Udstillinger og Arrangementer i 2016



Læs her om galleriets faste udstillere i 2016.


Søndag den 27. marts klokken 10.00 til 16:00

Så er det endelig ferniseringstid!

En fantastisk spændende og varieret udstilling er endelig blevet realitet: værker af både tyske og danske kunstnere med fællestemaet 'Havet' bliver nu udstillet hos Galleri Schlegel.

På Lolland, Falster og i Nordtyskland er en flok kunstnere gået sammen og har arbejdet siden 2014 med inspiration i havet mellem dem, der både adskiller og forbinder dem.

De er mødtes og har oplevet et kunstnerisk skabende fællesskab, hvorefter de har arbejdet videre alene med deres egne kunstværker, i deres eget materiale.

En spændende proces der starter med et Kultur Link møde og som nu er nået til at de udstiller de værker de foreløbigt er færdige med.

Hvad kan du forvente på udstillingen?

  • Den meget anerkendte keramiker Cornelia Scheefeld fra den Nordtyske by Grømitz udstiller relieffer af havets mere eventyragtige elementer i ler.
  • Finn Bjarne Petersen fra Galleri Det lange Skovhus, som også udstiller i påsken, har et akrylmaleri med, der leder tankerne hen på det arktiske hav.
  • Østriskfødte Brigitte Wager, roetroldenes moder har ligeledes et spændende akrylmaleri med, men er også repræsenteret ved skulpturer i bl.a. plastikskrald fra Østersøen.
  • Den lokale kunstner Biffe fra Kettinge har et akrylmaleri med, der har udgangspunkt i hendes barndomsoplevelser ved havet.
  • Lotte Schlegel, fra Galleri Schlegel, har selv et akrylmaleri med, der viser livet under havets overflade.
  • Ettie og Marcel Aarestrup fra Nysted har begge to vidunderlige forunderlige akrylmalerier med, der er skabt hjemme i Nysted men påbegyndt under en stor kulturbegivenhed i den Nordtyske by Grømitz, hvor de var inviteret til at male i kulturhuset langs strandpromenaden sidste år.
  • Bjarne Bel Ejby fra Stubbekøbing er repræsenteret med et af hans altid spændende abstrakte malerier.
  • Gabi Gentz og Carola fra KulturKoffer Femern har lavet et meget politisk værk hvor de har vævet plastikskrald fra Østersøen ind i værket.
Udstillingen kan ses hver søndag 10-16 frem til den 24. april, hvor Bjarne Bel Ejby overtager galleriet med en udstilling.

Der er på ferniseringsdagen sæsonåbning for 2016, hvor galleriet er vært ved lidt hyggeligt, mens udstillingen nydes. Børn og børnebørn er som altid meget velkomne og traditionen tro er der påskeægsjagt bag galleriet.

Galleriet ligger 4 kilometer fra Fuglsang Kunstmuseum og der er skiltning fra museets parkeringsplads. Til de der finder vej med gps er adressen skovstræde 12, 4891 Toreby L.


Den 24. april kl 10:00 til 16:00

Sæsonen fortsætter med en soloudstilling med Bjarne Bel Ejby, som udstiller sine abstrakte malerier - sammen med galleriets faste udstillere af malerier og kunsthåndværk.

Du kan læse mere om Galleri Schlegels faste udstillere under menupunktet: Faste Udstillere



Den 8. maj kl. 10.00-16.00.

Malerworkshop i Galleri Schlegel

D. 8. maj genoptager vi maleworkshop arrangementerne i Galleri Schlegel. I vinterhalvåret er de foregået hos Else Marie Irgens privat i Oreby Gamle Skole, men nu starter vi igen i galleriet, hvor der er workshop en gang om måneden henover sommeren. Det drejer sig foreløbig om følgende søndage:

den 8. maj
den 12. juni
den 10. juli

alle dage fra 10:00 til 16:00. Vi maler sammen (akryl, olie, akvarel), diskuterer hinandens billeder, støtter hinanden i det, vi er i gang med, og inspirerer hinanden til at gå nye veje.

Du skal selv have materialer med. Vi har kun et par ekstra staffelier, så vi vil bede dig tage dit staffeli med, hvis du har et, der kan transporteres.

Alle kan være med. Du bestemmer selv, om du vil være med en gang eller alle tre gange, om du vil være med hele dagen eller måske kun nogle timer. Hvis du er med hele dagen, skal du huske at tage frokost med. I galleriet sørger vi for kaffe og kage.

Tilmelding skal ske til Else Marie Irgens en uge før hver workshop på telefon 50 90 73 32 eller på mail hjarneirgens@hotmail.dk, hvor du samtidig skal give besked, hvis du ikke kan tage staffeli med.

Deltagelsen koster 20 kr., der går til kaffe og kage, lys og varme.

På dagene hvor der holdes workshop er der normal åbning i galleriet for publikum, så hvis du er i tvivl om det er noget for dig, kan du nøjes med at være med til at kigge over skulderen.


Den Den 11. juni kl. 14.00-17.00.

Croquis i Galleri Schlegel.
Croquis...

En eftermiddag, hvor deltagerne kommer til at arbejde med en mandlig model.

Der arbejdes koncentreret i små intervaller og efterbehandling med den erfarne Else-Marie Irgens som vejleder.

Uøvede har mødetid klokken 14.00 og får en kort undervisning og briefing om teknikker og proportioner. Øvede som blot ønsker at være med til modellen møder klokken 14.30.

Dagen slutter klokken 17.00. Vi har tegnebræt, A4 papir, kaffe og kage. Du er velkommen til at låne blyanter. Pris: 230,- pr person.

Ønsker du at arbejde videre med dine croquisting, kan du uden yderligere beregning møde op til maleworkshoppen dagen efter og arbejde videre der, fra 10-16.

Til efteråret følger vi op med en eftermiddag med en kvindelig model.


Den 12. juni kl. 14.00-16.00.

Maleworkshop i Galleri Schlegel.

Se under den 8. maj for beskrivelse og tilmelding.


Den 10. juli kl. 10.00-16.00.

Maleworkshop i Galleri Schlegel.

Se under den 8. maj for beskrivelse og tilmelding.



Lotte Schlegel
Galleriet er åbent søndage fra kl. 10 til 16 fra 5. april til den 30. november.



Lotte Schlegel











Tidligere arrangementer: