagsgave (måske til dig selv?), et billede til børneværelset - eller et stort maleri til dagligstuen, så brug en søndag til at besøge Galleri Schlegel i Krattet.

I Frostrup skoven nær ved galleriet kan du i øvrigt se et af Danmarks ældste og største, livskraftige egetræer: Frostrupegen, som måske er det største kunstværk her på egnen: Omkring 600 år gammelt og 30 meter højt. Stammen er ca. 3 meter i diameter og en omkreds på 10 meter målt 1.5 meter over skovbunden).

På denne side præsenteres de permanente udstillere med en kort personbeskrivelse samt med eksempler på de kunst- og/eller brugsting, de fremstiller og sælger på galleriet.

















































































Else Marie Irgens

Kunstmaler
Oreby Gamle Skole
Orebyvej 271
4990 Sakskøbing

Telefon: 5470 0097
Email: hjarneirgens@hotmail.dk

Jeg har altid tegnet og malet, primært akvarel, som jeg arbejdede med også i forholdsvis store formater.

Jeg har gået et par år på den frie kunstskole i Odense og har haft udstillinger i kunstforeninger i Odense og rundt omkring på Fyn.

For 8 år siden fik jeg helt andre og meget bedre ateliermuligheder her i Oreby. At have et rum, hvor jeg kunne lade lærrederne stå fra dag til dag, betød, at jeg kunne kaste mig over olie og akryl.

Naturen her på Lolland, den store himmel, det skiftende lys over fjorden, som ligger lige op til vores have, ligesom rejser til Norge, hvor vi har tætte familiebånd, giver mig inspiration til billeder af landskaber, som jeg fortrinsvis bearbejder abstrakt. Andre kilder til inspiration er musik (også operafigurer) og byrum/arkitektur.

Du kan se flere af mine billeder på:
ÅBNE ATELIERDØRE
















































































Gerner Jensen

Pilefletkunstner
Stubbekøbingvej 117
4850 Stubbekøbing

Telefon: 2857 2372

Jeg har mange års erfaring med dyrkning af pil og med fremstilling af mange forskellige brugsting af pil.

Blandt de ting jeg fremstiller er meget smukke fuglehuse, store og små kurve, de største til opbevaring af pejsebrænde, eller vasketøj, de mindre og de små til at opbevare sit strikketøj og andre ting, der ofte ligger og roder i stuen.

Har du specielle ønsker, så snak med mig og få at vide, hvordan det kan laves og hvad det kommer til at koste.

Du kan se eksempler på ting, der kan fremstilles i pileflet, hvis du besøger dette Fotogalleri.

Du kan også se og tage i hånden, et lille udvalg af mine arbejder hvis du kikker forbi på Galleri Schlege.

Jeg passer med uregelmæssige mellemrum galleriet om søndagen, hvor du kan træffe mig og få en sludder om pilefletningens ædle kunst.

















































































Søren W. Rasmussen

Trædrejeren i Krattet
Skovstræde 22
4891 Toreby Lolland.

Telefon: 3616 2259
Email: swr@seqtools.dk
Hjemmeside: www.krattet.dk

På galleriet finder du et udvalg af skåle, der i øjeblikket er til salg. Det har ikke været min ambition, at fremstille "perfekte" skåle, men derimod skåle, som afspejler det træ, som har leveret materialet til skålen, således at den færdige skål kan fortælle sin egen historie om træets vækst.

Ved fremstilling af skålene har jeg arbejdet målrettet på at fremhæve de unikke kvaliteter ved træet: Åretegningen, farvespillet, knasterne og hullerne samt de nedbrydende svampes virksomhed.

På websitet for Trædrejeren i Krattet er hver af de skåle, som i øjeblikket er til salg, præsenteret i et slideshow med 5 - 6 billeder som hvert indeholder en kort beskrivelse af skålen samt oplysninger om diameter, højde, overfladebehandling og pris.

Har du lyst til at se min "skålefabrik", enten for blot at se udvalget, måske for at bestille en skål af dit eget træ, eller for at købe en skål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Vores hus ligger kun få hundrede meter fra Galleri Schlegel og vi er hjemme det meste af tiden - og har sædvanligvis kaffe på kanden.

Se hvilke skåle der i øjeblikket er til salg...
















































































Lotte Schlegel

Kunstmaler
Skovstræde 12
4891 Toreby Lolland.

Telefon: 5486 2809 / 2892 1132
Email: lotte@galleri-schlegel.dk
Facebook: Galleri Schlegel

Et kreativt åndehul, et arbejdende værksted hvor der leges med materialerne, og et eventyrligt sted at udstille.

Mine landskaber har altid horisonter, der hvor man skuer hen, der hvor blikket roligt søger hen. Men også derud, hvor man selv er på vej hen måske. Fremtiden. Der er menneskeskabte spor i malerierne, men ellers brillerer mennesket i sit fravær.

Udstillingerne er en del af, hvor jeg kommer fra, hvor jeg er nu, og hvor jeg er på vej hen. Der er genkendelige landskaber fra Nordjylland, Skejten, Krattet og andre små afkroge på Lolland.

De eventyrlige og finurlige skovbundseventyr er til gengæld en helt anden verden… Når du går rundt i skovbunden på eventyrbillederne, så møder du mange fantasidyr, men du møder også feer og andre små skabninger.

Måske genkender du den historieskabende stil fra dine ynglingsbøger. Det er dig selv som sætter grænserne for, hvad du oplever. Det er et lille indblik i en skjult barne-fantasi-verden, hvor en regnorm med fjollet hat kan smile op til dig fra et blad på en smattet skovsti. Smil og verden smiler til dig. Brug fantasien i din hverdag og hverdagen bliver meget sjovere.

Du kan se flere af mine billeder på:
ÅBNE ATERIERDØRE
















































































Camilla & Jens Berth

Keramikere
Fuglsangvej 9A
4800 Nykøbing F.

Telefon: 5482 8892 / 2652 8892
Email: lerhytten@lerhytten.dk
Hjemmeside: www.lerhytten.dk

Værksted:
Den Gamle Brandstation
Emil Årestrups Gade 5
4990 Sakskøbing

Vi har netop fejret vores 6 års fødselsdag som keramikere i lerhytten med en vellykket glasurbrænding af en serie fantasifulde figurer.

Du kan følge vores arbejde - og på vores hjemmeside se eksempler på de mange og meget forskellige arbejder, vi har fremstillet på Den Gamle Brandstation i Sakskøbing.

Vi arbejder både med stentøj og med rakubrændt keramik. Og ved du ikke hvad rakubrænding går ud på, kan du blive lidt klogere her - eller besøge Galleriet en søndag, hvor vi passer butikken.

Vi udstiller (og sælger) mange af vores fantasifigurer samt et udvalg af vores mere abstrakte kunstværker på galleriet.

Du kan se flere af vores arbejder på:
LERHYTTEN.DK